Dåbens liturgi

Jeg har her på bloggen tidligere lavet en serie, der hed ”Højmessens liturgi”. Her blev højmessens liturgi, altså forløbet i højmessen, forklaret. Nu fortsætter vi gennemgangen – denne gang ved at gennemgå liturgien for andre af Folkekirkens gudstjenester, som dåb, vielser, konfirmationer og bisættelser. Over den næste måned eller to, vil omtrent hvert tredje indlæg derfor handler om liturgi.

Serien er både ment som en introduktion og til fordybelse i de forskellige tjenester. Så hvad enten man ikke kommer så tit i kirken, og vil orientere sig om det der sker i kirken, eller man er kirkevant men gerne vil vide mere om det enkelte led og deres oprindelse,

Vi starter i dag med at se nærmere på dåbens liturgi.

Hvad er dåben

I den Danske Folkekirke har vi to sakramenter, dåben og nadveren.

Et sakramente er en handling, der indeholder ord og tegn og er indstiftet af Jesus selv. At det indeholder ord og tegn vil sige, at man ved nadveren hører ordene (ord) og modtager brød og vin (tegn) og ved dåben hører ordene (Jeg døber dig…) og vandoverøsning finder sted (tegn). At sakramenterne er indstiftet af Jesus vil sige, at Han selv har gjort det og fortæller os, at vi skal gøre det. Det gælder både nadveren, som Jesus indstiftede skærtorsdag, og dåben som Han selv modtog af Johannes Døberen og befalede sine disciple (og dermed os) at gøre.

Ved dåben bliver den døbte Guds eget barn, og får løftet om det evige liv. Samtidig bliver vi en del af menigheden, ikke alene den lokale menighed men også del af den menighed der består af alle kristne til alle tider.

Dåben i Folkekirken kan finde sted, enten ved søndagens Højmesse eller ved en selvstændig dåbsgudstjeneste, der som regel finder sted lørdage.

Vi vil i det følgende kigge på selve dåbshandlingen og bagefter se på dåbens placering.

Faddere

Ved dåben skal man have minimum to og højest fem faddere. En af fadderne er gudmor eller gudfar. Men kun én; man kan ikke have både en gudmor og en gudfar. Det eneste der adskiller gudmor/gudfar fra de andre faddere er, at det gudmor eller gudfar, der bærer barnet ved dåben, og svarer på barnets vegne.

Enhver der er døbt i den kristne tro (dvs. også katolikker, baptister og medlemmer af andre kristne kirkesamfund) og er nået konfirmationsalderen kan stå fadder.

Dåben

Ved dåbshandlingens indledning træder gudmor/gudfar med dåbsbarnet, forældre og de andre faddere frem til døbefonten.

Det første spørgsmål som præsten stiller er: ”Er barnet hjemmedøbt?

Årsagen til spørgsmålet er, at dåben er det man kan kalde et engangssakramente! Nadveren kan man modtage, hver søndag eller tiere. Dåben kan man kun modtage én gang.

Er man blevet døbt i et andet kristent samfund (romersk-katolsk, ortodoks, reformert m.fl.) er dåben også gyldig i den Danske Folkekirke, der er evangelisk-luthersk. Det vil sige, er man døbt én gang kan man ikke blive døbt igen!

I nogle tilfælde sker det også, at børn bliver hjemmedøbt eller nøddøbt umiddelbart efter fødslen, hvis det skønnes, at der er fare for barnets liv. Er barnet i sådan et tilfælde blevet døbt, men på glædelig vis overkommer modgangen, kan det ikke døbes igen. Men man kan i stedet afholde en dåbsfremstilling i kirken. Her er ritualet lig dåbsritualet, dog udelades selve vandoverøsning og dåbsordene (Jeg døber dig i Faderens…).

Som oftest er præst og kirkekontor informeret om hjemmedåb eller nøddåb og eventuel dåb foretaget i et andet kirkesamfund. Spørgsmålet stilles for for en sikkerheds skyld.

For at dåben kan fortsætte forudsætter det altså, at gudmor/gudfar svarer: Nej.

Lovprisning

Efter den første tilspørgsel følger en lovprisning:

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader,
som i sin store barmhjertighed
har genfødt os til et levende håb
ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Ved lovprisningen takker vi Gud, fordi Han giver os muligheden for ved dåben bliver født på ny, og at vi som Guds børn, får det levende håb – det vil sige, at løftet om evigt liv – så, at vi som Jesus også skal stå op fra de døde til evigt liv hos Gud.

Bøn

Umiddelbart efter lovprisningen følger en bøn:

Præsten siger:

Lad os alle bede!

Vi takker dig, himmelske Fader,
fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb,
hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden
med syndernes forladelse og det evige liv.

Vi beder dig:
Tag i nåde mod dette barn,
Som vi bærer frem for dit åsyn.
Indlem det i din menighed,
og bevar det i dit samfund både her og hisset!

Amen.

Igen takkes der for at Jesus gav os dåben, og med dåben gav os mulighed for at blive Guds børn og få Helligånden, der giver troens gave, og at vi som troende kan få syndernes forladelse og del i det evige liv.

Ligeså bedes der for, at Gud vil tage imod barnet som skal døbes, og lade det blive en del af menigheden.

Læsninger

Efter bønnen følger to læsninger fra Det Nye Testamente. Under læsningerne står menigheden op.

Præsten siger:

Således taler vor Herre Jesus Kristus:

Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Den første læsning er fra Matthæusevangeliet, kapitel 26, v. 18-20, og kaldes missionsbefalingen eller dåbsbefalingen. I evangeliet er Jesus efter sin korsfæstelse og død stået op fra de døde, og taler til sine disciple. I sin tale befaler Han dem, at de (og alle kristne) skal forkynde det glædelige budskab om Guds nåde og døbe de der kommer til troen i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Det er denne læsning der sammen med Jesus egen dåb lægger til grund for, at dåben er et sakramente. Altså at Jesus selv har gjort det, og fortæller os, at vi skal gøre det.

Evangelisten Markus skriver:

Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Den anden læsning stammer fra Markusevangeliet. Teksten har et dobbelt budskab ved dåben. Ud over at fortælle os, at Gud elsker børnene så meget at Han kalder Guds rige for deres, så fortælles det os, at vi som voksne, skal tage imod troen og Gud som små børn gør det. I tillid til at det er sandt og med barnets glæde.

Efter læsningerne siger præsten:

Så vil vi nu hjælpe dette barn
til hans velsignelse
ved at døbe det
i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Korstegnelse

Nu tegner præsten et kors med fingrene for barnets ansigt og bryst, mens han siger:

Modtag det hellige korses tegn
Både for dit ansigt og for dit bryst,
til et vidnesbyrd om,
at du skal tilhøre
den korsfæstede Herre Jesus Kristus.

Korstegnelsen symboliserer, at dåbsbarnet tilhører Jesus Kristus, der på korset døde for vores skyld.

Herefter spørger præsten gudmor/gudfar om barnets navn, med ordene: Hvad er barnets navn?

Gudmor/gudfar siger barnet fulde navn.

Tilspørgsel

Nu følger tilspørgslen, hvor gudmor/gudfar på barnet vegne svarer ja til den apostolske trosbekendelse (den apostolske trosbekendelse er den trosbekendelse der overvejende benyttes i højmessen).

Præsten nævner barnets fulde navn, og spørger:

Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?

Gudmor/Gudfar svarer: Ja!

Præst: Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber?

Gudmor/Gudfar svarer: – Ja!

Præst: Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde?

Gudmor/Gudfar svarer: Ja!

Præst: Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv?

Gudmor/Gudfar svarer: Ja!

Præst: Vil du døbes på denne tro?

Gudmor/Gudfar svarer: Ja!

Præsten siger igen barnets fulde navn, og siger, mens vand øses på hovedet af dåbsbarnet tre gange:

Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen!

Velsignelse

Efter vandoverøsningen følger velsignelsen. Præsten lægger sin hånd på barnets hoved og siger:

Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader,
som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden
og skænket dig syndernes forladelse,
han styrke dig med sin nåde til det evige liv!
Han bevare din udgang og indgang
fra nu og til evig tid! Amen.

Faddertiltale

Nu er selve dåbshandlingen overstået, og menigheden sætter sig igen, undtagen faddere og forældre.

Præsten holder nu en lille tale –en faddertiltale.

Ordlyden er op til præsten selv, men formålet er at minde forældre og faddere om det ansvar, der følger med at stå fadder og få sit barn døbt; nemlig, at opdrage barnet i den kristne tro, så det bevarer og lærer om den kristne tro.

Efter faddertiltalen er dåben overstået.

Højmesse eller dåbsgudstjeneste

Som sagt kan dåben finde sted enten i søndagens højmesse eller ved en særskilt dåbsgudstjeneste.

Dåb i højmessen

Ved dåb i højmessen kan dåben finde sted enten i forbindelse med den første læsning (se her), på trosbekendelsens plads (se her), efter prædikenen eller efter nadveren.

Ved dåb i højmessen går præst, forældre og gudmor/gudfar, bærende barnet, ind ved gudstjenestens begyndelse under præludiet (det stykke musik der indleder højmessen). Menigheden står op under indgangsprocessionen.

Ved højmessens afslutning forlader præst, forældre og gudmor/gudfar og det nydøbte barn kirken som de første under postludiet (musikken der afslutter gudstjenesten). Også her står menigheden op.

Dåb ved dåbsgudstjeneste

Ved en dåbsgudstjeneste kan gudstjenesten følge nedenstående liturgi (BEMÆRK: den kan variere fra kirke til kirke og fra præst til præst). Dette er den liturgi jeg selv benytter:

Præludium

Under musikstykket der indleder gudstjenesten (præludiet) går præst, forældre og gudmor/gudfar, bærende barnet, ind i procession. Dåbsfølget rejser sig og forbliver stående til forældre og gudmor/gudfar er kommet til deres pladser og præsten for alteret.

Salme

Herefter følger en salme.

Dåbstale

Præsten holder en lille prædiken om, hvad dåben er og dens betydning.

Salme

Endnu en salme følger

Dåb

Her følger dåbshandlingen som beskrevet ovenfor.

Salme

Endnu en salme

Slutkollekt

Slutkollekten er den sidste bøn i dåbsgudstjenesten.

Velsignelse

Umiddelbart efter slutkollekten følger den Aronitiske velsignelsen (læs mere her)

Salme

Den sidste salme

Postludium

Under postludiet (det sidste stykke musik) går præst, forældre og gudmor/gudfar, bærende dåbsbarnet ud af kirken. Menigheden står op.

Det var det for denne gang.

Jeg håber at denne gennemgang har kastet lys over dåbshandlingen, både liturgien og betydningen af nogle af de enkelte led.

Er der noget, du skulle have bemærkninger eller spørgsmål til eller ønsker uddybet, så tøv ikke med at sende mig en mail på mail@pastorschoenberg.com eller benyt kontaktformularen. Så vil jeg gøre mit bedste for at besvare dine spørgsmål.

Og husk – skriv gerne en kommentar! Så ved jeg,

Guds Fred til Jer alle
Pastor Schønberg



Kategorier:Gudstjeneste, Liturgi, Mission, Sakramenter, Salmer, Serier, Teologi

Tags: , , , , , ,

2 replies

Trackbacks

  1. Bisættelsens liturgi – Pastor Schønbergs Blog
  2. Vielsens liturgi – Pastor Schønbergs Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kursus i ikonmaling - Galleri St. Helene

Ikonmaleri for begyndere og øvede, undervisning i at tegne en ikon og male i tetrachrome, salg af ikonplader og pigmenter

Christian Roar Pedersen - præst, samtale - sorg - skyld - skam - foredrag

Sognepræst, sjælesørger, debattør - samtale - sorg - skyld - skam - foredrag

%d bloggers like this: