Prædiken givet af pastor René Yde
i Sankt Ansgar Fællesskabet 23. september 2025 i Rundkirken i Islev, Islevgård Allé 7, 2610 Rødovre.
Mindedag for Hl. Linus, biskop af Rom
DDS: 327 – 574 // 326 – 411 – 24
2. Tim 4,16-22 & Matth 16,24-27
Kære kristne.
Når vi fejrer gudstjeneste, så gør vi det for at tjene, tilbede, takke og prise den almægtige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Det offer, som Jesus har indstiftet i sin kirke, frembæres til ære og tilbedelse af den hellige Trefoldighed og i forbøn til ham for alt og alle. Gud er centrum for den kristne gudstjeneste og han alene er værdig al pris og tilbedelse.
Sådan er det hver gang vi fejrer gudstjeneste, men vi kan også ved den enkelte gudstjeneste have et eller flere ”fejringsemner” eller ”temaer.” Vi kan ved gudstjenesten fordybe os i en særlig begivenhed i frelsens historie eller i en bestemt begivenhed i Jesu liv. Det gør vi for eksempel ved jul, påske og pinse og faktisk på alle almindelige søndage, hvor vi tager et bestemt evangelium frem og fordyber os i en bestemt episode fra Jesu liv. Vi kan fejre gudstjenesten i en bestemt anledning eller fordi vi særligt vil bede for eller om noget bestemt. Det gør vi således ved brudemessen, hvor gudstjenesten fejres i forbøn for det nyviede brudepar, eller ved sjælemesse, hvor vi fejrer tjenesten i forbøn for en bestemt afdød eller for alle vore kære afdøde. Vi kan for eksempel fejre messen i tider med pest og pandemi, som vi gjorde for år tilbage, og i disse tilfælde beder vi særligt for de syge og om, at denne svøbe må blive fjernet for os. Vi kan ved høstgudstjeneste fejre tjenesten i tak for årets høst og for alle gode gaver, der kommer ovenfra. (Det har vi planlagt, vi skal gøre næste gang vi samles til gudstjeneste den 5. oktober.)
Vi kan også fejre messe til minde om en af de hellige fra kirkens historie og der gør vi i aften, hvor vi mindes den hellige Linus, biskop af Rom.
Om den hellige Linus ved vi ikke så vældig meget udover, at han døde som martyr på denne dag, den 23. september, på et tidspunkt mellem år 67 og 80 i det første århundrede og han var den første pave, den første biskop af Rom.
Pinsedag år 33 skete der en åndelig eksplosion. Helligånden kom over apostlene og således styrkede med Helligånden begyndte de at forkynde Kristus, den korsfæstede og opstandne frelser og Messias. Nogle af dem, som var til stede og hørte apostlene prædike og modtog dåben i Pinsen, var romere og de har bragt troen med sig tilbage til Rom. Kristendommen kom altså relativt tidligt til Rom og der er blevet etableret en menighed i Romerrigets store hovedstad.
26 år senere ankom apostlen Paulus til Italien, til Puteolie, i marts år 59 og går de 200 kilometer resten af vejen til Rom. Da menigheden i Rom hørte, at Paulus var undervejs, udsendte de en gruppe af brødrene og de mødte Paulus et sted på Via Appia omtrent 50 kilometer fra Rom, der kaldtes ”De tre kroer.”
Vi må formode, at der har været et vejkryds eller lignende på Via Appia, hvor flere kroværter har set muligheden for at tjene penge ved at beværte de vejfarende og derfor har anlagt deres kroer på samme sted. Den romerske menighed afholder altså et kirkeligt møde med en af apostlene ét sted, hvor man kunne få god mad at spise og god vin at drikke. (Vi må konkludere, at præsterne og de ældste i den romerske menighed nok har været højkirkelige.)
Vi kan ikke vide, om Linus har været en af præsterne i Rom og har deltaget i mødet med Paulus ved ”De Tre Kroer”, men det er en oplagt mulighed. Det var Paulus, der udvalgte og indviede Linus til Roms første biskop og udnævnelsen heraf blev senere stadfæstet af apostlen Peter.
Det hedder således i den apostolske konstitution, godkendt af pave Clemens, hvor Sankt Peter skriver: “Hvad angår de biskopper, som er udnævnt i vor levetid, siger vi jer, at disse:…For kirken i Rom var Linus, søn af Claudia, den første og udnævnt af Paulus, og Clemens vil efter Linus’ død blive den anden som udnævnt af mig, Peter.”
Som vi hørte det i epistelen, så overbringer Paulus en hilsen til Timotheus fra Linus og dennes moder Klaudia og dette brev skrev Paulus under sit andet fangenskab i Rom omkring år 67 kort før sin død. Så vi ved altså, at Linus stadig var i live i år 67 og var i funktion som Roms biskop.
Vi mindes altså i aften den hellige Linus, den første biskop af Rom. Det er hans dødsdag eller som det hedder liturgisk ”hans himmelske fødselsdag,” hvor han indgik til Kristi herlighed.
Så kunne vi spørge: Hvad kan vi egentlig bruge Linus til i vores eget kristenliv? Hvorfor er han vigtig for os?
Han er for os et eksempel på en af de første biskopper, der har forkyndt Ordet, befæstet de troende og som har vidnet om troen med sit blod. Linus var en kirkemand og en hyrde for menigheden. Han er for os et tegn på det praktiske kristenliv med gudstjeneste, bøn, bibellæsning og mission. Eftersom han blev udnævnt af Paulus, må vi formode, at han havde teologien i orden og var en lærd og vidende præst, der forstod at prædike, og eftersom han blev stadfæstet i sit embede af Peter, så kan vi formode, at han også forstod sig på det praktiske kirkeliv i menigheden. Det fortælles, at Linus som Roms biskop udnævnte hele 15 biskopper til menighederne i og omkring Rom og derfor må han have været noget af en menneskekender, der forstod at bedømme ånderne og samtidig udviste en beundringsværdig ihærdighed for evangeliet, og han arbejdede utrætteligt for sjælenes frelse. Han var en sand biskop. Sådan bør en biskop være – ikke optaget af verdslig politik eller andre verdslige ligegyldighed, men ene og alene optaget af kirkens udbredelse og forkyndelsen af evangeliet og afholdelsen af de hellige tjenester i menigheden.
Linus arbejdede for evangeliets udbredelse blandt de romere og var som praktisk kirkemand med til at befæste kirken i Italien på trods af forfølgelserne fra de romerske myndigheder. Han bevidnede evangeliet med sit martyrblod og derfor bærer præsten i aften også den røde farve, fordi Linus var et blodvidne for vor hellige tro.
Vi må fastholde troen på vor Herre Jesus som korsfæstet og genopstanden frelser, Guds Søn, kommet i kødet for vor frelses skyld. Vi må leve kristenlivet, påbegyndt i den hellige dåb, hvor vi blev vasket rene for arvesynden og sat ind i nyt livsfælleskab med Kristus. Vi må gennem daglig anger, bod og bøn holde troens flammer levende i vore hjerter og vi må søge til Herrens bord, for der at æde og drikke Jesu legeme og blod og derved stadfæstes i troen på syndernes forladelse og det evige liv. Vi må vidne om Kristus på vor arbejdsplads, i vores familier og hvor vi lever og færdes og vi må være rede til – ligesom den hellige Linus – at give vores liv for troen på Kristus. At være et vidne om troen på Kristus betyder om nødigt at give sit liv, hvis kristenforfølgelser atter skulle blive dagens orden, men det betyder også dagligt at kæmpe mod synden i vort legeme og i vor sjæl og lide i stilhed under hån og onde ord fra dem, som ikke har troen. At være et vidne om Kristus betyder at arbejde for Guds Rige og troens udbredelse og befæstelse gennem kirkegang, bøn, vidnesbyrd, mission, diakoni og alt det praktiske arbejde i menigheden. Alt dette må ske under håbet om det evige liv og fællesskabet med de hellige, som er gået forud for os ind i Himlen. Måtte vi altid være parate til at være trosvidner om vor Herre Jesus og alle de ting, som hører Guds Rige til.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
Gud, du som udvalgte din tjener Linus til biskop og gjorde ham til en trofast husholder over dine hemmeligheder, udgyd over os din Helligånd, duften af din himmelske salve, så vi trofast må tjene dig her på jorden, og vi, når fårenes store hyrde åbenbarer sig, da må få en evig løn, ved samme Jesus Kristus, vor Herre. Amen.
Besøg Sankt Ansgar Fællesskabet og Fællesskabet Kirkelig Fornyelses hjemmeside her: www.hoejkirkelig.com
Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
Tilmeld dig med email-adresse herunder og få besked, hver gang et nyt indlæg lægges på bloggen!
Kategorier:Gæsteindlæg, Højkirkelighed, Kirkeåret, Kirkehistorie, Kristenliv, Mission, Prædikener
Skriv en kommentar