Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Jesus svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.« Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: ›Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.«

Matthæusevangeliet 11,2-10

Er du den, som kommer?

Vi tænker ofte at de personer vi støder på i Bibelen er væsensforskellige fra os. De virker som en slags overmennesker, der aldrig tvivler og forstår det hele til fulde – ja, det er nærmest som de er født helgener. Men det er langtfra tilfældet. Der er utallige tilfælde på, at det langt fra er tilfældet.

Tænk bare på Jesu discipel Thomas, der også kaldes Thomas Tvivleren. Selv da han ser den opstandne Jesus tvivler han på, om han nu også var opstanden. Og kun ved med egne fingre at mærke sårene på Jesu legeme blev han overbevist. Eller Simon Peter. Han så Jesus gå på vandet – og gjorde det selv, da Jesus bad ham om det. Men begynder efter et par skridt at synke, fordi han kommer i tvivl. Selvsamme Simon Peter forsikrede Jesus om, at han aldrig ville svigte Ham, men som I måske husker havde han inden galet havde galet tre gange inden langfredag-morgen fornægtet Jesus tre gange. Og i Evangeliet i dag ser vi atter et eksempel på den kun alt for menneskelige tvivl skinne igennem – denne gang i skikkelse af Johannes Døberen.

»Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«

Sådan spørger Johannes Døberen gennem sine disciple Jesus.

»Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«

Det er et underligt spørgsmål fra Johannes Døberen.

Nå – måske skulle vi jeg lige for en god ordens skyld – inden vi går videre – lige minde om, hvem Johannes Døberen var. Johannes Døberens mor var slægtning – formentlig kusine til – Jesu mor Maria. Så de to var altså i familie og kendte hinanden – har måske leget sammen som børn.

Herudover ved vi ikke meget om, hvad Johannes laver inden han optræder i Evangelierne. Men det vi kan udlede af teksterne om ham er, at han har ledet en religiøs gruppe, hvor han har samlet sig en gruppe af disciple. Og vi kan udlede denne gruppe er det vi i dag, nok ville kalde en ret ekstrem gruppe. Vi hører at Johannes selv går i klæder af kamelhår med et læderbælte om livet og lever af de vilde biers honning. Han fører altså et asketisk liv. Han lever en tilværelse, hvor han giver afkald på denne verdens goder. Hele hans liv drejer sig om Gud og hans mission, som er at bane vejen for Messias – jødernes frelser. Det gør han ved at prædike omvendelse og døbe folk i Jordanfloden. Og det er ikke en helt lille bevægelse, som Johannes står i spidsen for som vi kan udlede af Matthæusevangeliet, hvor dagens læsning er fra: For folk kommer fra Jerusalem, Jordanegnen – ja, hele Galilæa for at blive døbt. Og han lægger ikke fingre i mellem i sin forkyndelse: »Øksen ligger allerede ved træernes rod« advarer han farisæerne »og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.« Johannes er dommedagsprædikant. Men han holder hele tiden fast i at det ikke er ham der er centrum for bevægelsen – men en anden som døber med ild og ikke vand.

Og da Jesus kommer til ham ved Jordanfloden, ser han med det samme at det er Jesus der er messias. Først nægter han at døbe Ham, men Jesus insisterer og bliver døbt. Herefter hører vi, at Johannes bliver fængslet – og udover at Jesus bliver opsøgt af Johannes disciple i Matthæusevangeliets kapitel 9 (hvor de spørger Jesu disciple, hvorfor de ikke faster – er der ellers stille omkring Johannes frem til vi møder ham i dagens Evangelium, hvor han stadig sidder i fængsel.

Årsagen til at Johannes fængsling skyldes det vi kan kalde majestætsfornærmelse. I husker måske Herodes den Store, ham der efter Jesu fødsel iværksatte mordet på de førstefødte i Betlehem, da han hørte en konge var blevet født der. Da Herodes dør, arver hans søn Herodes Antipas tronen. Og han forelsker sig i Herodias, sin halvbror Herodes Filips hustru – ja, der er mange Herodeser, og gifter sig med hende. Og Johannes Døberen kritiserer offentligt Herodes Antipas for denne synd og smides i fængsel.

Og her sidder han så – fængslet, mens Jesus vandrer rundt i Galilæa med sine disciple, prædiker, helbreder og spiser med toldere og syndere. Og i den situation forstår man vel godt, at han sender sine disciple hen til Jesus med spørgsmålet jeg indledte med: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«

Johannes har levet et liv fuldstændig løsrevet fra det verdslige samfund. Han har fordømt syndere og toldere, fordi de ikke har levet som Gud ville det. Han har afholdt sig fra at spise god mad og drikke vin. Han har forsaget fester. Han har holdt sig væk fra byerne, med den synd man kunne finde der. Alt samme fordi han ville ´tjene Gud. Og nu hører han om Jesus, som han selv banede vej for med ordene:» Han skal døbe jer med Helligånden og ild.  Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes« (Matt 3,12).

Men det er ikke det Jesus gør. Han kommer ikke med bål og brand. Han gør det modsatte af, hvad Johannes gjorde. Jesus opsøger byer og synagoger. Han deltager i fester og sammenkomster og spiser og drikker. Han omgås med syndere og toldere. Ja, tag bare forfatteren til Matthæusevangeliet her – Matthæus – han var tolder, og Jesus sagde til ham: Følg mig! Og inddrog ham i discipelflokken.

De to fætre kunne ikke være med forskellige – asketen og livsnyderen – fristes man til at sige.

Og Johannes må have tænkt – jeg har lidt afsavn og sidder i dette usle fangehul, men Ham jeg har kaldt Mester er på fri fod og lever livet. Og værre endnu – for Johannes var det rige, som Jesus skulle bringe med sig – Gudsriget – et rige som ville blive realiseret her på jorden – lige nu. Men Jesus taler ikke om Guds Rige som en ny stat eller et verdsligt rige. Der er noget galt!? Tvivlen rammer Johannes. Den nager ham som han siddet der – nat efter nat i mørket og tænker. Og til sidst siger han til sine disciple: »Gå hen og spørg Jesus, om det virkelig er Ham som skal komme.«

Men Jesus sender ikke et svar tilbage til Johannes som ”Ja” eller ”Nej”. Derimod svarer Han ham indirekte:

»Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.« (Matt. 11:4-5).

Men formålet med beskeden er ikke at opregne alle de mirakler Han har gjort eller prale. I virkeligheden er det en slags kodet meddelelse Jesus sender til Johannes. Og Johannes ved, hvad det Jesus siger betyder; nemlig at det er en henvisning til Esajas’ Bog, hvor vi læser:  »Vær stærke, frygt ikke! Nu kommer jeres Gud med hævn, Guds gengæld, han kommer og frelser jer. Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel.« (Es. 35:4-6).

Som jeg indledte med så er de mennesker, der omgiver Jesus altid langt fra perfekte. De misforstår ofte det Han siger, de tvivler, de er bange, de er forvirrede og til tider skuffede. Og på den måde er de ikke så forskellige fra os, selv om vi tidsmæssigt befinder os 2.000 år fra hinanden. Jeg tror, vi alle sammen kender de samme følelser. Man skulle være et besynderligt menneske, hvis man aldrig bliver ramt at tvivlen; hvis man aldrig spekulerer over om man lever på den rigtige måde; hvis man aldrig tænkte over om det man tror på er sandt. Sandheden er jo at mange gange står vores erfaring fra det levede liv i kontrast til det vi håber og tror på. Man kan føle, at Gud ikke er til stede. Men at tro betyder ikke, at man får en slags åndelig vaccine mod tvivlen. Tro og tvivl går hånd i hånd. Og det er der ikke noget forkert eller unaturligt i. Det gør ikke en til en dårligere kristen at tvivle.

Og her kan et menneske som Johannes være til hjælp for. For hvad er det han gør med sine tvivl. Han opgiver ikke! Han bortkaster ikke troen! Han henvender sig til Gud. Han spørger Jesus ligeud: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«

Og Jesus svarer ham ved at henvise til forudsigelserne om Ham i Esajas Bog, og styrker Johannes tro. Og Han giver ham håbet tilbage med ordene: »Lykkelig er den, der ikke forarges på mig!« Det vil sige, vi skal ikke på grund af tvivlen afskrive Ham. Vi skal ikke vende os bort. Men komme til Ham med vores tvivl, og så vil vi i Jesus se Guds milde ansigt, og dermed Hans kærlighed til os.

Holder vi os til Ham trods vore tvivlen – så holder Han fast i os!

Og læg mærke til at Jesus heller ikke tager afstand fra Johannes på grund af hans tvivl. Derimod roser Han Johannes for folkeskaren, der er forsamlet: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: ›Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.«

Selv om Johannes tvivlede svajede han ikke – han holdt sig til Jesus.

Og det samme skal vi gøre når vi tvivler. Når vi befinder os i det fængsel som livet til tider kan føles som –selv om man ikke fysisk sidder i fængsel – hvor man kan føle sig bundet, fanget i en blindgyde og ikke kan finde vejen ud – skal vi ligesom Johannes vende os mod Jesus, og huske på de ord der kom til os ved vores dåb: »Se, jeg er med Jer alle dage indtil verdens ende«.

Og for Guds troskab og Frelsen i Jesus Kristus siger vi:

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!

Du kan også vælge at donere et fast månedligt eller årligt beløb her

Kategorier:Bibel, Gudstjeneste, Højtider, Højtider-Jul, Kirkeåret, Kirkeåret-Advent og Jul, Prædikener

Tags: 3. søndag i Advent, Bibel-Matthæusevangeliet, Esajas, Herodes, Jesus, Johannes Døberen, Matthæusecvangeliet, Prædiken, Profet, Tvivl