Vi bringer i dag er gæsteindlæg ved pastor emeritus Poul Sørensen, som snart fortjener titel af fast skribent.
“Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus, Markus, Lukas eller Johannes”.
Disse ord lyder som indledning til evangelielæsningen i gudstjenesten.
Det, som Jesus har sagt og gjort, nedskrev de fire evangelister.
Evangelieberetningerne er øjenvidneskildringer, selv om de først blev endelig nedskrevet nogle årtier senere end begivenhederne.
Kun én gang hører vi om Jesus, at han selv skrev noget.
Det sker forud for, at en kvinde blev truet med at blive stenet.
Læs selv beretningen i Johannesevangeliet 8,1-11!
Ud fra sammenhængen er det tydeligt, at det var en frikendelse, som Jesus bøjede sig ned og skrev på jorden.
Kunstneren lader Jesus bøje sig ned og skrive de frikendende ord på nederlandsk.
Det er den flamske maler, Pieter Bruegel den ældre, der lader os se denne begivenhed ved at male dette billede i 1565, et årstal som han selv satte på billedet.
Billedet har siden 1978 været ejet af et kunstmuseum i London: Courtauld Institute of Art.
I 1982 blev billedet stjålet, men det dukkede lykkeligvis op igen i 1992
Selv om billedet er malet “gråt i gråt”, har maleren sat spotlys på Jesus, kvinden og på farisæerne og de skriftkloge.

Det er unikt for denne evangelieberetning, at den i de gamle håndskrifter er blevet placeret forskellige steder hos evangelisterne Lukas og Johannes.
I nutidige bibeloversættelser har den fundet sin faste plads i Johannesevangeliet 8,1-11.
Det er sigende, at evangelieberetningen er blevet placeret forud for et meget prægnant “Jeg er-ord” af Jesus: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (8,12).
Pastor emeritus Poul Sørensen
Kategorier:Diverse, Gæsteindlæg, Jesus Kristus
Skriv et svar