I dag og næste tirsdag kaster vi et blik på disciplene, der fulgte Jesus. Hvem var de og hvad ved vi om dem?

Jesus er hovedpersonen i Det Nye Testamente, det kan ingen være i tvivl om, hvis man har det ringeste kendskab til Biblen. Men disciplene danner så at sige det persongalleri, der hjælper med at tydeliggøre Jesu forkyndelse for os. De er på én gang forbilleder for alle kristne på grund af deres tro og loyalitet mod Jesus (undtaget Judas Iskariot), og de er billedet på alle troendes fejl og problemer med at forstå Jesu budskab. Det er disciplene, der stiller de spørgsmål, som vi stadig kæmper med. Det er dem, der – ligesom os – igen og igen misforstår eller har svært ved at forstå, hvad Jesus siger. De er dem, der tvivler. De er dem der er trofaste. De viser os den menneskelige svaghed og styrke. De viser vantroen alle kan rammes af, men også den troens styrke som Helligånden giver. Kort sagt – de er et spejl for os.

Discipel betyder lærling eller elev, der følger en ’rabbi’ – en lærer, hvis lære de finder spændende, oplysende eller interessant. Således gik Jesus også mange disciple, men det der adskiller de tolv disciple –som vi skal se på i dagens indlæg – er at de ikke valgte Jesus, men at Jesus kaldte netop dem til at være en del af Hans inderkreds. Han valgte de tolv, fordi de af den ene eller anden grund bragte noget med sig, som kunne være nyttigt for Hans virke og for os at spejle os i.

Sommetider kaldes disciplene også apostle. Men apostel betyder ’udsending’ eller ’budbringer’. De tolv disciple var også apostle, men en mand som eksempelvis apostlen Paulus, var ikke discipel, da han først sluttede sig til kristendommen efter Jesu død.

Men hvem var de egentlig; disciplene – de tolv?

I Markusevangeliet kapitel 3, vers 16 finder vi en af de såkaldte apostellister, hvor navnene på disciplene remses op:

Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter, og Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror, dem gav han tilnavnet Boanerges, det vil sige »Tordensønner«, og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæer  og Judas Iskariot, ham, som forrådte ham.

Markusevangeliet kapitel 3, 16

Disciplene er altså:

• Simon Peter
• Jakob Zebadæus’ søn
• Johannes Zebadæus’ søn
• Andreas
• Filip
• Bartholomæus
• Matthæus
• Thomas
• Jakob, Alfæus’ søn
• Thaddæus
• Simon Kananæer
• Judas Iskariot

Simon (Simon Peter)

Simon Peter er nok den mest kendte af de tolv disciple. Navnet Simon er forgræskning af det aramaiske navn Simeon. Sammen med sin bror Andreas er han blandt Jesu første disciple.

Simons tilnavn Peter (på aramaisk; Kefas) kommer af det græske Petros, der betyder ’sten’ eller ’klippe’. Tilnavnet fik han af Jesus, da Simon i Cæsarea Filippi, adspurgt af Jesus om hvem de (disciplene) mente Jesus var, svarer Ham:

Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.«  Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.  Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

Matthæusevangeliet, kapitel 16, 16-18

Simon Peter er den første, der bekender, at Jesus er Guds Søn, og indtager en særlig stilling blandt disciplene; således er han den første, der kaldes i Lukasevangeliet og var det første vidne til opstandelsen.

Men trods den tillid han nyder fra Jesus og hans store anseelse i den første menighed, er Simon Peter også billedet på, at intet menneske er ufejlbarligt. Således læser vi, hvordan han Skærtorsdag lover Jesus, at han aldrig vil fornægte Ham.

Peter sagde til ham: »Om så alle andre svigter, så svigter jeg dig aldrig.«  Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.«  Peter sagde til ham: »Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde også alle de andre disciple.

Matthæusevangeliet, kapitel 26,34-35

Men efter Jesu tilfangetagelse og den efterfølgende afhøring i ypperstepræstens gård, genkender nogle af de tilstedeværende Simon Peter som en af disciplene. Peter nægter, at han kender Jesus – tre gange, inden hanen galer.  Trods fornægtelsen holder Simon Peter fast ved Jesus, og Jesus holder fast ved ham, som bliver tydeliggjort, da Han viser sig for Peter som den første af disciplene efter opstandelsen.

Ved Pinsedagen, da Helligånden kommer over disciplene, holder Simon Peter sin tale for folkemængden og grundlægger dermed den første menighed, som han sammen med Johannes og Jakob, kommer til at lede. Og selv om apostlen Paulus er kendt som hedningemissionæren, altså den første der missionerer for ikke-jøder, så er det faktisk Peter, der som den første døber hedninge, da han døber romeren Cornelius (Apostlenes Gerninger, kapitel 10,1-11,18)

Ifølge traditionen er Simon Peter den første biskop i Rom, hvorfor paverækken begynder med ham. Nøglemagten som Jesus overdrog Simon Peter til at løse og binde, er baggrunden for pavestolens myndighed.

Simon Peter led martyrdøden omkring år 64, ved at blive korsfæstet på et omvendt kors, dvs. med hovedet nedad, idet han mente, at han ikke var værdig til at lide døden på samme måde som Jesus.

Jakob Zebadæussøn

Jakob var, sammen med Simon Peter og sin bror Johannes (se denne), Jesu nærmeste disciple.

Han og hans bror Johannes (der også var en af disciplene) var fiskere. De to brødre får tilnavnet ’Boanerges’ – ’Tordensønnerne’ af Jesus, muligvis på grund af deres ivrighed.

Jakobs martyrdød er den eneste, der er nævnt i Biblen. I Apostlenes Gerninger hører vi, at Herodes lader Jakob henrette med sværd.

Er man bekendt med Caminoen – Camino de Santiago – pilgrimsturen til Santiago de Compostela, er man formentlig også bekendt med Sankt Jakob. Ifølge en tradition missionerede han i Spanien og blev begravet her. Som nævnt blev Jakob halshugget i Jerusalem, men på mirakuløs vis blev han lig ført af bølgerne til Spanien, hvor han blev begravet.

Andreas

Andreas er bror til disciplen Simon Peter. Navnet Andreas kommer af det græske ord andros, der betyder mand, der kommer fra samme rod som andreia, der betyder ’mod’ eller ’mandig’. Ligesom sin bror er Andreas fisker.  Og det er netop, mens han er i gang med arbejdet med nettene ved bredden af Geneserat Sø, at han i Matthæus- og Markusevangeliet (Matthæusevangeliet, kapitel 4,18-20; Markusevangeliet 1,16-20) kaldes som discipel af Jesus.

I Johannesevangeliet (kapitel 1,35-42) er historien om Andreas dog anderledes. Her fortæller Johannes os, at Andreas var discipel af Johannes Døberen. Og det er Johannes Døberen, der først udpeger Jesus for Andreas og en anden discipel. De to følger efter Jesus, og Andreas bliver discipel af Jesus, og introducerer derefter sin bror for Jesus. Af samme årsag kaldes Andreas også ’protoklete’ – den førstekaldede – i den ortodokse kirke.

Ifølge traditionen blev Andreas den første biskop over Konstantinopel, og led martyrdøden i den græske by Patras omkring år 60. Han skulle, ligesom sin bror Simon Peter have ment, at han ikke var værdig at blive korsfæstet som Jesus. I stedet blev han korsfæstet på et kors formet som et X. Dette Sankt Andreas kors ses i Skotlands flag. (Traditionen vil vide, at en skotsk konge, kong Angus, stod overfor en hær større end hans egen. Han faldt på knæ og bad Gud om hjælp. Og på himlen viste sig et X, som han så som et tegn på, at Sankt Andreas var med ham, hvilket er grunden til at han tog korset til sig som landets flag).

Johannes Zebadæussøn

Johannes udgjorde sammen med sin bror Jakob og Simon Peter, det apostlen Paulus kaldte ’de tre søjler’, inderkredsen omkring Jesus og lederne af den første menighed i Jerusalem.

I Johannesevangeliet omtales Johannes aldrig ved navn. Derimod er evangeliet forfattet af en discipel ’som Jesus elskede’ og som hævder at have været med Jesus som discipel. At evangelisten ikke nævner sit eget navn peger på, at det er Johannes, der er forfatteren.

Det er den discipel, som vidner om dette, og som har skrevet dette, og vi ved, at hans vidnesbyrd er sandt.

Johannesevangeliet, kapitel 21, 24

I modsætning til de andre disciple led Johannes ikke martyrdøden, men derimod af alderdom. Han skulle have prædiket i Efesos og blev siden sendt i eksil på øen Patmos, hvor han skrev Johannes Åbenbaring inden sin død.

Læs videre på næste tirsdag, hvor vi kigger på de resterende disciple.

Stem om hvad du synes om indlægget – så hjælper du mig til at vide, hvilke indlæg du som læser finder særlig interessant, så bloggen kan blive endnu bedre.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Husk vi er stadig i gang med at samle ind til næste år på bloggen. Så giv et bidrag og vær med til at arbejdet kan fortsætte.

Kategorier:Bibel, Bibel-Det Nye Testamente, Bibelstudie, Diverse, Jesus Kristus, Kirkehistorie, Serier, Teologi

Tags: Apostle, Caminoen, Disciple, Jakob, Jakob Zebadæussøn, Johannes, Johannes Zebadæussøn, Kefas, Sankt Andreas, Sankt Jakob, Sankt Peter, Santiago de Compostela, Simon Peter