Prædiken
22. søndag efter Trinitatis
givet i Smørum Kirke

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Da kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«

Matthæusevangeliet 18,21-35

Noget af det allersværeste er at tilgive. Ikke bare at lade det andre har gjort mod en eller sagt til en fare, men tilgive det. Men vi har ofte svært ved at tilgive. Ja, det kan føles umuligt – og i nogle tilfælde er det umuligt for os. Mange gange skyldes det måske, at vi føler, det giver os magt at tilbageholde tilgivelsen. Vi føler, at vores vrede og nag over det passerede, vi har ret til at være forurettede og tilgivelsen ville være at give slip på vores retfærdige vrede. Men sandheden er også, at i mange tilfælde er dem vi er vrede på måske ikke engang klar over, at de har gjort noget forkert – eller endnu værre; de er ligeglade. Og vores vrede ødelægger kun vort eget liv.
For kristne er tilgivelsen endnu sværere! For i Fadervor beder vi: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”. Det er ikke kun en hensigtserklæring – det er et løfte om, at vi, som vi er blevet tilgivet, også vil tilgive.
Men hvad gør man så? Hvordan skal vi tilgive? Hvor mange gange? Hvad hvis man ikke kan?

I dagens Evangelium er tilgivelsen, Guds tilgivelse og vores tilgivelse i centrum. Jesus og disciplene er i Kapernaum, da Peter kommer til Jesus med et spørgsmål: »Hvor mange gange skal jeg tilgive min broder?« Hvem Peter taler om, ved vi ikke. Det kunne være hans bror Andreas, men sandsynligvis er det en af de andre i discipelkredsen, han taler om. De var jo mennesker ligesom os, og når man færdes op og ned ad hinanden dag ud og dag ind, kan der opstå gnidninger. »Hvor mange gange skal jeg tilgive min broder« spørger han og giver selv et muligt svar; »Syv?«.
Og Peter synes uden tvivl, at han er gavmild med sin tilgivelse. Rabbinerne, de jødiske gejstlige, anslog – med udgangspunkt i Jobs Bog og Amos’ Bog – at det var rimeligt, hvis man tilgav folk tre gange. (Amos 2:6; Job 33:29) Men Peter vælger syv der blev anset som et perfekt tal i jødedommen, bl.a. fordi Gud skabte jorden på syv dage.
Men Jesus siger til ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.« eller som det også kan forstås i den græske tekst 70 gange 7, altså 490 gange. Med andre ord, der er ingen grænse for, hvor mange gange du skal tilgive!
Og så fortæller Jesus lignelsen, der handler om den gældbundne tjener. Kongen vil gennemgå sine regnskaber og opdager, at denne tjener skylder ham 10.000 talenter.
Inden vi går videre, skal vi lige forstå, hvad en talent er. En talent på Jesu tid svarer til omkring 25 kg guld. Og den årlige skatteindtægt skulle for det område det Nye Testamente beskæftiger sig med, altså Judæa, Samaria, Idumæa og Galilæa have været omkring 800 talenter om året. Så manden skylder det, der svarer til 250 tons guld eller 12 års skatteindtægter for hele landet. Et astronomisk beløb.
Så kongen beslutter, at sælge manden, hans familie og ejendom for at dække gælden – eller noget af den. Men manden kaster sig ned og trygler om nåde og udsættelse og lover, at han vil betale gælden, hvilket jo er umuligt. Kongen får medlidenhed med ham og lader ham gå og betaler gælden af egen lomme.
Men ikke så snart er den nu gældfri mand kommet ud fra kongen, da han få øje på en af sine medtjenere, der skylder ham penge. Han griber ham i struben og kræver sine penge; manden kaster sig ned, som han selv gjorde, og beder om nåde og lover at betale det skyldige. Men tjeneren er ikke så nådig som kongen og lader sin medtjener kaste i fængsel til gælden er betalt.
Da det kommer kongen for øre, at den tjener, han har tilgivet, ikke selv er villig til det samme, lade rhan ham kaste i fængsel, til hans gælde er betalt – dvs. i evighed.
Og så slutter Jesus med ordene: »Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«

Umiddelbart kunne det lyde som moralen er; hvis vi tilgiver, bliver vi også tilgivet. Det lyder lidt som gerningsretfærdighed. Noget for noget.
Men det omvendte er snarere tilfældet: Vi tilgives ikke, fordi vi tilgiver. Vi tilgiver, fordi vi er blevet tilgivet. Tilgivelsen er frugten af kærligheden til Gud, som vi finder, når vi tilgives. Tilgivelsen er troens frugt.
Og der er ingen af os, der ikke har noget Gud kan tilgive os for. Ligesom den gældbundne tjener, er vi mennesker bundet af en gæld, vi ikke selv er i stand til at betale. En gæld der blev stiftet i Edens Have. Da Adam og Eva spiste af den forbudne frugt og dermed vendte Gud ryggen, kom synden ind i verden, og med synden døden. Derfor siger vi, at døden er syndens løn (Rom. 6,23), eller syndens gæld. Gælden betales med døden. Vi kan nemlig ikke selv godtgøre Gud for, at vi som mennesker har svigtet Ham og stadig gør det; vi er med andre ord ikke i stand til selv at betale gælden tilbage. Men Gud vælger, ligesom kongen i lignelsen, i kærlighed til os at tilgive os og dække gælden for os, ved at tage den død, som vi fortjener, på sig selv. Derfor lader Han sig føde som menneske og dø på korset – alt sammen for vores skyld. Og med døden på korset er gælden betalt og med opstandelsen får vi tegnet på tilgivelsen og løftet om det evige liv. Og Hans kærlighed til os er så stor, at Han bliver ved med at tilgive os vore overtrædelser; ikke bare en gang eller tre gange, syv gange, 77 gange eller 490 gange, men hver eneste gang vi kommer til Ham og beder om tilgivelse af et oprigtigt hjerte.
Og når vi forstår, hvor stor Hans kærlighed og nåde er, så vil vi, fordi vi er blevet tilgivet, også tilgive vor næste i taknemmelighed.
Vi skal forsøge at efterligne Jesus Kristus, der selv på korset bad: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” (Luk. 23,34).
Og kan du ikke tilgive, så tal med Gud om det. Sig: “Jeg kan ikke tilgive – hjælp mig til det.” Bed evt. Jesusbønnen: ”Herre Jesus Kristus Guds søn, forbarm dig over mig”, medens du tænker på dem, det kan være en begyndelse. Men vi er nødt til at forsøge, for hvis vi ikke forsøger, holder vi hinanden fast. Vi trækker hinanden ned. Når vi vælger mørket i os fremfor lyset, gør vi det samtidig sværere for andre at se lyset. Vi skygger for Kristus, i stedet for at være en velsignelse for næsten. Så kan vi arbejde på at være de helgener, som Gud skabte os til at være, så vi kan pege folk til Kristus, så også de kan leve med og i Ham.

Amen!

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Tilmeld dig med email-adresse herunder og få besked, hver gang et nyt indlæg lægges på bloggen!

Kategorier:Diverse, Gudstjeneste, Jesus Kristus, Kirkeåret-Trinitatistiden, Kristenliv, Prædikener

Tags: Den gældbundne tjener, Jesus Kristus, Matthæusevangeliet, Prædiken, Tilgivelse