Vi er nu kommet til den sidste og afsluttende del af vores gennemgang af Højmessen i Den Danske Folkekirke. I del 4 fokuserede vi på den Hellige Nadver og er nu kommet til leddene efter nadveren.
Kollekt
Efter salmen efter nadveren, den såkaldte communio-salme, beder præsten kollekten. Det er som ved indledningen af Højmessen en opsamling af dagens anliggende (se første del).
Velsignelsen
Velsignelsen er de afsluttende ord fra præsten, hvor Han lyser velsignelsen over menigheden.
Velsignelsen ordlyd er:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred”
Velsignelsen kaldes den aronitiske velsignelse. Det var den velsignelse, som Gud gav Moses’ bror Aaron og de andre præster at udsige over Israel (4 Mos 6:24-27.). Ved højmessen er Jesus Kristus, vor ypperstepræst, Herre og Frelser, kommet til os gennem nadveren og Ordet. Velsignelsen er Guds ønske om, at Kristus vil gå med ud, når vi forlader Kirken og vender tilbage til verden.
Udgangssalme
Efter velsignelsen synges udgangssalmen, der også er Højmessens sidste salme.
Udgangsbøn
Efter udgangssalmen bedes udgangsbønnen ved en kirkesanger, degn eller medlem af menigheden.
Postludium
Postludiet er musikstykket, der afslutter Højmessen. Mange foretrækker at sidde og lytte til musikken inden de forlader kirkerummet, men tanken er, at man går ud under musikken, og på den måde bærer musikken og gudstjenesten med sig ud i livet.
Det var slutningen på vores gennemgang af Højmessen i fem trin. Og forhåbentlig har du, hvad enten du er vant kirkegænger eller ej, fået svar på, hvorfra vores gudstjenestes led har sit ophav og hvordan gudstjenestens forløber.
Et lille ord til sidst:
Forhåbentlig har vores gennemgang også givet anledning til overvejelser i forhold til den aktuelle debat i Folkekirken, hvor det diskuteres, hvorvidt man skal forny/ændre højmessens forløb. Som man kan se, har hvert enkelt led i højmessen sin egen funktion, historie og baggrund, ofte i Biblens Ord (Kristi ord ved nadveren, fadervor, den Aronitiske velsignelse, Pauli hilsen) og begivenheder (Folkeskarernes råb Palmesøndag, israelitternes udvandring fra Ægypten. Derfor bør man være varsom med at forny eller ændre for meget, da man samtidig uforvarende kan komme til at gøre op med en tradition, der i nogle tilfælde går tilbage til Jesus selv og de tidligste menigheder. Samtidig har vi gennem vores liturgi et fællesskab med andre kristne kirker, som f.eks. den katolske, hvor leddene og forløbet af gudstjenesten i mange tilfælde følges ad, og vidner om vores fælles historie.
Et argument for at ændre højmessens led og ikke mindst sprog er at det er arkaisk – gammeldags og uforståeligt. Men sagen er at, hvis vi forstår leddene, så er de hverken kedelige, gammeldags eller uforståelige, men derimod indeholder de en rigdom. En rigdom der gør, at vi gennem højmessens forløb får et glimt af Gud, og vi bliver ved vores deltagelse en del af Kirkens historie og en del af den menighed der i to tusind år har været samlet om Guds Ord og den nåde Han giver os gennem sakramenterne.
Vi vil snart vende blikket mod de andre kirkelige handlinger som man kan møde i Folkekirken; dåb, vielser, bisættelser og andet, og på samme måde vil jeg søge, at give en forklaring for baggrunden bag gudstjenesternes forløb og betydning af de enkelte led.
Indtil da:
Guds Fred til jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!
Støt pastorschoenberg.com
Støt Pastor Schønbergs blog og hjælp med at sprede det glædelige budskab og kendskabet til den kristne kirke.
25,00 kr.
Du kan også vælge at donere et fast månedligt eller årligt beløb her
Kategorier:Bøn, Bibel, Gudstjeneste, Gudstjeneste-Højmesse, Gudstjeneste-Liturgi, Gudstjeneste-Salmer, Gudstjenste-Nadver, Prædikener, Sakramenter, Serier, Teologi, Teologi-Liturgi
Skriv et svar