Der eksisterer verden over findes et utal af kirkeafdelinger; den ortodokse kirke, den romersk-katolske kirke, de evangelisk-lutherske og reformerte kirker m.fl.

For enhver kristen må det største ønske være at se Kirken forenet, som den var det i de første apostles tid. Det var jo trods alt aldrig meningen, at Kirken skulle være blevet splittet, som tilfældet er i dag. Men trods vore ønsker om det modsatte, så er opgaven med at forene kirkeafdelingerne med deres respektive traditioner og teologiske synspunkter, ikke mulig for os mennesker. Det må vi overlade til Gud, men som kristne altid bede for det vil ske og leve i håbet om det og i den ånd altid betragte vore kristne brødre og søstre som med-kristne – trods vore uenigheder.

I dagens indlæg, fra Re-formatio 1983 nr. 4, bringer pastor Peter Østerby-Jørgensen nogle forslag til bønner, der kan benyttes ved messer eller forbønsgudstjenester for kirkens enhed.

Bod og bøn for Kirkens enhed

Bevægelserne for kirkelig fornyelse i de forskellige reformatoriske kirker er bevægelser for Kirkens enhed. Inden for den danske bevægelse for kirkelig fornyelse er det blandt andet kommet til udtryk i Pastor Lund Pallesens basisformulering fra 1961, i hvilken det hedder: »(Bevægelsen) anser den empiriske splittelse i kristenheden ikke kun som en ulykke, men som en synd – og tilstræber kirkens synlige enhed gennem bod og bøn og sandhedssøgende, økumenisk dialog og arbejde for opnåelse af liturgisk fællesskab kirkeafdelingerne imellem. Den betragter i den forbindelse reformationen som både legitim og til tider påkrævet – og tager sit ’evangeliske’ anliggende alvorligt – ligesom dens enhedssøgen ikke lader sig begrænse til vesterlands«.

I Arbejdsgrundlaget for Fællesskabet Kirkelig Fornyelse er emnet Kirkens Enhed ikke direkte behandlet; men man kan sige, at hele Arbejdsgrundlaget er en erklæring om, hvad Fællesskabet Kirkelig Fornyelse vil gøre på dansk grund for at bringe Kirkens synlige enhed et skridt nærmere.

»Bod og bøn«. Det er det første punkt i arbejdet for Kirkens enhed. Derfor vil Re-formatio gerne bringe et materiale til brug ved eller til inspiration for messer og forbønsgudstjenester for Kirkens enhed. Indledningsvis vil vi gerne nævne, at ugen mellem mindedagen for Peters oprettelse af bispestolen i Rom, den 18. januar, og mindedagen for Paulus’ omvendelse, den 25. januar, i de fleste kirker anerkendes som bedeuge for Kirkens enhed. Endvidere er alle apostelfester og Pinse oplagte lejligheder til bøn for Kirkens enhed. Mn kunne måske også tænke sig, at en menighed besluttede at afholde f.eks. en månedlig forbønsgudstjeneste for Kirkens enhed, eventuelt med Den romersk-katholske menighed og eventuelle frikirkelige menigheder på det pågældende sted. Det materiale, som bringes i det følgende, er hentet forskellige steder fra og fremlægges hermed til brug og inspiration både for præster og lægfolk.

Litani til brug i bedeugen for Kirkens enhed: (Må ved andre lejligheder kunne bruges f.eks. som kirkebøn.)

O Herre, almægtige Gud, som har opbygget din kirke på apostles og profeters grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten, vi bekender for dig vor skyld i din kirkes splittelse, hvorigennem Kristi legeme er blevet søndret.
Og vi beder dig: forlen os således at blive forenede i Jesu Kristi kærlighed, at vi alle må blive eet, for at verden må tro, at du har udsendt din Søn, Jesus Kristus.
(Derom beder vi:)

• Hør os, kære Herre Gud!

O almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som har givet din Søn til at være hoved for Kirken, som er hans legeme, vi beder dig: hør nådig vore bønner for din hellige Kirkes enhed, lad den opnå enhed over hele jordens kreds på den måde og på den tid, det behager dig,
(Derom beder vi:)

• Hør os, kære Herre Gud!

Herre almægtige Gud, som sendte din Søn, Jesus Kristus, for at han skulle samle dit folk som én hjord under én hyrde, vi forener vore bønner med den påkaldelse, som du modtager fra hele den bedende kirke i himlen og på jorden, og beder dig: lad snart den dag gry, da vi i én ånd og med én mund kan tjene og tilbede dig i fred og kærlighed i Kristi legemes, din hellige Kirkes, synlige enhed, ved Jesus Kristus vor Herre. (Derom beder vi:)

• Hør os, kære Herre Gud!

Lov, pris og ære være dig, Jesus Kristus. Måtte hele verden tilbede dig. Velsignet være dit hellige navn at du lod dig føde af den rene og hellige jomfru ofr os arme syndere. Velsignet være din store kærlighed, ved hvilken du ofrede dig selv på korset til vor forsoning. Forbarm dig over os. Led os således ved din nåde her på jorden, at vi også kan opnå at glæde os med dig i dit evige rige i Himlen. Du, som med Faderen og den Helligånd lever og regerer fra evighed til evighed.

• Amen.

(Fra svensk. Først udsendt på dansk ved pastor Mogens Buch),

Følgende bøn kan f.eks. indføjes i den almindelige kirkebøn på den søndag, som falder i bedeugen for Kirkens enhed:

Vi bønfalder dig, at du nådigt vil høre vor bøn for denne din hjord. Vi beder dig sammenbinde os med hverandre og med din kirke over hele jorden. Giv os nåde til at udfylde vor tilmålte plads i Kristi legeme, og ret i os alt, hvad der er din hellige vilje imod. O du, som kender dit folks trang og har medlidenhed med dets skrøbeligheder, forund os af din uudtømmelige nådes kilde alt, hvad vi trænger til.

(Fra »Liturgien og kirkens andre gudstjenester«, København 1933, d.v.s. den katholsk-apostolske menigheds ritualbog).

Det følgende, som også stammer fra katholsk-apostolsk liturgi, er en messe som enhed i forfalds og frafalds tider:

Indledningskollekt: O, barmhjertige Gud, du som har kaldet dit folk til enhed i den ene tro, i den ene Ånd og i det ene Kristi legeme, vi beder dig; udøs din Helligånds nåede over os og virk således i alle vore hjerter, at alle de, som vandrer bort fra dig, må udfries af deres vildfarelse og føres tilbage på dine veje, og at alle de, som har bevaret din tro, må grundfæstes deri og holde ud indtil det evige liv, ved din Søn, Jesus Kristus vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed til evighed.

Epistel: Galat. 6,1-8

»Korsang efter epistelen«: Jeg vil opsøge det tabte. Jeg vil føre det fordrevne tilbage. Jeg vil forbinde der, som har lidt brud. Jeg vil styrke det syge. Jeg vil redde dem fra alle de steder, hvorhen de var adspredte på skyers og mulms dag.
(sammenlign Ez. 34,11-16).

Evangelium: Lukas 15,3-10.

»Nadversangen«: Herre, dersom du vil tage vare på misgerninger, Herre, hvem kan da stå fast; men hos dig er forladelse, for at du må frygtes. Israel, håb på Herren; thi hos Herren er miskundhed, og megen forløsning er hos ham, og han skal forløse Israel fra alle dets misgerninger.
(Psalme 130).

Afslutningskollekt: O Herre Jesus Kristus, du som i dette hellige sakramente har givet dit troende folk et sikkert tegn og pant på vor enhed i dig, vi beder dig: lad vore hjerter ved disse mysteriers nådige virkekraft sammenbindes med fredens og kærlighedens bånd, og lad os stadfæstes og styrkes i dit velsignede evangeliums sandhed. Omvend ved din Helligånds lønlige arbejde alle deres hjerter, som forlader dine veje, så at de må vende tilbage til dig, du vore sjæles hyrde og tilsynsmand, som lever og regerer med Faderen og Helligånden, én sand Gud fra evighed til evighed.
     (Hvis ovenstående bruges til højmesse, må der selvfølgeligt benyttes salmer fra  Den danske Salmebog, se f.eks. numrene 285-289 og flere i afsnittet Fællesskabet. Hvis man ønsker en læst messe, må introitus- og offertorie-vers hentes f.eks. fra messen på Hellig Trefoldigheds Fest. Messe for Kirkens enhed læses som en bodsmesse med violette messeklæder og uden gloria og credo).
     Til sidst skal her bringes en oversigt over den centrale del af den katholsk-apostolske liturgis ordning for gudstjenesten Pinselørdag om formiddagen (en slags tidebøn). Dette afsnit består af fire ens-komponerede underafsnit, hvert bestående af en skriftlæsning, en bøn og en Davids-psalme. Hvert afsnit bærer en slags overskrift, og de fire overskrifter tilsammen beskriver meget klart, hvad årsagerne er til Kirkens splittelse og manglende enhed. Bønnerne er meget lange og bærer til dels præg af den katholsk-apostolske menigheds særlige baggrund; på grund af længden udelades de her, de kan fås ved henvendelse til Re-formatios redaktion. Herunder angives de fire læsninger og de fire psalmer med tilhørende overskrifter:

1. Esajas 1…..Forkastelsen af apostelembedet…..Ps. 89.
2. Esajas 5,1-17…..Tabet af Kirkens hellige ordninger…..Ps. 80.
3. Hoseas 2…..Ophøret af brugen af Helligåndens gaver…..Ps. 74.
4. Lukas 21,25-36…..Kirkens verdsliggørelse…..Ps. 102.

En eller flere af disse tekster og psalmer kunne nok finde anvendelse ved en forbønsgudstjeneste for Kirkens enhed; men både de og det øvrige her bragte materiale kan selvfølgeligt kombineres frit – også under inddragelse af materiale fra andre kilder.
     Afslutningsvis minder vi om, at bøn nr. 84 i Den danske Salmebogs bønnebog er en bøn for Kirkens enhed.

—–

Redaktionen opfordrer læsere, som har materiale liggende, som kunne anvendes til forbønsgudstjenester og messer for Kirkens enhed, til at indsende dette, for at også andre kan få glæde deraf. På forhånd tak!

Peter Østerby Jørgensen

Guds Fred til Jer alle og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Kategorier:Gæsteindlæg, Gudstjeneste, Højkirkelighed, Jesus Kristus, Kirke, Kirkehistorie, Kirkesamfund, Kristenliv

Tags: FKF, Foreningen Kirkelig Fornyelse, Jesus Kristus, Kirkens enhed, Kirkesplittelse, Peter Østerby Jørgensen