Guld, røgelse og myrra!

Hvad var meningen bag de vise mænd gaver?

Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.  Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.  Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.

Matthæusevangeliet. Kapitel 2,9-11

Helligtrekongertiden kalder vi del af kirkeåret, vi befinder os i denne tid. Helligtrekongerstiden markerer julens afslutning. Men allerede ved juletid bruger vi de tre konger i krybbespillene, hvor de, sammen med hyrderne, er til stede i stalden hos Jesusbarnet.

Det er dog ikke helt korrekt at sætte dem i stalden julenat. Ud fra Bibelen må vi udlede, at de først er ankommet nogen tid efter fødslen – indenfor en periode på to år. Det er nemlig først julenat, de ser stjernen og derefter rejser afsted mod Betlehem. Og da de møder Herodes, og fortæller ham om det, som de har set på himlen (at en konge er født), lader han alle drengebørn i Betlehem på to år og derunder myrde, hvilket må betyde, at Jesus er blevet født indenfor de to år, der er gået siden de vise mænd rejste hjemmefra.

Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.

Mattæusevangeliet, kapitel 2,16

Og skønt vi kalder dem konger, er de ikke omtalt som konger i Biblen, men som ‘vise mænd’, som det fremgår af ovenstående skriftsted. Og deres antal kender vi heller ikke, måske var der to – måske var der ti.  At vi anslår deres antal til tre skyldes formentlig, at de bærer tre slags gaver med sig:

Guld, røgelse og myrra.

Og det er disse tre gaver, vi vil kigge på i dette indlæg. For gaverne gives ikke alene, fordi de er kostbare eller smukke, men fordi de har en dybere symbolsk betydning, der peger på, hvem det lille Jesusbarn er.

Guld

Jeg tror, det er sikkert at sige, at så længe mennesket har kendt guld, har det haft en særlig betydning. Det er det smukkeste og reneste metal, og på grund af sin kostbarhed har det været forbeholdt samfundets elite; konger og rigmænd og været benyttet det i religiøse sammenhænge, hvor det hjalp til at understrege guds/gudernes kongeværdighed.

Et eksempel er anvisningerne på, hvordan Pagtens Ark skal bygges, så det symboliserer Guds kongeværdighed, som vi læser i Anden Mosebog:

De skal lave en ark af akacietræ, to og en halv alen lang, halvanden alen bred og halvanden alen høj.  Du skal beklæde den med rent guld; både på indersiden og på ydersiden skal du beklæde den, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt på den.  Du skal støbe fire guldringe til den og anbringe dem på dens fire fødder, de to ringe på den ene side og de to på den anden side.  Du skal lave bærestænger af akacietræ og beklæde dem med guld

2 Mosebog, kapitel 25,10-13

Du skal lave et sonedække af rent guld, to og en halv alen langt og halvanden alen bredt,  og du skal lave to keruber af guld til de to ender af sonedækket; som udhamret arbejde skal du lave dem.

2 Mosebog, kapitel 25,17-18

Det må sandelig have været et syn at skue denne Pagtens Ark. Og man kan ikke have været i tvivl om, at Gud er konge og hersker over både himmel og jord.

Pagtens Ark

Og da Gud – himmelens og jordens konge – lader sig føde som menneske i Jesus Kristus, er gaven en understregning af Hans kongeværdighed.

Det er denne kongeværdighed de vise mænd sigter til med gaven, og derfor de, da de opsøger Herodes, spørger ham:

»Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«

Matthæusevangeliet, kapitel 2,2

Og i sit virke understreger Jesus også selv sin kongeværdighed. Allertydeligst i lignelsen om kongesønnens bryllup, hvor Gud er kongen og Jesus er kongesønnen (Matthæusevangeliet, kapitel 22,1-14).

Men også befolkningen anerkender Jesu kongemagt. Da Han rider ind i Jerusalem Palmesøndag, der indleder Påskeugen, mødes Han af folkeskarerne, der viftende med palmegrene møder Ham med råbene;

Hosianna!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn,
Israels konge!

Johannesevangeliet, kapitel 12, 13

Ja, selv Pilatus kalder Jesus konge. Måske skyldes det, at han ved, at farisæerne og den religiøse elite vil tage anstød, når han omtaler Jesus som konge:

Men det er skik og brug hos jer, at jeg løslader en fange i påsken. Vil I have, at jeg skal løslade jer jødernes konge?«

Johannesevangeliet, kapitel 18,39

Det var forberedelsesdagen til påsken, ved den sjette time. Pilatus sagde til jøderne: »Her er jeres konge!«

Johannesevangeliet, kapitel 19,14

Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: »Jesus fra Nazaret, jødernes konge.«

Johannesevangeliet, kapitel 19,19

Med deres gave understreger de vise mænd, at Jesus er konge.

Røgelse

Herren sagde til Moses: Tag vellugtende stoffer: stakte-dråber, mollusk-olie, galban-gummi og ren røgelse i lige store mål.  Det skal du lave til en krydret røgelse, som en røgelsesblander laver det, saltet, ren og hellig.  Du skal støde det til et fint pulver og lægge noget af det foran Vidnesbyrdet i Åbenbaringsteltet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. Det skal være højhelligt for jer.

2. Mosebog, kapitel 30,34-36

Tag imod min bøn som et røgelsesoffer og mine løftede hænder som et aftenoffer!

Salmernes Bog, kapitel 141, 2

Fra den tidligste jødedom var røgelsen en del af gudstjenesten. Både i forbindelse med ofringer, hvor man sonede folkets synder, og ved bønner, blev der benyttet røgelse. Som ‘en liflig duft for Herren’ stiger offeret og præsternes bønner op til Gud.

Ved at bringe Jesusbarnet røgelsen vises der hen til Jesus som ypperstepræst; den der kan bringe soning til folket for dets overtrædelser. Men i modsætning til de jødsiek ypperstepræster, er Jesu ypperstepræstegerning så at sige endelig – Han er ypperstepræsten over alle.

Røgelse

Myrra

Myrra er en gummiharpiks, der vokser i Sydarabien og Somalia, og var således en kostbar importvare. Udover at blive brugt til medicin og kosmetik, blev myrra også benyttet til salvelse, der kunne smøres på pande, bryst eller hænder, som et tegn på et tilhørsforhold eller et kald, som når en konge blev salvet. Men i antikkens jødedom blev også profeter, der formidlede Guds ord til mennesker, salvet til deres gerning.

Udover den åbenbare symbolik, at myrraen symboliserer salvelsen af en konge, symboliserer det også profetgaven.

Myrra

Jesus var som Guds søn ikke bare en profet, men i kraft af at det er Guds Ord, der kommer ud af Hans mund, ligger der et profetisk aspekt i Hans virke. Han udtrykker det selv i Johannesevangeliet således:

»Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg.

Johannesevangeliet, kapitel 8,28

Myrra er altså en gave, der symboliserer, at Jesus er Guds Ord og, at Han udtaler Guds ord i sin forkyndelse.

Men myrra blev også benyttet til at salve de døde, og gaven til Jesusbarnet foregriber allerede den vej Han skal komme til at gå; gennem lidelsen og døden – til opstandelsen.

I forbindelse med Jesu gravlæggelse hører vi også om denne brug af myrra:

Også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til Jesus om natten; han medbragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund.

Johannesevangeliet, kapitel 19,39

***

De tre gaver, som de vise mænd medbragte til Jesusbarnet, symboliserer, at Han var himlens og jordens Konge (guld), at han er Guds Ord og taler Guds ord (myrra) og at Han som ypperstepræsten sonede vores synder gennem sin død og opstandelse (røgelse).

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Støt bloggen!

Med en donation er du med til at vedligeholde driften af pastorschoenberg.com, og sørger for at siden kan nå endnu flere mennesker med indlæg om kirke, historie, tro og være med til at det glædelige budskab spredes.

25,00 kr.



Kategorier:Bibel, Bibel-Det Gamle Testamente, Bibel-Det Nye Testamente, Diverse, Højtider, Jesus Kristus, Kirke, Kirkeåret-Helligtrekongerstiden, Kirkehistorie, Teologi

Tags: , , , , , , ,

3 replies

  1. Spændende læsning. Hos mig kommer julepynten altid først ned efter helligtrekonger. I år købte jeg for første gang en helligtrekongerkage (og der blev i den grad betalt for den hos La Glace), heri skulle man finde en konge i kagen – samme princip som mandlen i risalamande.
    En tidligere jul – altså afslutningen på den – har vi haft et helligtrekongerlys.
    Min ældste datter er for tiden i Spanien. her gør man meget ud af helligtrekonger med udklædte konger, kager, gaver mm.
    Bedste hilsner

    Liked by 1 person

    • Ja, desværre har Helligtrekonger ikke samme betydning herhjemme som i andre lande.
      Havde Jeres helligtrekongerlys en krudtladning? I gamle dage var der, hvor de tre lys løber sammen, en lille krudtladning, der sprang når flammen nåede den. På den måde skød man julen ud.

      Like

  2. Det havde vores lys vist ikke, så vidt jeg husker, men jeg har godt læst om det.
    I øvrigt er der i den klassiske julefortælling Peters Jul en beskrivelse af helligtrekongersaften (5. januar), hvor lysene brænder julen til ende.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Brother Schoenberg

Faith - Bible - Church - Liturgy - Society

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: