Kommunalvalget står for døren og det fører til mange samtaler om politik – også i kirken. Og jeg har tænkt en del over emnet, siden jeg for nogen tid side, da jeg, efter at have fejret højmessen, over kirkekaffen af en kirkegænger blev spurgt til, hvordan man som kristen bør forholde sig til politik. Bør man som kristen stemme i en særlig retning, bør en præst være politisk og hvor meget kan en præst deltage i politik? Og efter at have læst Kristeligt Dagblad, hvor andre præster blev spurgt om samme, tænkte jeg videre over sagen – derfor dette indlæg.

Det første spørgsmål er ikke så svært; bør man sætte sit kryds et særligt sted? Som troende har man nogle værdier, som vil påvirke, hvor man sætter sit kryds ved et valg, og man bør stemme på den person eller det parti, som man mener giver bedst mening ud fra ens værdier og tro. Hvor krydset så bliver sat kan være vidt forskelligt fra person til person; kast bare et blik på nogle af de politikere, der gennem årene har siddet i Folketinget; det går fra den ene fløj til den anden: Margrethe Auken for Socialistisk Folkeparti og Søren Krarup for Dansk Folkeparti! Til trods for at partier og to mennesker næsten ikke kunne være mere forskellige, kan man ikke deraf kunne udlede, at hverken den ene eller andens vælger er mere eller mindre kristelige. De to stillede op i politik og deres vælgere satte krydset på grund af de værdier og holdninger, som de hver især uddrog af Evangeliet. Og det samme bør enhver kristen, der går til stemmeurnen gøre.

Skulle man tale om en undtagelse så ville det at stemme på partier, der er direkte fjendtlige overfor kristendommen, være den.

Det andre to spørgsmål; hvor politisk bør en præst være og, hvor meget kan en præst deltage i politik, er straks sværere!

Som andre mennesker så er præster politiske mennesker. Vi har som andre mennesker værdier og holdninger, som vi omsætter til stemmer, når der er kommunal-, eu,- regions- og folketingsvalg. Vi har stemmeret og kan ligesom alle andre myndige borgere stemme og stille op til valg. Og vi bør, ja gøre brug af den ret. Ja, nogle vil sige, at vi som borgere i landet har pligt til at bruge denne ret. Og vil en præst stille op til valg, så har de også lov til det og skal gøre det, hvis de mener, at det er det rette at gøre.

Personligt går grænsen mellem det at stemme (som jeg gør) og involvere mig aktivt i politik. Som præst føler jeg, at jeg har et særligt kald. Et kald, hvor jeg er hyrde for alle i menigheden, uanset hvor de måtte befinde sig i det politiske landskab, og hvor det er min forkyndelse af Evangeliet og ikke mit politiske ståsted, der skal være afgørende i mit forhold til den.

Samtidig ville jeg føle det som en spændetrøje. Som præster har vi forkyndelsesfrihed. Det vil sige, at præsten, når denne står på prædikestolen, er sikret retten til at forkynde Evangeliet uden nogen form for politisk tvang. Præsten er alene bundet af præsteløftet og sit teologiske standpunkt. På den måde sikre man, at præsten aldrig kan spændes for en politisk vogn. Men jeg opfatter også forkyndelsesfriheden som virkende den anden vej (selv om den ikke er nedfældet i noget løfte eller nogen lov) – at være uafhængig. Når jeg foretrækker at være uafhængig af partier, så kan jeg fra prædikestolen tale magten midt imod, som man som kristen ofte må gøre – uanset om det er røde, blå, grønne eller andre partier på farvepaletten, der har magten. Hvis jeg som præst vælges til et offentligt hverv, og på prædikestolen siger det modsatte af, hvad jeg siger, når jeg udtaler mig politisk, ville det rejse spørgsmål om min troværdighed. Skulle jeg revse en regering, og mit parti er i opposition, ville man kunne spørge: Er han uenig, fordi hans parti er i opposition! Og omvendt; undlader han at kritisere et parti, fordi de er i regering!?

Herudover har man som præst det privilegium, at man i medfør af embedet har et særligt talerør eller genkendelighed, som man skal være varsom med at bruge. Vi kan hurtigt komme under mistanke for at bruge vores særlige position som et værktøj til at få politisk magt.

Når alt dette er sagt, så er det kun udtryk for min personlige holdning. Alle præster der stiller op til politiske embeder, er de i deres fulde ret til det som alle andre borgere i dette land. Og de ønskes – som alle andre: Rigtig godt valg!

Guds Fred og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!

Kategorier:Debat, Diverse, Kirke, Kristenliv, Mission, Samfund, Teologi

Tags: Dansk Folkeparti, Kommunalvalg, Margrethe Auken, Politik, Politiker, Prædiken, Præsteembede, Præsteløfte, Søren Krarup, Socialistisk Folkeparti, Valg