Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Jesus sagde: »Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« 

Matthæusevangeliet 25,31-46

Du slipper ikke!

Prædiken givet i Ledøje Kirke
Sidste søndag i Kirkeåret

Det er i dag sidste søndag i kirkeåret og næste søndag går vi ind i adventstiden, der er faste- og bodstid. Udover vi i adventstiden venter på Jesu komme julenat, og selvfølgelig venter i spænding på gaver, mad og hygge juleaften, så venter vi også på Jesu genkomst på den yderste dag – på Hans genkomst, hvor Han skal dømme verden. Og Evangeliet i dag beskriver, hvad der skal ske den dag. Derfor bærer teksten også i Matthæusevangeliet overskriften ’Verdensdommen’.

Evangelielæsningen er den sidste af en række domstaler, hvor Jesus taler om, hvad der skal ske ved dommens dag. På dommens dag, siger Han, skal Han komme igen, men ikke i ydmyghed, ikke for at tjene os, ikke ridende på et æsel, men i sin herlighed med alle sine engle og tage plads på tronen, så alle vil se, at Han er Kongernes Konge, Verdens Herre. Og alle menneskene skal samles foran Hans trone og dømmes!
Og så hører vi det sælsomme, at de der dømmes, ikke helt forstår, hvorfor de dømmes, som de gør. Til de, der går til det evige liv, siger Han: For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Men de forstår ikke, hvad Han mener og spørger: Hvornår så vi dig sulten, tørstig osv. og hjalp dig? Og Han svarer dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Og ligeledes til de, der går bort til evig straf: …jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig o.s.v. Og de forstår heller ikke og siger: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Og Jesus svarer dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!
Og de første går bort til evigt liv og de sidste til evig straf.

Når talen falder på Dommen, er det ofte som noget, der ikke vedrører os. Som noget der er adskilt fra vores liv som kristne. Noget som ikke gælder os. Men bekender du dig som kristen, så dommen lige så virkelig som Himlen. Dommen er lige så virkelig som Jesu fødsel og Hans død og opstandelse. Ja, i vores trosbekendelse siger vi om Jesus, at Han skal komme og dømme levende og døden. Og tror vi på Jesu ord, så er teksten i dag en understregning af, at der vil komme en dom.

Måske er grunden til at vi ikke taler så meget om dommen eller undgår at tale om den, at vi ikke rigtig ved, hvad straffen ville indebære? Der er gjort mange spekulationer over emnet. Nogle mener, at straffen er evig, nogle vil mene den er tidsafgrænset. Er det et mørke som i lignelsen om de betroede talenter (Matt. 25,14-30); er det evig ild, som i dagens Evangelium. Evig pinsel af djævlens håndlangere, som man ser på middelalderens kalkmalerier eller ophøret af liv – den totale udslettelse. Jeg vil ikke gå ind i spekulationerne her, for det vigtigste er ikke, hvor lang tid eller hvordan, men at der vil være en dom. Og straffen for dem der dømmes, er fraværet af Gud. Hvad enten det er mørke, ild eller pinsel, så vil Gud ikke være der. Det er den værste straf; fraværet af Gud. Ikke at have fællesskab med Kristus.
Vi skal alle som én stå foran Kristi trone og modtage vores dom. Der er ingen, der kan undslå sig. Der er ingen gråzoner; der er ikke et måske skyldig. Enten er du eller du er ikke. Kristus ved nøjagtig, hvem vi er og hvad vi har gjort. Og det er vores egne handlinger, vi dømmes for. Og det er også Evangeliet – det glædelige budskab. For alt det onde, som mennesker gør i denne verden; mord, forfølgelse, udnyttelse, bagtaleri – ja, alt, skal der aflægges regnskab for. Og vi kan ikke undskylde os med, at det er den onde, eller næsten, verden eller vores syndige natur, der er skyld i det. Vi skal stå til ansvar for vores egne handlinger. Var vi ikke ansvarlige for vores egne handlinger, ville det være en ond gud, der allerede fra begyndelsen havde bestemt os til frelse eller fortabelse. Men det er ikke Gud! Vi kender Ham! Vi har set, hvem Han er gennem Jesus Kristus. Han har vist os sin kærlighed, nåde og tilgivelse. Han har fortalt os, at Han er kommet for at frelse alle, der tager imod Ham. (Joh. 3,16-17).

Nu kunne man fristes til at spørge: hvad skal jeg så gøre for at blive frelst? Og svaret virker indlysende: Hvis jeg gør det gode, så bliver jeg frelst. Ja og nej! For det er ikke gerningerne alene, der frelser. Var I i kirke sidste søndag, hørte I lignelsen om den gældbundne tjener (Matt. 18,21-35). Her hører vi om tjeneren, der skyldt kongen 10.000 talenter (rundt regnet 250 tons guld). Han kan ikke betale, men bliver tilgivet af kongen og eftergivet gælden. Men da han kommer ud af kongens borg, møder han en medtjener, der skylder ham 100 denarer (ca. tre måneders løn), men han vil ikke eftergive sin medtjener gælden, selv om han har fået eftergivet sin gæld. Da det kommer kongen for øre, trækkes han igen for kongen og kastes i fængsel. Læren her er ikke, at vi skal tilgive for at blive tilgivet. Vi skal tilgive, fordi vi er blevet tilgivet! Det samme her: når vi hjælper næsten (Kristus) i nød, så er det ikke for at blive frelst, vi gør det fordi vi er blevet frelst. Det er frugterne af troen. Som Martin Luther udtrykte det: Gerninger er den sunde tros frugt!

Og det er dagens Evangelium – glædelige budskab – at vi ikke dømmes alene ud fra vore handlinger, men ud fra vores forhold til Jesus Kristus. Vi dømmes ud fra vores tro, hvor gerningerne vil følge. Som Sankt Jakob skriver i sit brev: Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.

Det betyder også, at selv om vi ikke altid gør det gode, men fejler undervejs, falder, handler forkert, så vil Jesus Kristus, stå klar til at gribe os, tage os ved hånden og lede os videre. Han ønsker fællesskab med os, hvis vi vil det, kan vi få det. Så frygt ikke dommen, men lev det liv, som Han har bestemt dig til; med Ham og i Ham.

Amen!

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Tilmeld dig med email-adresse herunder og få besked, hver gang et nyt indlæg lægges på bloggen!

Kategorier:Bibel-Det Nye Testamente, Bibel-Matthæusevangeliet, Jesus Kristus, Kirkeåret-Trinitatistiden, Prædikener

Tags: Dommedag, Fortabelse, Frelse, Jesus Kristus, Matthæusecvangeliet, Prædiken, Sidste søndag i kirkeåret, Verdensdommen