Prædiken

10. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger. Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

Matthæusevangeliet 11,16-24

Vi mennesker er svære at stille tilfredse! Vi sukker efter sommerdage om vinteren, og når vi – som i år – har haft en rigtig varm sommer, ser vi næsten frem til det køligere vejr. Og hvert år ser vi frem til en hvid jul, som vi husker den fra vi var børn. Men når så frosten rigtig sætter ind, ønsker vi at varmen snart kommer igen.

Ja, også her i Kirken, er vi svære at stille tilfredse. Når man som præst vælger salmer, kan det blive påtalt, at menigheden ikke kender salmerne, og næste søndag lyder det, at vi synger dem for tit. Så er tempoet for langsomt, så er det for hurtigt. Og så videre, og så videre… Ikke meget har forandret sig siden Jesu tid.

I dagens Evangelium ser vi også, hvordan jøderne på Jesu tid var svære at stille tilfredse. Jesus sammenligner dem med en gruppe børn, der vil lege med de andre, men uanset hvilke leg de foreslår, så gider de andre ikke lege: »Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke.«

Det Jesus sigter til er, at jøderne, for en stor del, afviste Ham som den messias, der var forudsagt i Det gamle Testamente og som de ventede på med længsel. Uanset hvordan de fik kendskab til Ham, ville de nægte at Han var Frelseren.

Først kom Johannes Døberen, der skulle berede vejen for Ham. Johannes prædikede for dem om, at Messias var kommet og de skulle omvende sig. »Hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede?« spurgte han farisæerne, der selv mente, at de overholdt Guds love. Han forkyndte Guds dom. Han holdt mennesker fast på, at vi er syndere og vores synd består i, at vi har vendt Gud ryggen. Det er ingen udenomssnak – synd er synd – uanset, hvor meget vi forsøger at retfærdiggøre os selv. Tilgivelsen får vi kun, når vi søger Gud og bekender vores synd.

Men man rystede på hovedet ad Johannes; denne særling, der holdt til i ørkenen med sine disciple, gik klædt i kameluld, og når han ikke fastede, levede af græshopper og honning. Han var alt for hellig, sagde de til hinanden. Hvorfor skulle vi lytte til sådan en alvorlig sortseer!

Man kan sige, at Johannes repræsenterer børnene, der ville synge klagesange – men folk sørgede ikke.

Så kom Jesus. Han er den, der spiller på fløjte for folket. Han kommer med glæde og kærlighed. Han holder ikke til i ørkenen, men opsøger folk på landet og i byerne. Han er der, hvor mennesker lever deres liv. Han spiser og drikker, deltager i fester – se bare Hans første mirakel – det er ved brylluppet i Kana, hvor Han forvandler vand til vin. Men han er heller ikke god nok. De kalder Ham dranker og frådser, og så omgås Han endog med toldere og syndere, de laveste i samfundet. Han taler om Guds kærlighed og prædiker næstekærlighed, ja, endog fjendekærlighed – fortæller os, at vi skal tilgive vores fjender. Han er næsten den diametrale modsætning til Johannes, men Ham vil man heller ikke have noget at gøre med. Han er alt for lidt alvorlig.

Denne ene var for alvorlig – den anden ikke alvorlig nok.

De ville have en messias, der passede til det billede af en frelser, som de forestillede sig det. En militær leder, en ny konge, der ville genrejse Israel og smide romerne ud af landet. Og hverken Johannes eller Jesus passede på det billede.

Som sagt er der ikke så stor forskel, som man kunne tro, på jøderne på Jesu tid og på os her i Danmark snart 2000 år efter. Vi vil gerne have Jesus, men det skal være en Jesus efter vores hoveder. En Jesus som det passer os. Vi vil have Ham på passende afstand. Vi vil gerne høre om Hans fødsel og de vise mænd, men så snart det kommer til lidelsen og døden, får vi det ubekvemt. Og vi vil helst ikke høre om de krav eller fordringer, Han stiller os, så vi putter Ham ind i den kasse, der hedder mere mellem himmel og jord, hvor vi kan sige at vi tror, men uden at det bliver alt for alvorligt.

For hvis man nu tager Jesus alvorligt, så ville det betyde, at man blev nødt til drage konsekvenserne og lægge sit liv om. Det ville betyde, at vi blev nødt til at tage de værdier, vi har levet efter op til revision. Og det betyder, at vi bliver nødt til det mest ubehagelige, nemlig at se vore egne fejl og utilstrækkelighed i øjnene. Men det er ubehageligt, det føles som et nederlag, så i stedet fortæller vi os selv, at vi jo egentlig har det fint.

Men hvis vi har det fint, hvorfor er ensomheden blandt børn og unge er så stigende, til trods for man prøver at overbevise os om, at sociale medier binder folk sammen, og mange lider af lavt selvværd på grund af samme sociale medier, hvor vi hele tiden sammenligner os med andre; stress er blevet en folkesygdom, selv om mobiltelefonen og hjemmearbejdspladser skulle give os mere frihed. Vi forbruger mere, end vi har gjort før, skærmen fylder mere og mere, vi søger bekræftelse på sociale medier og kommenterer på alt mellem himmel og jord, måske fordi vi også vil føle, at vi betyder noget. Vi overbeviser os selv om, at den nye bil, lønforhøjelsen, jobbet med mere prestige vil gøre os lykkelige – men ikke så snart har vi opnået det, før følelsen af tomhed igen indfinder sig. Og denne konstante jagt på lykke kan få en til at føle sig helt fortabt og rodløs.

Men det er netop her i vores fortabthed, at Han står klar til at modtage os – det er Evangeliet, det glædelige budskab! For der er ingen, der er så fortabt, at Han ikke tager imod dem. Der er ingen, der står uden for Guds kærlighed. Når vi ser os selv i øjnene, og det står klart for os, at vi ikke er så gode ægtefæller som vi burde være, ikke så gode forældre som vi burde være, ikke så næstekærlige som vi burde være – kort sagt når vi erkender, at vi ikke er perfekte, så skal vi huske, at Han netop tilgiver os vores synder – Han tilgiver vores fejltrin. Han elsker os til trods for alle vores fejl og mangler. Han forventer ikke, at vi skal være perfekte.

Gud vender sig aldrig bort fra dem, der kommer til Ham. Tværtimod er det netop dem, der har det dårligt, dem der kæmper, dem der sørger, dem der føler, at de er fanget, som Han er kommet for og genrejser. Han tilbyder os en ny begyndelse – et nyt liv.

Men det kræver, at vi søger Ham! Og måske ved du ikke, hvor du skal begynde? Men du kan læse i Bibelen eller lytte til den. Du kan bede – ikke nødvendigvis lange perfekte bønner, men tal til Ham med dine egne ord, som du ville tale med en ven. Gå i Kirke, her er fyldt med mennesker, der gerne vil tale om Kristus. Tal med en præst. Søg Ham som det passer dig bedst. Og selv om du ikke med det samme føler, at du kommer tættere på Ham, så bliv ved med at gå. Små skridt er også skridt, og hvad enten du er ”nybegynder” i forhold til troen eller du er ”veteran”, så vil du falde undervejs, men hold dig til Ham, så står Han klar til at tage dig ved hånden rejse dig igen.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed.

Amen.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Tilmeld dig med email-adresse herunder og få besked, hver gang et nyt indlæg lægges på bloggen!

Kategorier:Bibel-Matthæusevangeliet, Jesus Kristus, Kirkeåret-Trinitatistiden, Prædikener

Tags: 10. søndag efter Trinitatis, Jesus, Jesus Kristus, Matthæusevangeliet, Prædiken