Vi har indtil nu i vores gennemgang af Folkekirkens ritualer set på højmessen, dåben og bisættelsen. I dette afsnit af vore gennemgang af gudstjenester i Den Danske Folkekirke er vi kommet til vielsen eller brylluppet.
Vielsen er en glædelig begivenhed, hvor to mennesker siger ja til hinanden foran Gud og mennesker. Det vil sige, at de ud over den rent juridiske handling, som en vielse er, også tager Gud med ind i deres ægteskab. På den måde er de ikke bare bundet sammen juridisk, men også bundet sammen i Gud, bundet sammen åndeligt, da de har afgivet et løfte foran Gud.
Mange vielser er store begivenheder, hvor familie og venner i hobetal er inviteret og fylder kirken. Men i realiteten har man kun brug for (ud over præst og brudepar – det siger sig selv) to vidner (som sagtens kan være ansatte ved kirken, som en graver og kirkesanger).
Før vielsen
Brudgommen ankommer som regel til kirken et kvarter til en halv time før gudstjenesten, både for at tage imod gæster og være klar til bruden kommer.
Ifølge traditionen sidder kvindens familie til venstre og gommens familie til højre.
Ved alteret står fire stole (det kan dog variere om der skal være forlover med eller ej, og om bruden følges op eller ej). Stolene står over for hinanden – to til højre og to til venstre. De to stole til højre er til gommen og forloveren og stolene til venstre er til bruden og brudens far (det er som regel brudens far, der følger bruden op, men kan også være en bror, god ven eller andre). Brud og gom sidder tættest på alteret.
Kiming
Umiddelbart inden gudstjenestens begyndelse kimes med klokkerne.
Dørene til våbenhuset lukkes, så gommen og gæster ikke kan se bruden, når hun ankommer.
Indgang
Når bruden er klar slutter kimingen og organisten begynder at spille præludiet (musikken der indleder gudstjenesten), hvorunder bruden, og den der følger hende op, går ind.
Under indgangen benytter mange Richard Wagners Bryllupsmarch fra operaen Lohengrin.
Når bruden er nået sin stol, sætter brudepar og resten af følget sig ned.
Indgangssalme
Efter alle er på plads afsynges første salme. Som regel vælges en morgensalme eller en opstandelsessalme.
Hilsen
Efter salmen hilser præsten de tilstedeværende enten med orden:
Herren være med Jer (hvortil kor/kirkesanger svarer og med din ånd!)
eller med den såkaldte apostolske velsignelse (som apostlen Paulus benyttede i sit brev til menigheden i Korinth)
Vor Herre Jesu Kristi Nåde
og Guds kærlighed
og Helligåndens fællesskab
være med Jer alle!
Indledende bøn og læsning
Efter hilsenen følger den indledende bøn
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for livet, du gav os,
og for alle dem, der har vist os kærlighed,
fra vi var børn og indtil i dag.
Vi beder dig:
Giv os stadig, hvad vi behøver,
og forny daglig vor indbyrdes kærlighed
ved Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
Læsninger
I umiddelbar forlængelse af den indledende bøn læses tre læsninger fra Bibelen op.
Præsten siger:
Således står der skrevet: Da Gud havde skabt himlen og jorden, havet, solen, månen og stjernerne, planterne og dyrene sagde han: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.” Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem.
Den første læsning er fra Det Gamle Testamente (1 Mosebog, kapitel 1, vers 26-27). Læsningen fortæller om menneskets skabelse, og hvordan de blev skabt som mand og kvinde, for at kunne viderefører Guds Skaberværk.
Og vor Herre Jesus Kristus siger: Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød”? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.
Den næste læsning er fra Det Nye Testamente (Matthæusevangeliet, kapitel 19, vers 5-7). Jesus fortæller her, hvordan ægteskabet betyder at de to der indgår ægteskab bliver ét kød, dvs. bliver til en enhed. Deres liv fremover er ikke to forskellige personers liv, men to mennesker der lever som et. Samtidig understreges den alvor, som vi bør gå ind i ægteskabet med.
Og apostlen Paulus skriver: Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.
Den sidste læsning er en sammenskrivning fra apostlen Paulus’ breve til menighederne i Galatien og Kolossæ (Galaterbrevet, kapitel 6, vers 2 og Kolossenserbrevet, kapitel 3, vers 12-14). Læsningen minder os om, hvordan vi – ikke bare i ægteskabet – men som kristne skal være tålmodige, tilgivende og kærlige.
Salme
Efter læsningerne følger den anden salme i gudstjenesten
Tale
Nu følger præstens tale til brudeparret. Udover ofte at handle om brudeparrets historie fra de mødtes og frem til bryllupsdagen, hvor de endelig skal vies til hinanden, tales der om Guds nåde og, hvordan man som kristne bør leve i ægteskabet.
Tilspørgsel og erklæring
Umiddelbart i forlængelse af talen kommer vi til højdepunktet i vielsesgudstjenesten, nemlig tilspørgslen.
Præsten beder brudeparret rejse sig, så de står med front mod præsten.
Præsten siger:
Så tilspørger jeg dig N.N. (gommens navn):
Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står, til din ægtehustru?
Brudommen svarer: -Ja!
Præst: Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?
Hvortil brudgommen (forhåbentlig) svarer: Ja!
Herefter spørger præsten bruden:
Ligeså tilspørger jeg dig (brudens navn):Vil du have N.N. (brudgommens navn), som hos dig står, til din ægtemand?
Bruden svarer: Ja!
Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad?
Bruden svarer: Ja!
Herefter siger præsten: Så giv hinanden hånd derpå.
Brudeparret tager hinanden i hånden, med den hånd der er tættest på den anden, når de står side om side.
Forbøn
Efter erklæringen knæler brudeparret på knæfaldet foran præsten. Præsten lægger hænderne på deres hoveder og siger:
Almægtige Gud,
som skabte mand og kvinde til at leve sammen i ægteskab
og velsignede dem,
vi beder dig, velsign denne brud og brudgom;
lad dem altid leve af din nåde
og i indbyrdes kærlighed.
Ved forbønnen bedes der for, at Gud velsigner det nygifte par og lader dem få del i Guds nåde og, at de i fremtiden forsat vil elske hinanden.
Fadervor
Mens præsten stadig har hænderne på hovedet af brudeparret bedes Fadervor, hvor brudepar og gæster beder med:
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen
Brudeparret sætter sig igen. Denne gang ved side af hinanden. Brud, brudens far og forlover rykker et sæde til højre, hvorved pladsen til venstre for bruden bliver gjort ledigt til brudgommen, således at brudeparret nu sidder sammen i venstre side.
På den måde symboliseres at manden har forladt sin familie, og bundet sig til sin hustru (jf. med læsningen, hvor Jesus siger: ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød”).
Salme
Efter vielseshandlingen følger endnu en salme.
Slutkollekt
Slutkollekten er den sidste bøn i gudstjenesten. I bønnen bedes der for, at ægteskabet som ordning bliver bevaret, og at alle ægtefolk – både de netop viede og andre der allerede er gift – holder fast i Guds ord, og vedbliver at tjene Gud.
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for ægteskabet,
og vi beder dig,
at du vil bevare denne ordning og velsignelse
urokket iblandt os.
Giv alle kristne ægtefolk ved din Helligånd,
at de må hjælpe hinanden
til at holde fast ved din frelsende nåde.
Gør dem glade i håbet,
tålmodige i trængslen
og udholdende i bønnen,
og styrk dem til at være levende lemmer af din menighed,
så at de engang med den kan samles hos dig i dit rige,
hvor du med Søn og Helligånd lever og regerer,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Velsignelsen
Umiddelbart i forlængelse af slutkollekten udsiger præsten den Aronitiske velsignelsen (Se mere om den her). Under velsignelsen står menigheden.
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen!
Udgangssalme
Nu følger den sidste salme.
Udgang
Efter den sidste salme træder præsten hen foran brudeparret og giver tegn til at de gerne må gå ud.
Mange brudepar benytter Mendelsohns Bryllupsmarch ved deres udgang fra kirken.
Det var gennemgangen af vielsens liturgi.
Husk at holde øje med fremtidige indlæg om liturgi, hvor vi blandt andet vil se nærmere på konfirmationens liturgi.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked, hver gang et nyt indlæg slås op her på bloggen.
Guds Fred til Jer alle og Gud elsker Jer
Pastor Schønberg
Kategorier:Bøn, Gudstjeneste, Kirke, Musik, Teologi
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv et svar