Huskeliste for ansøgere til præsteembeder

En gang imellem skal der være plads til lidt sjov, så i dag kan du læse en række satiriske gode råd til ansøgere til præsteembeder, der blev trykt i det højkirkelige blad Re-formatio i 2006 (nr. 2) i klummen Dryp.

Huskeliste for ansøgere til præsteembeder

  • Sørg for at følge mainstream og vær flexibel
  • Det er dig, der skal samarbejde med menighedsrådet, ikke omvendt
  • Nok skal du følge ritualerne, men hvis menigheden vil noget andet, er det den, du skal rette dig efter.
  • Tal aldrig om synd og fortabelse – i hvert fald aldrig for at tage afstand fra det.
  • Tal altid fordømmende om Indre Mission
  • Tal altid fordømmende om Tidehverv
  • Tal altid fordømmende Højkirkeligheden
  • Tal altid fordømmende om enhver, der tager kristentroen alvorlig – altså mørkemænd og kvinder.
  • Fortæl hvor grundtvigsk du er
  • Du må gerne være morsom indtil det platte
  • Du må gerne bande og være småsjofel – så er du frisk!
  • Det er ingen skade at se flot ud – mand eller kvinde! Læbestift skader ikke.
  • Det er ikke så vigtigt, at du er en dygtig teolog – snarere tværtimod.
  • Tal altid om kærlighed – menneskers kærlighed – så vinder du alle hjerter. Taler du om Guds kærlighed, bliver du let dogmatiserende og kedelig.
  • Du må ikke være moraliserende, men sørg alligevel altid ofr, at kristendommen fremtræder som noget, vi mennesker skal gøre – moralsk, socialt og politisk.
  • Tal pænt om muhamedanismen – den er jo trods alt også en slags kristendom!

Held og lykke med ansøgningen! Den giver garanteret bid!


Guds Fred og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg


Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!



Kategorier:Humor, Kirke, Kirkesamfund, Kristenliv, Samfund

Tags: , , , , ,

Skriv en kommentar

Historiske Prædikener

Historiske Prædikener og Kristne Skrifter

Danmarks Højkirkelige Bevægelse

Fællesskabet Kirkelige Fornyelse & Sankt Ansgar Fællesskabet

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen