Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:  

Mens Jesus talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple. Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst. Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.

Matthæusevangeliet 9,18-26

Prædiken 24. søndag efter Trinitatis

Almægtige Gud, vores Fader og Skaber, der ved din Søn Jesus Kristus har vist os hvem du er, lad din Helligånd åbne vores hjerter for dit Ord, at det må tage bolig i vore hjerter og lede os til at leve et helligt liv. Det beder vi om i din Søn, vor Herre og Frelse, Jesu Kristi navn. Amen.

I dagens Evangelium hører vi to om to helbredelser – helbredelsen eller opvækkelsen af synagogeforstanderens datter og helbredelsen af kvinden med blødninger.

I dag vil vi lade beretningen om synagogeforstanderens datter ligge og i stedet fokusere på kvinden med blødningerne.

Blødningerne, som kvinden lider af, er formentlig afstedkommet af den lidelse, der hedder menoragi. Det er kraftige menstruationsblødninger, der finder sted oftere end det er almindeligt, altså i flere cyckli end normalt.

Og denne lidelse sætter kvinden i en håbløs situation, For i jødisk kultisk sammenhæng var en kvinde uren, når hun havde menstruation. Har hun ligget i en seng, er den uren. Sidder hun i en stol bliver den uren. Og skulle en anden sætte sig i den stol, ville den person også blive uren. Så længe en kvinde har menstruation vil folk undgå hende – hvilket vil sige, at hun ikke kan deltage i sociale sammenhænge. Det må have været hårdt og anstrengende for kvinderne, men det var vilkår de var vokset op med og levede med. Og som sådan er det ikke et problem, da kvinder efter syv dage og efter en rituel vask, blev ansete for at være rene igen.

Men for denne kvinde, der havde levet sådan i tolv år, betød det at hun i tolv år havde stået uden for fællesskabet. At hun i tolv år havde været afskåret fra omgang med andre mennesker. At folk havde undgået hende i tolv år. Hun er isoleret og bliver hele tiden mindet om, at hun er uren.

Det er en forfærdelig situation for et menneske at befinde sig i – at være udstødt og uønsket. Derfor har kvinden gjort alt, der var muligt for at blive helbredt. Derfor har hun, ved vi fra Markus- og Lukasevangeliet, hvor beretningen også optræder, ved vi, opsøgt utallige læger og brugt alt hun ejede på disse besøg. Men intet har hjulpet.

Ingenting har kunne afhjælpe hendes blødninger eller den ensomhed, som hun er fanget i. Og det var ingen udsigt til, at hendes lidelser skulle ende.

Hun lever et liv, hvor hun uvigtig – hun er ingenting – en ikke-person. Ingen familie – ingen venner – intet håb. Hun er en skygge i en verden, der ikke vil kendes ved hende.

Men da hun ser Jesus i folkemængden der bevæger sig gennem gaden, tager hun chancen. Hun har hørt om Hans mirakler og hun tænker ved sig selv; »hvis bare jeg kan komme til at røre ved Ham, så bliver jeg helbredt – hvis bare jeg kan røre kvasten på Hans kappe vil sygdommen forlade mig. Det er Ham, der er og har svaret på mine bønner. Kun Han kan fjerne min ensomhed og sorg – det er kun Ham, der kan give mig mit liv igen. Det er kun Ham, der kan give mig håbet om at blive elsket igen.«

Hun havde brug for helbredelse – fysisk og åndeligt. Hun havde brug for, at nogen kunne give hende livet igen! Hun havde brug for helbredelse og vidste at den eneste der kunne give hende den var Jesus. Og da hun får fat i kvasten på Hans kappe, vender Han sig mod hende med ordene: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst. Jesus kunne mærke hendes lidelse og hendes tro – og det var nok til, at Han frelste hende. Det var nok til, at Han førte hende fra mørket ind i lyset – fra ikke-liv til livet.

Kvinden i beretningen havde en reel fysisk lidelse, der var skyld i hendes ensomhed og forladthed. Men vi har alle ligesom kvinden vores problemer.

Mange i dag kæmper med ensomhed, andre kæmper med deres ægteskab eller børneopdragelsen, andre igen kæmper med afhængighed af alkohol eller stoffer, nogle har helbredsmæssige problemer, økonomiske problemer, problemer på arbejdspladsen… jeg tror ikke, der er nogle mennesker, der ikke har oplevet at kæmpe med noget i deres liv, som synes uoverskueligt –noget som der ikke synes at være en vej ud af. Og det er her, at vi som kvinden har brug for Kristus.

Men vores vej til Jesus kan også være besværlig. Ofte kræver det, at vi –ligesom kvinden – må kæmpe os vej til Ham.

Vi har også hindringer, vi skal forbi – ligesom folkemængden i beretningen – hindringer vi skal kæmpe os igennem. Det kan være vennekredsen, der kigger skævt til en, hvis man siger at man gerne vil tættere på Kristus. Man afholder sig fra det fordi, man er bange for at blive til grin eller lukket ude. Det kan frygten for, at kollegerne pludselig anser en for at være ”hellig”, hvis man taler om Gud – og derfor afholder vi os fra det. Måske er vores hindring det omgivende samfund, hvor tidsånden tager afstand fra eller ligefrem bekæmper tanken om, at der er en Gud. Et samfund der afviser, at der skulle være noget der er større end mennesket. Et samfund hvor man ikke vil kendes ved Guds kærlighed, fordi Gud er modsætningen til egoisme, optagethed af penge og status og overdrevent forbrug. Et samfund, hvor det er det materielle og ikke Gud, der er i centrum for vores tilbedelse. Et samfund, hvor værdierne ofte ikke stemmer overens med eller er direkte modsat af, hvad Gud ønsker af os.

Det er nogle af de hindringer, der kan lægge i vejen for vores vej til Gud. Det er den ”skare” vi må kæmpe os igennem. Men når vi står overfor ”skaren” skal vi minde os selv om, at kristne ikke følger med strømmen-tværtimod – vi går mod strømmen.

Men det er ikke kun den ydre ”skare”, der kan udgøre hindringer for os i vores vej til Kristus. Kvinden var uren og så også sig selv om uværdig. Det var derfor, at hun ikke gik direkte hen til Jesus og sagde »helbred mig«, men i stedet sneg sig til at røre ved kvasten. Den samme følelse af urenhed og skam, kan vi også have. For vi er også syndere og urene i Guds øjne. Vi kender forskellen på, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Vi ved, hvad Gud ønsker af os og, hvad vi gør så!? Som oftest det modsatte.

I sit brev til menigheden i Rom, udtrykker apostlen Paulus det på denne måde: »Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke.  For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.«

Ingen af os er uden synd. Vi har alle sammen brug for Kristus.

Derfor skal vi ikke lade vores fejl og vore synder hindrer os i at nærme os Kristus. Det er det, Han vil have. Han siger til dig: »Kom som du er!«

Var kirken kun for folk, der aldrig havde syndet, ville alle verdens kirker stå gabende tomme. Jesus Kristus har inviteret os til at tage imod Hans kærlighed og tilgivelse. Han tilbyder os, at kommer vi til Ham, så giver Han og nyt liv. Ræk ud efter Ham – Han er der for dig! Det eneste det kræver er et ydmygt og oprigtigt hjerte. Og er du villig til at erkende, at du har brug for Guds vejledning og styrke og den frelsende nåde ved Hans Søn Jesu Kristi offer, tager Han imod dig.

Kvinden ydmygede sig selv og rakte ud efter Jesus. Hun rakte ud efter Ham for at få helbredt det ingen andre kunne helbrede. Hun vidste, at hun ikke selv kunne klare problemet – men hun vidste, at Jesus kunne.

Så uanset hvor du star i livet – uanset hvilke problemer du har, uanset hvor uoverskuelige de måtte synes, så står Gud klar til at løfte din byrde og give dig, hvad du har brug for! Vi ved det for Gud, har vist os, hvem Han er gennem sin Søn, vores Herre og Frelser, Jesus Kristus.

Ræk ud efter Ham – også selv om du skal igennem din egen skare, der prøver at hindre vejen til Ham. Ræk ud efter Ham og Han vil tage imod dig.

Og husk altid: Gud elsker dig!

Lov og tak og evig ære, være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!

Kategorier:Andagtsord, Bibel-Matthæusevangeliet, Kristenliv, Prædikener, Trinitatis

Tags: Jesus, Jesus Kristus, Kvinden med blødninger, Matthæusevangeliet, Prædiken