Prædiken givet i Ledøje Kirke 2024

Kære himmelske Fader, på denne pinsesøndag, hvor vi fejrer at Du udgød Din Helligånd over Kirken, beder vi dig, lad den samme Helligånd åbne vores hjerter og sind for dit Ord, så vi kan styrkes og vokse i troen på din Søn, Jesus Kristus, som vor Herre og Frelser. Amen!

Kære venner i Kristus. Glædelig Pinse.

Dagen i dag, Pinsesøndag, er den sidste søndag, i det vi kalder det festlige halvår. Og, i løbet af dette festlige halvår der begyndte 1. søndag i advent, har vi fejret Jesu fødsel, Helligtrekonger, Mariæ Bebudelse, Påsken og Kristi Himmelfart. Og næste søndag – Trinitatissøndag – begynder det, vi kalder det festløse halvår – Trinitatistiden, hvor vi flytter vores fokus fra de store begivenheder i Kristi liv til væksten i kristenlivet og livet i Kirken.

De to tekster vi hører her i Kirken i dag – Evangelielæsningen – og epistellæsningen handler naturligvis begge om Helligåndens kommer. I evangelielæsningen, som vi netop har hørt, fortæller Jesus fortæller disciplene; at de – hvis de elsker Ham – vil holde Hans bud og Han giver dem løftet om, at Han vil bede Faderen sende Talsmanden, Helligånden, til dem, der vil være hos dem til evig tid. Og i epistellæsningen hørte vi om Pinsedagen, hvor Helligånden, som Jesus lovede dem, kommer over disciplene.

Men det er lidt svært for os at forstå, hvad der egentlig sker Pinsedag og hvad Helligånden er for en størrelse. Helligånden er underlig uhåndgribelig – den er et mysterium. I epistellæsningen hørte vi, at Helligånden kommer som et kraftigt vindpust, og lidt efter viser den sig som flammer på disciplene og bevirker, at de, der hører disciplene, kan forstå dem, selv om de ikke taler samme sprog.

Vores forståelse af Helligånden bliver heller ikke nemmere, af at den er så uhåndgribelig. Det er nemmere at forholde sig Gud Fader, der har skabt jorden som vi bor på – den kan vi se og føle. Det er nemmere at forholde sig til det lille Jesusbarn i sin krybbe omgivet af hyrder og vise mænd og englekor, der synger Hans pris. At Gud Sønnen, Jesus Kristus, blev menneske gør at vi kan se en relation til Ham. Herudover har vi Hans Ord i Bibelen og vi kan læse om Hans gerninger. Vi kan se Ham i menneskeskikkelse på ikoner og malerier. Men Helligånden har ikke nogen skikkelse – slet ikke en menneskeskikkelse og vi hører Ham ikke tale til os direkte. Taler Han, så sker det gennem andre, hvor Han lægger ordene på deres læber.

Og vi kan ikke gribe vinden eller flammen. Men selv om Helligånden beskrives som et vindstød eller som en flamme, betyder det ikke, at Helligånden er en upersonlig kraft. Tværtimod – Helligånden er en af Treenighedens personer. Lige så fuldt ud Gud, som Gud Faderen og Gud Sønnen. Helligånden er af samme væsen som Faderen og Sønnen. Det gør Jesus også klart for disciplene, da Han giver dem løftet om en anden Talsmand.

For på græsk er der to ord for ”en anden”..

Det ene ord er “herteros”. Det bruges, hvis man siger; ”vi skal have noget andet mad” eller ”vi skal have et andet hus” altså noget andet, der er anderledes, end det man har. Men det andet ord, man kan bruge om ”en anden” og som Jesus bruger i Evangelielæsningen er ”allos”, som betyder en anden, der er mage til. Så når Jesus siger, at Han vil bede Faderen sende en anden Talsmand, betyder det, at den der kommer, er ligesom Han selv. Altså at Gud sender en der er mage til Ham selv – lige så meget en del af Faderen som Han selv er og med samme magt, som Han selv har.

Når vi hører om Kristi Himmelfart og Pinsen kan det lyde som, Helligåndens virke er begrænset til at være en, der kommer efter Jesus. Og når man fremsiger trosbekendelserne, hvor Helligånden nævnes som den tredje person i Treenigheden, kan man få indtrykket af, Helligånden indtager en mindre rolle end de to andre personer i den Treenige Gud.

Men når vi læser Bibelen er det tydeligt, at forholdet mellem Gud Sønnen og Gud Helligånden er dybt og inderligt og, at de er afhængige af hinanden. De er lige evige og handler altid i indbyrdes kærlighed og samstemmighed.

Således er det jo Helligånden, der kommer over den hellige jomfru Maria og muliggør Kristi inkarnation. Og ved Jesu dåb stiger Helligånden ned i form af en due og fører efterfølgende Jesus ud i ørkenen, hvor Han prøves i fyrre dage.

Og efter Kristi Himmelfart er det Helligånden, der viderefører Kristi inkarnation i Kirkens liv, forstået på den måde, at det er Helligånden, der  gør Kristus nærværende for os i dag. Vi siger for eksempel ikke: »Jesus frelste mennesker« – vi siger; »Jesus frelser os.« Vi siger ikke; »Jesus talte kun til dem, der levede på Hans tid.« Vi siger; »Jesus taler til os.« Og ved Påske siger vi heller ikke: »Jesus opstod« – vi siger; »Jesus er opstanden.« Helligånden gør Kristus levende for de troende til alle tider – både dengang og nu. Det kommer allertydeligst til udtryk ved nadveren, hvor vi under ritualet har den såkaldte epiklese, hvor præsten holder hænderne over oblaterne og vinen og beder om Helligåndens nærvær og at Kristus vil komme til stede hos os i sakramenterne.

Men Helligånden går videre end det. Helligånden er ikke bare til stede i Kirken ved gudstjenesten. Helligånden er den, der skaber fællesskabet i Kirken – den der binder Kirken samme og giver hver enkelt af os vores kald i Kirkens liv.

Helligånden styrker og vejleder os også personligt i vores trosliv, hvilket leder os tilbage til dagens Evangelielæsning. For her siger Jesus til disciplene og til os; »Elsker I mig, så hold mine bud!«

Og det er jo nok det sværeste ved at være kristen; at holde de bud Jesus har givet os. Jeg mistænker, at jeg ofte ved konfirmationer ikke altid bliver lige populær hos mange af kirkegængerne, når jeg siger, at det at være kristen ikke er gjort med at være døbt og gå i kirke til højtiderne. Men det er sandheden: Vil du følge Kristus, så er det noget du gør hver dag! Du kan ikke nøjes med at være kristen ved højtider eller på mærkedage.

Og det er ikke nemt! Tænk bare på når Jesus siger: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og elsk din næste som dig selv.« Det kan være svært nok at elske sin næste.  Men når Jesus så endda kræver, at vi skal elske vores fjender og bede for dem, der forfølger os, så synes opgaven uoverskuelig – ja, den er umulig for os mennesker. Og det handler ikke bare om det vi kan kalde de store bud, men også de mindre bud, som Jesus har givet os. Som at skulle forlige os med en, vi er uvenner med over småting! Ikke at være stolt eller hovmodig! Ikke at lyve!

Vi kan ikke leve op til det! Men sagen er, at vi lever i en falden verden. Vi er ikke perfekte – langt fra. Vi fejler – vi rammer forbi målet – vi synder – og det er er her Helligånden kommer os til hjælp. For Helligånden viser os vores synd. Jeg hørte en gang en romersk-katolsk præst beskrive det på følgende måde. Syndsbevidstheden – Helligåndens virke i os – er som en lille skarp sten i hjertet. Når vi synder, drejer sten rundt og skær os i hjertet. Men hvis vi ignorerer smerten, så bliver kanterne på stenen slebet runde og vi mærker til sidst ikke synden og synker dybere og dybere ned i synden og kommer længere og længere væk fra Gud.

Vi skal mærke efter og lytter efter, når Helligånden taler til os og fortæller os, at vi synder. Og her er det fantastiske – her er det glædelige budskab: når vi oprigtigt bekender vores synder for Gud, så tilgives vi vores synd og renses for al vores skyld. Og så tager Helligånden os ved hånden og hjælper os på benene igen og leder os ad den rette Vej til Gud.  Også selv om vi falder igen og igen hjælper Han os op igen og igen, fordi Han vil have, at vi alle skal frelses.

Så Pinsedagen er en vigtig Helligdag for Kirken, og for dit og mit liv. Helligånden er Guds tilstedeværelse i verden. Helligånden er Guds tilstedeværelse i Kirken. Helligånden er Guds virke i vores fællesskab med hinanden. Helligånden er Guds virke i hver enkelt af os.

Lov og tak og evig ære, være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Lad os med apostlene Paulus rejse os og tilønske hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde,
Guds kærlighed og
Helligåndens Fællesskab være med os alle.
Amen!

Glædelig Pinse til Jer alle, Guds Fred og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Kategorier:Andagtsord, Bibel-Det Nye Testamente, Bibel-Johannesevangeliet, Højtider, Højtider - Pinse, Helligånd, Kirkeåret-Pinse, Kristenliv, Prædikener, Teologi-Treenighedslære

Tags: Epiklese, Helligånden, Jesus Kristus, Pinse, Pinsedag, Treenighed, Trinitatis