Hvad er formålet med fastetiden? De fleste har nok en forestilling om det at faste, som noget trist og nærmest livsfornægtende. Men det handler ikke om afkald, men derimod om det nye og gode, der vokser frem.

Det er Tage Lunns anliggende i nedenstående artikel fra Re-formatio fra fasten 1962. Tage Lunn (1911-2003) var på dette tidspunkt sognepræst i Haslev.

Ligne Gud som hans elskede børn

Fastetiden er efter gammel sædvane en tid til selvfornægtelse, til kamp mod Djævelen og vort eget syndige kød – en tid til askese. Og i de tider, vi lever i, hvor ingen lægger bånd på sig selv, men hvor alle hæmningsløst vil nyde alle livets goder, vil en faste sikkert være gavnlig.
     Men det skal dog understreges, at fastetiden skal ikke være negativt præget ud fra tanken om, hvad man skal give afkald på, men positivt præget, optaget af at få noget godt til at gro frem.

Det er jo ikke nok at rykke synden op, hvis der ikke plantes dyder i stedet for. Det er ikke nok at uddrive dæmoner, for er huset tomt, fejet og prydet, så vil der rykke syv endnu værre dæmoner ind. Det er ikke nok, at gartneren kan møde med en hel trillebør fuld af oprykker ukrudt. Havens ejer vil dog være mere tilfreds ved blot at se en kurv fuld af fine havesager.
     Vi må lære at bede med Kingo: ”Vi sukke alle hjertelig og udi troen sige med hjertens bøn enhver for sig: O, Jesus, lad os stige ved dåbens kraft i dyder frem, og før os så ved troen hjem til dig i ærens rige” (Slbg. 397 v2)¹ – Som den ægte lutherske kristen, han var, vidste han noget om den kraft, som er gemt i vore sakramenter, så vi ved at bruge dem vokser i et helligt liv.
     Og den dyd, som skal fremelskes altid, men ikke mindst i fastetiden, er kærlighed. Djærvt og klart hører vi på 3. søndag i fasten Paulus, der skriver til byen Efesus til de tidligere hedninger, der nu er blevet døbt og konfirmeret (beseglet 1,13): ”I skal derfor ligne Gud som hans elskede børn og vandre i kærlighed”. Det er det nye liv, der nu skal begynde for dem: I dåben er de blevet optaget i Guds familie, som det hedder i de gamle kollekter. De er blevet Guds elskede børn, og mellem børn og deres fader bør være familielighed. Er Gud kærlighed, spå må hans børn også vandre i kærlighed. Mindre kan ikke gøre det. Vi skal være Guds-efterlignere, små, syndige, dødelige mennesker som kopier af Gud.

 Om dette har Grundtvig en meget stærk salme: ”Jesus, at du blev min broder” (Slbg nr. 586).² Udgangspunktet er her som hos Paulus, at ”Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en offergave”. Dette ”himmelske kærligheds vidunder” vil Grundtvig prøve at gengælde, men han ved, at han er en ”arm synder”, der ikke formår det. Og ”gråd og faste, sang og bøn, der ikke formår det. Og ”gråd og faste, sang og bøn, det er kun en ringe løn”. Naturligvis. Hvilke kvinde ville være tilfreds om hendes kæreste erklærede, at han ikke kunne gengælde hendes kærlighed, selv om han så sagde det med gråd og den dybeste, ærligste anger. Sådan vil Gud heller ikke nøjes med vor anger. Han ønsker vor kærlighed. Og i modsætning til de mange, moderne næstekærlighedsprædikanter ved Grundtvig, at det første bud hedder ikke kærlighed til næsten, men til Gud: ”Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte”. Og det er da ærlig talt heller ikke for meget forlangt.
Men nu lysner det for Grundtvig: Selv kan han ganske vist ikke elske Gud, som Gud har elsket ham. Men Jesus kom jo til jorden som min broder, ”fødtes af en jordisk moder” og blev derved ”podet ind i Adams køn”. Ind i det træ, der kun har båret sure frugter, er nu podet en kvist af et ædelt frugttræ, så mit træ nu kan bære god frugt. Jesu fuldkomne kærlighed kan jeg tilegne mig som min egen. Derfor kan jeg også afvise budet om kærlighed. Det kommer ikke mig ved, det ”sorterer” under min broder: ”Aldrig mer jeg vil nu tænke på, hvad selv jeg gøre kan”. Kærlighedsbudet er ikke en ordre til mig, men en forjættelse om, hvad Jesus vil gøre i mig. Det er ikke en lov, men et evangelium, takket være inkarnationens trøsterige budskab.
     Kærlighedsbudet opfylder jeg derfor ikke ved at tage mig sammen, men ved at Kristus tager bolig i mig. Han er vintræet, vi er grenene, skilt fra ham kan vi intet gøre, men bliver vi i ham, skal vi bære megen frugt, Kristus-frugt.

     Men det sande vintræ møder vi ved nadverbordet, hvor du ”daler med din kærlighed til mit hjerte ydmygt ned, så din kærlighed derinde jeg som min kan forefinde”. Ved nadverbordet, hvor du med dit ord ”giver mig dit eget kød og blod”, der bliver jeg en gren på livets træ og kommer derved til at bære frugter, nemlig kærlighed: ”Alle Åndens frugter må skabes for din syld derpå, i dem alle som i Eden vokser, modnes kærligheden”.

Den russiske forfatter Gogol har skrevet om den russiske gudstjeneste: ”Den guddommelige liturgi” (Theologisk Oratoriums Forlag 1959). Han slutter med følgende conclusion:

”Den guddommelige liturgis indvirken på sjælen er ganske overordentlig. Når den troende forlader Gudshuset, hvor han har deltaget i det guddommelige måltid, vil han i alle mennesker se sine brødre. Når han tænker på den daglige gerning, det være sig i tjenesten, i sit hjem eller andetsteds, så vil han i sin sjæl finde Gudsmenneskets (Kristi) høje forbillede i omgangen med andre mennesker og han vil bevare det i sit hjerte. Uvilkårlig vil han blive mere venlig og forstående over for sin underordnede. Står han i en andens tjeneste, vil han adlyde sin foresatte, som var det Gud selv, villigt og kærligt. Det er derfor nødvendigt for enhver, der ønsker at nå videre i sin åndelige udvikling, så ofte som muligt at deltage i den guddommelige liturgi. Enhver der vil styrkes i kærlighed, må så ofte som muligt deltage i dette kærlighedsmåltid”.

Løsningen på, hvorledes vi kommer til at ligne Gud, hedder derfor ikke: Du skal tage dig sammen, men:
Der læses messe på søndag kl. 10 i din sognekirke.

Tage Lunn.

1. I Den Danske Salmebog (DDS) har denne salme nummer 442

2. I Den Danske Salmebog (DDS) har denne salme nummer 697

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Tilmeld dig med email-adresse herunder og få besked, hver gang et nyt indlæg lægges på bloggen!

Kategorier:Højkirkelighed, Højtider-Faste, Kirke, Kirkeåret-Faste

Tags: Faste, Fastetid, Grundtvig, Haslev Kirke, Højkirkelighed, Kingo, Re-formatio, Tage Lunn