I dag får du et ord til daglig opbyggelse af Biskop Martensen.
Det lille andagtsord er fra bogen ”Til Daglig Opbyggelse” fra 1888, der består af små opbyggelige tekster, en til hver af årets 365 dage, af uddrag prædikener af Biskop H. L. Martensen (1808-1884) .
Jeg har bevaret den gamle stavemåde.
30. September
”Der er en stor Profet opreist iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk.”
Luc. 7,16
Kom Jesum Kristum ihu, og lad Christus lyse for Dig. O, lys for os, Herre, lad dit Ansigt lyse over os, at vi maae lære at tælle vore Dage og bekomme Viisdom i Hjertet. Lær os at tælle dem saaledes, at vi betænke deres Flygtighed, idet vi sige med David: Vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, sige med Moses: Du bortskyller dem ved Dødens den dunkle Strøm, der strømmer fra Slægt til Slægt; de ere som en Søvn, en Drøm; Menneskene leve hen i en halv bevidstløs Tilstand, og forinden de mærke hvad der er Livets Opgave, fare de herfra; thi de ere som Græs, der blomstrer om Morgenen og om Aftenen afhugges! Men lær os at tælle vore Dages saaledes, at vi betænke deres Kostbarhed, deres Værdi, betænke at Gud har besøgt sin Menneskeslægt i Christo, at vi skulle troe paa Livets Aabenbarelse og gribe det evige Liv, at vi ikke, naar vi komme til dette Livs Grændser, skulle klage: O, at jeg dog som Ynglingen af Nain kunne leve mit Liv om igjen, thi det Bedste i Livet, det høieste God, Livets Aabenbarelse gik mig forbi, og jeg kjendte det ikke, ændsede det ikke, hørte til de Døde og ikke til de Levende!
God søndag, Guds Fred og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!
Kategorier:Andagtsord, Bibel, Jesus Kristus, Kirkehistorie, Kristenliv, Mission
Skriv en kommentar