Liturgisk ordbog – kirkeårets højtider

Kirkeåret

Det liturgiske år – kirkens kalender – gennemgår i årets løb Kristi liv.

Kirkeåret er groft sagt opdelt i to; den første halvdel (advent, jul, helligtrekonger, faste, påske, Kristi himmelfart og pinse) også kaldet det festlige halvår; den anden halvdel er Trinitatistiden (der også kaldes det festløse halvår), hvor der fokuseres på Kristi virke og lære. Det andet halvår slutter søndagen før advent med sidste søndag i kirkeåret.

Advent

Kirkeåret begynder 1. søndag i advent. I adventstiden forbereder vi os på Kristi fødsel julenat. Ordet ’advent’ kommer af det latinske ord ’advenire’, hvilket betyder ’at komme’. Vi venter på Kristus kommer, men ikke kun Hans komme til jorden julenat, men også på Hans genkomst og på Hans komme i ordet og nadverens sakramente. Adventstiden er bod og fastetidtid, hvorfor Adventstidens liturgiske farve er violet, der er bodens farve.

Juleaftensdag

Juleaftensdag er ikke en officiel helligdag, men fejres med gudstjenester i Den Danske Folkekirke. Jesus bliver født om natten til den 25. december. At vi fejrer Jesu fødsel juleaften skal formentlig ses i at man i ældre tider indledte julefejringen den 24. december med vesper (en aftenbøn) ved solnedgang, hvor den jødiske døgn begynder.

Den liturgiske farver er hvid eller gylden, der symboliserer fest og renhed.

Juledag

Juledag er dagens for Jesu fødsel – den dag, hvor Gud lader sig føde som menneske i Jesus Kristus.
Den liturgiske farver er hvid eller gylden, der symboliserer fest og renhed.

Sankt Stefansdag (anden juledag)

Sankt Stefansdag fejres den 26. december til minde om Sankt Stefan, der var den første kristne martyr. Sankt Stefan var diakon – en af apostlenes hjælpere – og gjorde sig bemærket ved de undere han gjorde. Stefan blev trukket for det Jødiske Råd, men fastholdt sin tro og blev som straf stenet til døde. Du kan læse beretningen om Sankt Stefan i Apostlenes Gerninger 6,1-8,3.

Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!«  Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen.

Apostlenes Gerninger, kapitel 7, 59-60

Den liturgisk farve er rød, der symboliserer blod og ånd.

De uskyldige børn (De Hellige uskyldige)

Dagen fejres ikke i Den Danske Folkekirke, men i andre lande fejrer lutherske kirker stadig dagen for ’De uskyldige børn’ den 28. december. Dagen er til minde om drengebørnene I Betlehem, der blev slået ihjel af kong Herodes i hans forsøg på at slå Jesus, jødernes konge, ihjel.

Helligtrekonger (Epifanitiden)

Helligtrekongerstiden eller epifani-tiden markerer afslutningen på de tolv juledage (6. januar) og løber frem til 70 dage før påske.

I Danmark kalder vi denne tid på kirkeåret Helligtrekongerstiden, fordi en af de to læsninger til den første dag i perioden omhandler de tre vise mænd.  Epifani er et latinsk ord, der kan oversættes med ”åbenbarelse”, eller ”tilsynekomst”. I Epifani-tiden gøres åbenbares det for os, at barnet Jesus, der blev født julenat, ikke bare var menneske, men Kristus – den salvede – Gud selv. Læsningerne i Kirken der er knyttet til Helligtrekonger eller epifanitiden har til formål at åbenbarer for os, at Jesus er Gud: fra de tre vise mænds besøg (Matt. 2,1-12) til forklarelsen på bjerget (Matt. 17,1-9)
Den liturgiske farve er grøn, der symboliserer håb og vækst. I Helligtrekonger tiden er det håbet, der er i centrum.

Septuagesima

Septuagesima er den anden sidste søndag inden Fastelavn. Ordet septuagesima’ er latin og betyder ”den halvfjerdsindstyvende” og henviser til at der er halvfjerdsindstyvende dag inden påske.

Den liturgiske farve for Septuagesima er violet, da dagen, sammen med seksagesima, kan betragtes som en del af bodstiden, som også er forventningens tid.

Seksagesima

Sidste søndag inden Fastelavnssøndag. Ordet seksagesima er latin og betyder ”den tresindstyvende” og peger på, at der er tresindstyvende dage til påske.

Den liturgiske farve for Seksagesima er violet, da dagen, sammen med septuagesima, kan betragtes som en del af bodstiden, som også er forventningens tid.

Fastelavn

Fastelavn indleder fastetiden og ligger syv uger før påske, det vil sige mellem 1. februar og 7. marts. Fastelavnsfesten spændte før i tiden fra søndag og frem til askeonsdag, hvor fasten blev indledt. Fasten varer 40 dage frem til påske. Den liturgiske farve for fastetiden er violet, der symboliserer bod og faste.

Hvide tirsdag

Hvide tirsdag er tirsdag efter fastelavnssøndag og den sidste dag inden fasten begynder. I tidligere tider spiste man på hvide tirsdag en dyrere mad end normalt, som eksempelvis æggesæbe, der bestod af æggeblommer, sukker, hvedemel, øl og mælk eller mælk med hvedeboller.

Udover at være dyr mad – da æg er sjældne om vinteren, sukkeret og det fine hvedemel var dyrt, var det ingredienserne overvejende hvide.1 Hvide tirsdag er ikke en helligdag og fejres ikke med en gudstjeneste.

Askeonsdag

Askeonsdag er onsdagen efter fastelavnssøndag og markerer fastens begyndelse, og lægger 40 dage før Påske (søndage tælles ikke med). Dagens tema er bod, hvilket I nogle Kirker symboliseres ved, at der tegnes et kors af aske i panden på den troende, mens ordene fra 1. Mosebog 3:19 udtales: ”Fra jord er du kommet og til jord skal du blive.” (Asken er fra de brændte blade fra Palmesøndag året før). Asken og skriftstedet fra 1. Mosebog skal minde os om vores forgængelighed.

Den liturgiske farve er lilla, der er bodens farve.

Mariæ Bebudelsesdag (Herrens bebudelse)

Mariæ Bebudelsesdag er en liturgisk fejring den 25. Marts (ni måneder før jul), hvor vi fejrer at englen Gabriel forkynder for Maria at hun skal føde Guds Søn. Du kan læse beretningen om bebudelsen i Lukasevangeliet kapitel 1, 26-38.

Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!«  Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde.  Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.  Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. 

Lukasevangeliet, kapitel 1, 28-31

Dagens liturgiske farve er hvid, der er festens og renhedens farve.

Palmesøndag

Palmesøndag er søndagen før Påske og indleder Påskeugen. Palmesøndag fejres Jesu indtog i Jerusalem, hvor folkemængden tog imod Jesus og hylder Ham med tilråbene: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!”, mens de vifter med Palmegrene, deraf navnet.

Palmesøndags liturgiske farve er violet, da vi stadig befinder os i bods- og fastetiden.

Skærtorsdag

Skærtorsdag er dagen før korsfæstelsen Langfredag, hvor Jesus spiser med sine disciple for sidste gang (den sidste nadver) og indstifter nadveren. Forstavelsen ‘Skær-’ i skærtorsdag peger på Jesu fodvaskning af disciplene – det gamle danske ord for ren er skær.

Skærtorsdag indleder samtidig det såkaldte påske tridiuum (lat. Paschal Triduum) der udgør den sidste halvdel af den stille uge og afslutter den lange fastetid og består af skærtorsdag, langfredag og påskelørdag. Triduum fejrer Jesu frelsesgerning med Hans død og opstandelse og kulminerer med vågenatten mellem Påskelørdag og Påskesøndag.

Til trods for, at vi stadig er i fastetiden, er skærtorsdags liturgiske farve hvid – renhedens og festens farve – fordi vi fejrer, at Jesus indstifter nadveren.

Langfredag

Langfredag er sørgedag. Det er dagen, hvor Jesus blev arresteret, dømt til døden, pint, korsfæstet, døde og begravet. Ved gudstjenester langfredag er det eneste til stede på alteret alterlysene (der ikke tændes) og Bibelen og præsten bærer ikke messehagel, men kun den sorte præstekjole. Nogle kirker holder gudstjenester, hvor lidelseshistorien læses op og prædiken udelades, og som regel uddeles der ikke nadver. Selv om dagen er en sørgedag er den blandt de vigtigste, da Jesus først gå i døden, før Han kan opstå igen og dermed vise at døden er besejret. Du kan læse om langfredag i Lukasevangeliet, kapitel 23; Johannesevangeliet, kapitel 19, Matthæusevangeliet kapitel 27 og Markusevangeliet, kapitel 15.
Den liturgiske farve er sort.

Påskelørdag/vågenat

Vågenatten begynder ved solnedgang påskelørdag. Det jødiske døgn begyndte ved solnedgang. I antikken blev de der ønskede at blive kristne, gennem et år (eller mere) undervist i troen, og blev døbt påskenat, så de kunne stå op til det nye liv som kristne med Kristus påskemorgen. Vågenattens liturgi har fire dele; lystændning, Ord (læsninger-prædiken), dåb og nadver.

Påskens liturgiske farve er hvid, der jo er festens og glædens farve.

Påskesøndag

Påskesøndag er den største kristne højtid. Påskemorgen stod Jesus op fra de døde og besejrede dermed synden og døden.

Påskesøndag falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påskens liturgiske farve er hvid, der jo er festens og glædens farve.

Men englen sagde til kvinderne. »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.« Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.

Matthæusevangeliet, kapitel 26, 5-7

2. Påskedag

Anden påskedag er fortsættelsen af Påskedag, Hvor vi Påskedag hørte om opstandelsen, har læsningerne anden påskedag gensynet med henholdsvis to af disciplene og Maria Magdalena som omdrejningspunkt. Ligesom Påskedag er den liturgiske farve hvid.

Bededag

Bededag eller Store bededag er en særlig dansk højtid. I 1686 blev der i et forsøg på at samle nogle af dem mange bods- og bededage indført tre faste- og bededag. Kun Store Bededag blev lovfæstet. Mange tror fejlagtigt, at Store Bededag blev indført af Struensee som følge af reformerne i 1770 vedr. afskaffelse af helligdage. Store Bededag falder altid på fjerde søndag efter påske. Dagen bruges til bøn, bod og refleksion.

Den liturgiske farve er – ja, du gættede rigtigt – violet, der er bodens farve.

Kristi Himmelfart

Kristi Himmelfart markerer dagen, hvor Jesus, 40 dage efter opstandelsen påskedag, for sidste gang viser sig for sine disciple inden Han tages til Himmels.  Læs beretningen om Kristi Himmelfart i Apostlenes Gerninger, kapitel 1,1-11.
Ligesom de andre dage i Påsketiden er den liturgiske farve hvid.

Pinsedag

Pinsedag kaldes også kirkens fødselsdag, da det er denne dag Helligånden kommer over og fylder disciplene og giver dem evnerne og modet til at

“… tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige”. Du kan læse beretningen om Pinsen i Apostlenes Gerninger kapitel 2.

Pinsen der ikke begyndelsen på en ny liturgisk sæson er kulminationen på Påsken.

Den liturgiske farve pinsedag er rød, da rød symboliserer blod og ånd. I pinsen er det Ånden der er i centrum.

2. Pinsedag

Pinsen fejres over to dage, derfor har vi anden pinsedag. Tidligere havde vi også tredje pinsedag, der dog blev afskaffet ved reformen af 1770. Mange kirker holder denne dag friluftsgudstjenester. Ligesom pinsedag er den liturgiske farve rød.

Trinitatistiden

Efter at have fejret de store begivenheder i Jesu liv, fødsel, død, opstandelse og himmelfart, træder vi nu ind i Trinitatistiden. Trinitatis er latin og betyder ’treenighed’ – forstået som Guds Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Trinitatistiden begynder med Trinitatissøndag, der også kaldes Hellig Trefoldighedsfest. De følgende søndage i Trinitatistiden nummeres efter deres plads efter Trinitatissøndag (1. søndag efter Trinitatis, 2. søndag efter Trinitatis etc.)

Trinitatistiden fokuserer på væksten i kristenlivet og har derfor grøn, der symboliserer vækst og håb. Afhængig af året er der omkring 25 trinistissøndage.

Allehelgensdag (og alle sjæles dag)

Allehelgensdag ligger midt i Trinitatistiden og har som den eneste søndag i dette halvår den liturgiske farve hvid. Oprindeligt var Allehelgensdag dagen, hvor man mindedes Kirkens martyrer, altså de der havde lidt døden for troen. Dagen efter fjerede man Allesjælesdag, hvor man mindedes andre der var gået bort. I dag er allesjælesdag gledet ud af Folkekirken og vi mindes vi Allehelgensdag alle de der er gået bort i troen. Ved allehelgensgudstjenester plejer navnene på dem der er gået bort i årets løb at blive læst op og der er mulighed for at tænde et lys for de døde. Fejringen understreger enheden blandt troende – både de levende her på jorden og de døde, der er hos Gud.

1. kilde: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-hvide-tirsdag

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg


Tilmeld dig med email-adresse herunder og få besked, hver gang et nyt indlæg lægges på bloggen!



Kategorier:Diverse, Gudstjeneste, Gudstjeneste-Liturgi, Højtider, Højtider - Pinse, Højtider-Helgendage, Højtider-Jul, Højtider-Kristi Himmelfart, Højtider-Påske, Kirkeåret, Kirkeåret-Advent og Jul, Kirkeåret-Faste, Kirkeåret-Helligtrekongerstiden, Kirkeåret-Påske, Kirkeåret-Pinse, Kirkeåret-Trinitatistiden, Teologi, Trinitatis

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

KATOLSK LIV

Livet som katolik

Brother Schoenberg

Faith - Bible - Church - Liturgy - Society

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: