Prædiken givet i Ledøje Kirke 8. søndag efter Trinitatis, 2025.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Jesus sagde: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.«

Matthæusevangeliet 7,15-21

”Tag Jer i agt for de falske profeter, der kommer til Jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter skal I kende dem”

Sådan begynder dagens Evangelium, som vi finder afslutningen af Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet.

Men lad os, for at forstå hvad det er Jesus taler om, når Han taler om profeter, kaste et blik på, hvad en profet er.

Ordet profet kommer fra græsk sammen sat af ordet ”pro”, og ”phanai” der betyder at tale. En profet er altså en, der taler for Gud.

En profet er altså en, der forkynder Guds ord. Apostlene kan altså også betragtes som profeter, ligesom præster, der forkynder Guds ord. Ja, Jesus bruger også ordet om sig selv, da Han afvises af sin hjemby ”En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby.” (Matt. 13,57)

Man kan inddele profetier og profeter i forskellige typer, der ofte overlapper hinanden. Nogle profeterer om det, der vil ske, medens andre i højere grad irettesætter magthaverne, fordi de overtræder Guds Lov.

Falske profeter og lærere har siden den tidlige Kirke været et problem. Altså mennesker, der angiveligt taler for Gud eller underviser andre i Guds ord, men i virkeligheden kun har deres egne interesser – og ikke Guds – for øje. De bruger Gud for egen vindings skyld. Undertiden lider de måske endda under den opfattelse, at de taler for Gud, medens det de i virkeligheden gør, er at trække folk væk fra Gud.

Da jeg skulle forberede denne prædiken, tænkte jeg meget over, hvor jeg skulle tage fat. For historien, både den verdslige og den kirkehistoriske er fyldt med eksempler på falske profeter.

Kaster vi et blik på det verdslige, kan vi se på de politiske ideologier, der med liflige ord lover paradis på jord, men når de får magt, som de har agt, er deres frugter undertrykkelse og lidelse: Hitlers Nazityskland, Stalins Sovjetunion, Maos Kina, Pol Pots Cambodia osv. osv., der resulterede i millioner og atter millioner af døde.

Men vi har også i dag bevægelser drevet af totalitære ideologier, der stadig under dække af at ville skabe paradis på jord i sagens hellige navn vil diktere andre, hvad man må sige, hvilke ord man må bruge, hvad man må mene, spise og så videre.

Politiske ideologer ophøjer sig selv som moralske forbilleder, men ødelægger mennesker på deres vej til og ved magten. Det er ulve i fåreklæder.

Vi kan også kaste blikket på andre religioner som eks. islam. Her prøver man at overbevise dem, man vil omvende til at følge Muhammed, deres profet, om at han er forudsagt i Evangelierne, hvilket ikke er tilfældet. Man prøver at overbevise folk om, at man også i islam tror på Jesus, medens man benægter, at Jesus er Guds Søn, ligesom man benægter Hans død og opstandelse. Det er ikke den sammen Gud, vi tror på!

Men også kristne kirkesamfund kæmper med falske profeter. Verden over er der kirker, hvor man bygger kirkers fundament på en leder – en profet (ja, det kalder man dem endda nogle steder), der nærmest ophøjes til messias-figur af de troende. Og hvis man først tager det ord i brug om sig selv, så er man galt afmarcheret. Allerværst så vi det med Jim Jones, som nogle måske har hørt om, der fik overtalt over 900 af sine disciple til at gå i døden ved at drikke gift.

Men heller ikke Folkekirken har været forskånet for præster, hvor deres lære eller ytringer, så tvivil om deres tro på den treenige Gud. Vi har sågar haft præster, der ikke troede på en skabende Gud, der ikke troede på opstandelsen og nogle der troede på reinkarnation. Alle påstande, der strider imod det Kristus har lært os.

Men hvordan kan det være, at folk ender med at følge disse falske profeter? Er det fordi folk er dumme, at de følger disse profeter – verdslige eller religiøse? Nej, men den falske profet vil udnytter folks tillid. De har mange gange ordet i deres magt, og ved at de med søde og venlige ord kan overbevise andre om, at de er dydsmønstre, moralske ophøjede personer, der vil alle det bedste, at de har ret. Men det drejer sig aldrig om de andre for dem – det drejer sig kun om dem selv. De er ulve i fåreklæder.

I dagens læsning fortæller Jesus os, hvordan vi skelner mellem en falsk profet eller en god eller sand profet; mellem en, der forkynder Evangeliet, og en der forkynder et falsk evangelium. Det gør vi, siger Han, ved at se på deres frugter. Altså ved at se på udkommet af deres virke; ”Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.”

Hvad der er gode og de dårlige frugter, kan vi læse hos Apostlen Paulus i hans brev til menigheden i Galatien; dér han kalder det Åndens og kødets frugter.

Kødets gerninger, skriver Paulus, er bl.a.: utugt, urenhed, udsvævelse, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid med mere, medens Åndens frugter er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. (Gal. 5,19-23)

Jesu advarsel til tilhørerne om, at passe på ikke at blive ledt på vildspor af nogle, der hævder at tale for Gud, at tale på Kristi vegne, gentages også senere i Matthæusevangeliet, da Han taler om de sidste tider; ”der skal fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.”(Matt. 24,24)

Det var det apostlen Paulus oplevede under sit arbejde med at grundlægge menigheder. Efter han havde grundlagt dem, kom nogle og påstod at forkynde Kristus, men skabte tvivl og splid med falsk lære, hvilket er det man kan læse om i brevet til Galaterne, hvor han taler om kødets og Åndens frugter.

Men der er, som I ved, som oftest to sider i den kritik Jesus rejser, hvad enten det drejer sig om kritik af farisæere, falske profeter eller andre. For bedst som vi frydes over, at Han giver de slemme tørt på, går det op for os, at kritikken også er en advarsel til os – at kritikken også gælder os! Dagens Evangelium er nemlig også en opfordring til selvransagelse hos alle os, der kalder os kristne.

For hvilke frugter bærer vi? er spørgsmålet vi må stille os selv! Hvordan kan man kende os på vores tro? Hvad er udkommet af vores tro? Hvad skinner igennem i vores liv? Bærer vi gode frugter, med Paulus’ ord: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse eller bærer vi dårlige frugter.
Bruger vi Kristus til at fremhæve os selv på bekostning af andre. Bruger vi Kristi ord, til at fordømme andre, medens vi selv gør det, der er værre. Gør vi gode gerninger for at vise, at vi er lidt bedre end andre gode mennesker; slår vi andre i hovedet med, hvor meget vi går i Kirke, for at vise at vi er mere hellige, men gør det i virkeligheden kun for syns skyld? Eller nævner vi det ikke, når vi ser andre lede folk på afveje, fordi vi jo helst ikke vil dømme – hvormed vi faktisk tillader, at andre ledes vild. Er vores religiøsitet kun til skue, så er det, at vi er som ulve i fåreklæder, der æder andre for vor egoismes skyld.

Kort sagt: Er vi sande eller falske profeter? Bærer vi gode eller dårlige frugter? Er vi gode eller dårlige træer?

Selv om vi gerne ville kunne sige det, så har ingen af os vel kun båret gode frugter!?
Den eneste, der i sandhed er god, er Gud. Men da vi er skabt i Guds billede, kan vi – for at blive i træ- og frugtbilledet – ikke være helt igennem rådne og dårlige træer. Men selvom må vi er gode træer, så sker det undertiden, at en orm gnaver sig ind i æblet og ødelægger det, og så må æblet kastes bort. Selvom vi er skabt gode, så har synden gnavet sig ind i frugten.

Vi skal, når vi finder de dårlige frugter hos os selv, – og det vil vi gøre – kaste dem bort. Når vi f.eks. mærker misundelsen vokse i os, skal vi i stedet for at rive andre ned, vende os til Kristus i taknemmelighed for det, Han har givet os. Når vi fristes til at ophøje os selv på andres bekostning, skal vi huske, hvordan Kristus tjente andre for at vise os, hvad vi skal gøre.

Gud skabte os til fællesskab med Ham, det er Han største ønske. Det var derfor, Han lod sig føde som menneske. Det var derfor, Han døde for os. Det var derfor Han sprængte dødens og syndens bånd – for at vise os sin grænseløse kærlighed – for at vise os, hvem Han er. Det var derfor, Han skabte os – til fællesskab med Ham! Ikke bare skabte mennesket, men hver enkelt af os! Fordi Han vil have fællesskab med netop dig!

Og vil du også have fællesskab med Ham, må du hele tiden forsøge at nærme dig Ham. Så når de dårlige frugter vokser frem – og det vil de gøre – så kast dem bort, altså; når du mærker, at du er på vej væk fra Kristus; vend om og følg Ham igen. Søg tilgivelsen og den vil blive givet. Og jo mere du følger Ham, jo mere du forsøger at blive som Ham, jo bedre vil dine frugter blive.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen!

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Tilmeld dig med email-adresse herunder og få besked, hver gang et nyt indlæg lægges på bloggen!

Kategorier:Bibel-Det Nye Testamente, Bibel-Matthæusevangeliet, Gudstjeneste, Prædikener

Tags: Åndens frugter, Jesus Kristus, Matthæusevangeliet, Paulus, Prædiken, Ulve i fåreklæder