Ny – eller rettere – ekstra blog!

Man kan her på bloggen med mellemrum læse nogle historiske prædikener. Disse prædikener er mindst 70 år gamle og er skrevet (og blevet holdt) af nogle af Danmarks mest kendte teologer som Mynster, Martensen og Monrad m.fl. eller er oversættelser af ældre skrifter og prædikener fra f.eks. Oxfordbevægelsen i England.

Både på grund af de fine antal visninger disse historiske prædikener har fået og for at bevare og udbrede denne del af dansk og udenlandsk kirkehistorie, har jeg lavet bloggen ”Historiske Prædikener”, hvor du udelukkende vil kunne finde gamle prædikener og skrifter. De er en vigtig del af vores fælles historie, der fortjener at blive læst af nye generationer.

Planen er at publicere en prædiken hver søndag og forhåbentlig et mindre skrift i ugens løb.
Nogle af disse tekster vil både være at finde her på pastorschoenberg.com (eller har allerede været på her på bloggen) og på historiskepraedikener.wordpress.com.

Der vil blive arbejdet på at lave biografier over de forskellige forfattere, samt organisere teksterne efter kirkeårets søn- og helligdage eller efter emne.

Jeg håber, at I vil støtte op om arbejdet med den nye blog og abonnere på den.

Kom gerne med idéer til hvilke grupper på Facebook, der kunne være interesseret i besked, når nye indlæg slås op.

Skulle du selv være interesseret i at afskrive nogle af de gamle prædikener og på den måde hjælpe til med arbejdet at bevare og udbrede kendskabet til denne del af vores historie, er du velkommen til at skrive til mig på mail@pastorschoenberg.com

Guds Fred til jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg


Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!



Kategorier:Anmeldelser, Blog, Diverse, Kirke, Kirkehistorie, Prædikener, Prædikener-Historiske, Teologi

Tags: , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar

Historiske Prædikener

Historiske Prædikener og Kristne Skrifter

Danmarks Højkirkelige Bevægelse

Fællesskabet Kirkelige Fornyelse & Sankt Ansgar Fællesskabet

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen