Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«

 Lukasevangeliet 2,1-14

Prædiken – Juleaftensdag

givet i Smørum og Ledøje Kirker 24. december 2025

Så blev det endelig juleaftensdag og i aften skal vi fejre Jesusbarnets fødsel julenat. I dag fyldes Kirker landet over – flere gange i løbet af dagen, inden man i aften sætter sig omkring julebordet med familie og venner og nyder den gode mad, inden der danses om juletræet og gaver gives og modtages, lige som det skal være.

Og for et øjeblik sænker julefreden sig midt i en ellers usikker og urolig verden. Når vi ser os omkring, kan det til tider synes som et tæppe af mørke har lagt sig over verden. Krigen mellem Rusland og Ukraine går til februar ind i sit fjerde år, og der synes ikke at være nogen fred sigte i overskuelig fremtid. Og her i Danmark er vi, som følge af vores støtte til Ukraine, ofre for hybridkrig i for af cyber-angreb. Regeringen opfordrer os til, med udsigt til større angreb, at forberede os, eller med et nudansk ord ’preppe’, så vi er klar om det skulle være. I Mellemøsten ulmer konflikten efter krigen mellem Israel og terrororganisationen Hamas stadig – en konflikt der også kaster sine skygger ind over Danmark. Vores jødiske landsmænd oplever en stigende antisemitisme, der bringer tankerne tilbage til 30érne Tyskland – et mørkt kapitel, som vi for bare få år siden troede var lukket. Og for få dage siden gjorde USA det klart, at man stadig mener, at Grønland bør være amerikansk territorium og vore grønlandske landsmænd amerikanere. Herudover ser vi overalt i vesten vores værdier, som frihed, ligestilling og demokrati være under pres fra religiøse og politiske grupper.

Alligevel lader vi midt i alt dette julefreden sænke sig og fejrer Kristi fødsel julenat.

Det kan synes paradoksalt, at man her til jul taler om lyset, når der er så meget mørke i verden, og at man taler om fred, når der er så meget ufred. Men det er i virkeligheden det eneste svar på mørket; at fejre lyset. At fejre at Gud blev menneske i Jesus Kristus. Et fuldtonet ja til livet.

—

Vi mennesker er kastet ind i en verden, som vi ikke selv er herrer over. Vi bestemmer ikke, hvor vi bliver født, hvem vore forældre er eller hvilke fysiske eller psykiske styrker og svagheder vi er født med, men vi kan vælge én af to veje – to livsfilosofier eller livsanskuelser kan vi kalde dem – til at møde livet med.

Den ene vej går nedefra og op – altså fra mennesket til Gud. Og den anden vej går oppefra og ned – altså fra Gud til menneske.

Den første vej, den der går nedefra og op, er den vej, de fleste mennesker vælger. Det er her, hvor vi prøver at nå op til det guddommelige. Det er her, hvor vi tror, at vi gennem vore handlinger, kan blive perfekte. Nogle buddhistiske retninger forsøger gennem meditation og ved at forsage denne verden at opnå en guddommelig indsigt; i andre religioner som islam forsøger man gennem lovoverholdelse og inddeling af ting i rent og urent at gøre sig selv retfærdig for en gud, der sidder langt borte og forventer underkastelse af de troende. Det er også denne vej – fra menneske og op til gud, der i sit ekstrem er den mange ideologier, går ad. Her er man overbevist om, at man har hævet sig over andre mennesker og vil kunne skabe et paradis på jorden, hvis bare andre vil gøre som man siger. Og når først man på den måde har ophøjet mennesket til Gud, er man ikke længere bundet af moralen og kan man retfærdiggøre enhver handling. Noget vi så de grelleste eksempler på i de gamle kommunistiske lande og Nazityskland.

Men den anden vej – vejen, der går oppefra og ned, behøver vi ikke at forsøge at tiltvinge os adgang til guddommelig indsigt, tilfredsstille en fjern gud eller forgæves forsøge at blive som Gud for at finde mening med tilværelsen. Den anden vej er kristendommen. Her kommer Gud ned til os, ned til sin skabning, som Han gjorde julenat, da Han lod sig føde som menneske i Jesus Kristus. Sand Gud og sandt menneske.
Her skal vi ikke selv prøve at finde en vej til Gud. Vi skal ikke famle i mørket og prøve at finde Ham. Vi kan ikke finde Ham ved vores egne intellektuelle anstrengelser, men må tværtimod tage imod Ham. Og det er netop, når det står klart for os, at vi ikke er verdens centrum, at vi ikke er perfekte, Han kommer os i møde, klar til at tage imod os.

Det var derfor, Han kom til os som et lille uskyldigt barn i en krybbe i en uanselig lille landsby julenat og ikke i et palads omgivet af rigdom og magt. Og Hans fødsel blev ikke kundgjort for de rige og mægtige i denne verden, men som vi hører i juleevangeliet for hyrderne og siden for de vise mænd fra Østerland. Det var de fattige hyrder, langt nede på den sociale rangstige, der først hørte budskabet fra englene om, at en Frelser var født. Hyrderne var de første der opsøgte Ham. Hyrderne, der ikke vidste noget og siden de vise mænd, der var kloge nok til at vide, at de ikke vidste noget. De vidste, at barnet der var født, var Kongen over alle konger – Kongen over Himmel og jord.

De forstod, at Jesus ikke bare var et menneske, der prøvede at være Gud. Han var heller ikke en, der blev til en gud. Han var heller ikke bare en særlig moralsk lærer eller en dygtig healer, som mange i dag synes at tro og Han var heller ikke en, der påstod at være en profet. Hyrderne og de vise mænd forstod, at det nyfødte barn de så ligge i krybben var Gud selv – Himlens og jordens Skaber. Han var, som evangelisten Johannes skriver lyset, der skinner i mørket, og mørket greb det ikke. (Joh. 14-5).

Han lod sig ikke føde som menneske i Jesus Kristus med det formål at lære os at være flinke og gode mennesker. Han kom derimod for at gøre os til nye mennesker. Han kom for at ændre vores natur. Han kom for at gøre os kristelige. Kristelig betyder jo at være lig Kristus – at forsøge at ligne Ham – deraf kristelighed. Ikke at blive som Ham, det kan vi aldrig, men forsøge at være ligesom Ham i forhold til Gud og vores næste. Og ved at forsøge, at være ligesom Kristus ændrer vi vores fokus, så det ikke længere kun handler om penge, materielle goder, magt og status, men i stedet at fokusere på vores kærlighed til Gud og næsten.

Og hvis man vil forsøge at bryde det mørke vi møder i verden, er det netop ved at være som det lys, Jesus er; det lys som mørket ikke kan gribe. Kærlighedens lys, der lyser for mange.

Så lad os her juleaften, når vi kigger på stjernen i toppen af juletræet og bliver mindet om, hvorfor vi fejrer jul, prøve at blive mere som Ham, lyse for vor næste og holde fast i julens ånd, også når juledagene er forbi.

Og i taknemmelighed for at Han kom til os, siger vi:

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen!

Glædelig og velsignet jul, Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Tilmeld dig med email-adresse herunder og få besked, hver gang et nyt indlæg lægges på bloggen!

Kategorier:Bibel-Johannesevangeliet, Bibel-Lukasevangeliet, Engle, Højtider-Jul, Kirkeåret-Advent og Jul, Prædikener

Tags: Engle, Jesus Kristus, Johannesevangeliet, Jul, Juleaften, Juleevangeliet, Juleprædiken, Lukasevangeliet, Prædiken