Dette hellige Evangelium skriver evangelisten Lukas:
I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt – salige er de, hvis han finder dem vågne. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.«
Lukasevangeliet 12,35-40
Prædiken
Nytårsaften
givet i Ledøje Kirke 31. december 2025
Så er der kun få timer til vi tager afsked med året 2025 og byder det nye år 2026 velkommen.
Og som altid når et år går på hæld, tænker vi tilbage på året, der er gået og spekulerer over, hvad det nye år mon vil bringe. Og næsten som en tradition opstiller vi nytårsforsætter, hvor vi forsøger at forpligte os selv på et eller flere løfter, der har til formål at forbedre noget ved os selv i året, der kommer.
Nytårsforsætter er en måde, hvorpå vi ligesom kan begynde på en frisk. I realiteten kunne man jo begynde på en frisk på en hvilken som helst dag i løbet af året, for eksempel den første i en hvilken som helst måned, på ens fødselsdag eller når man stiller urene fra vintertid til sommertid eller omvendt. Men der er noget helt særligt ved årsskiftet. Alene det at datoen – eller årstallet – skifter gør, at vi føler, at vi går ind i en helt ny periode. Og går man en tur tidligt om morgenen på årets første dag, kan man få indtrykket at noget nyt er begyndt. For der er få dage om året, hvor man kan opleve samme stilhed. Efter nytårsaftenens – og nattens – larm og fest er der ofte helt stille. Rundt omkring sover folk stadig, de fleste har fri og gaderne ligger øde hen. Kun hylstre fra det affyrede fyrværkeri og flasker og andet affald, vidner om nattens fest. Det er nærmest, som året ikke er vågnet endnu. Og man får følelsen af en ny begyndelse.
Og vi har alle sammen brug for til tider, at kigge på os selv og se, om vi kan blive bedre udgaver af os selv. Derfor drejer de fleste af vores nytårsforsætter sig også om nogle ændringer, vi gerne vil fortage os i forhold til vores livsstil eller krop; nogle vil tabe sig, andre stoppe med at ryge, måske drikke mindre eller bruge mindre tid foran de allestedsnærværende skærme. At vores nytårsforsætter ofte lider skibbrud inden for den første måned er en anden historie.
Men det er som sagt altid en god ting at overveje, hvordan vi kan forbedre os som mennesker. Og derfor bør vi måske også være mere opmærksomme på også at opstille nogle åndelige nytårsforsætter. Altså noget vi skal arbejde på eller blive bedre til i vores forhold til Gud.
I dagens Evangelium taler Jesus til disciplene om, det at være forberedte – forberedte på Hans genkomst på dommedag, for som Han siger: »I skal være rede for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.«
Men hvad tænker vi egentlig, når talen en sjælden gang falder på dommedag. Det er ikke en af de ting, vi taler mest om, når talen falder på troen. Vi er nok, med vores videnskabelige tilgang til alting, blevet fremmede for tanken om Jesu genkomst og dommedag. Vi har svært ved at få det til at passe ind i vores moderne verdensbillede; at der pludselig skulle være en gud, der blandede sig i naturens orden, – komme for og vende op og ned på alting. Og så har Han endda den frækhed at skulle dømme mig; som om jeg ikke selv kan dømme mellem, hvad der er rigtigt og forkert.
Vores postmoderne tilgang til dommedag har også gennem mange år levet en skyggetilværelse i kirken. For talen om dommedag kan hurtigt og utilsigtet komme til at lyde for fordømmende. Derfor vælger nogle i stedet, når man taler om det at tolke Jesu tale om dommedag, som det man kan kalde en livstolkning, altså en måde at reflektere over vores eksistens eller over meningen med tilværelsen. Det bliver en måde, man kan anskue livet og italesætte, at der er en konsekvens af vore handlinger – en form for moralsk kompas. Og det er et langt stykke hen ad vejen en fin måde til overvejelse over, hvordan man bør leve sit liv.
Men der er også en fare ved at tale om dommedag, som noget der ikke er virkeligt. Man kan komme til at reducere den til ren morallære. Men hvis vi tror ordene vi siger i vores Trosbekendelse, nemlig at Jesus Kristus blev undfanget ved Helligånden, blev født af jomfru Maria, døde og opstod på trediedagen og fór til Himmels, så må vi også tro, at Han kommer tilbage for at dømme verden. På samme måde; hvis vi tror, at Gud har skabt universet og den jord vi bor på, hvorfor skulle Han så ikke også komme tilbage til os og dømme verden?
Og hvis vi tror på det, så bør vi også tage dommedag alvorligt.
Men – og her er det, der gør at det ikke er så dystert som det lyder, når vi taler om dommedag – i virkeligheden er det ikke dommens dag, som vi skal forberede os på – men derimod livet! Vi skal forberede os på at leve livet i og med Kristus. Det vi skal stå til regnskab for på dommens dag, er nemlig ikke den ene dag, hvor Han kommer tilbage; det vi skal stå til regnskab for, er det liv, vi har levet her på jorden. De ting vi har gjort i dette liv, er det vi skal dømmes på. Har vi, os der kalder os kristne, prøvet at efterleve det Jesus Kristus prædikede, og har vi prøvet at efterligne det Han gjorde? er spørgsmålet, vi skal stille os selv. For at være kristen er at følge Kristi eksempel og lære. Det vil sige tjene Gud og leve i kærlighed til næsten. Det er forberedelsen, vi skal gøre os til dommedag.
Og hvor paradoksalt det end lyder, så skal vi ikke handle mod næsten for at blive frelst. Vi skal ikke gøre gode gerninger for vor egen frelses skyld – vi skal gøre gode gerninger, fordi det var det, Jesus gjorde af kærlighed til os. Gør vi kun gerninger af frygt, er det ikke længere kærligheden, der driver os, men frygten. Så gør vi gode gerninger ud fra et egoistisk motiv – for vores egen skyld. Det svarer til at give en hjemløs en tyver. Gør du det, fordi dine venner vil synes, du er nærig, hvis du ikke gør det og du ikke vil tabe ansigt – eller giver du en tyver, fordi du vil hjælpe den hjemløse? Bunder dine gode gerninger i, at du vil følge Kristus, så gives frelsen dig. For Han har lovet os, at den, der bekender Ham som Herre og Frelser og holder sig til Ham, vil blive tilgivet og have et hjem i Himlen. Og det betyder, at vi kan leve livet uden frygt, fordi vi ved det ender godt. Vi kan leve uden frygt fordi vi ved, at Gud er god.
Og at handle i næstekærlighed rækker længere end bare vores egen frelse. For når vi efterfølger Kristus, er vi med til at sprede det glædelige budskab – Evangeliet – til andre mennesker. Juleaften hørte vi her i Kirken blandt andet Esajas’ profeti: »Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.« Profetien sigter naturligvis til, at lyset er Jesus, der skinner i verdens mørke. Og som følgere af Kristus vil vi også lyse op i verden, og være med til at bryde det mørke vi finder her i verden. Og jo flere der lyser, desto mindre mørke vil der være i verden – og vi er på vor egen måde med til at gøre verden til et bedre sted. Det er det vi beder om i Fadervor, når vi siger: »Ske din vilje, som i Himlen således også på jorden«. Vi beder til, at Hans Rige og Hans vilje vil udbredes her på jorden.
Og her kommer vi til nytårsforsættet – vores åndelige nytårsforsæt. Du ved bedst selv, hvordan du kan forbedre dig, altså, hvad du har brug for at gøre mere af. Måske skal dit nytårsforsæt være at sætte mere tid af til bøn, måske sætte tid af hver dag til at læse i Bibelen, måske synes du, at du bør komme mere i kirke. Er der noget, du føler mangler i dit kristenliv, så er det formentlig det, der skal være dit nytårsforsæt.
Men jeg vil alligevel anbefale et nytårsforsæt, der samtidig er forsæt til hver eneste dag – et hverdagsforsæt: at man hver dag, tænker over, hvad man har gjort for at efterfølge Kristus og hvad man kan gøre bedre. Hvor man har fejlet og hvor man har gjort det rigtige.
Og som jeg sagde før, så fejler de fleste nytårsforsætter, og du skal heller ikke blive overrasket, hvis du fejler i dit åndelige nytårsforsæt eller daglige forsæt. Men når du fejler, og det vil du gøre for du er kun et menneske, så skal du minde dig selv om, at Guds kærlighed er grænseløs. Det var derfor Han kom til os som menneske, for at frelse alle. Så uanset om du fejler, så mind dig selv på, at Han altid står klar med sin tilgivelse til at rejse dig igen. Som det lød ved vor dåb; »Og se, jeg er med Jer alle dage indtil verdens ende.«
Og med det løfte og i taknemmelighed for året der er gået siger vi:
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen!
Guds Fred og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!
Kategorier:Bibel-Lukasevangeliet, Jesus Kristus, Prædikener
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv en kommentar