Alle kender det! Dagligdagen er for mange travl og vi glemmer ofte det vigtige i vores liv. Vi knokler på arbejdet for at tjene penge til huslejen – men er i fare for at glemme vores familie, der bor i huset. På samme måde kan vi som kristne også glemme, hvad vi egentlig bør gøre som kristne.

Jeg har lavet en lille liste over tre ting, vi som kristne burde huske at gøre mere – oe een ting vi bør stoppe med.
Der er sikkert (det ved jeg) mange andre ting, jeg kunne sætte på listen. Lad mig høre, hvad synes du, vi som kristne burde gøre mere – eller stoppe med at gøre? Måske gå mere i kirke, bede…???

1. Læs din Bibel

Det lyder som en selvfølge, at man som kristen læser i Bibelen, men desværre læser for mange for lidt i Den gode Bog. Og det kan i en travl hverdag være svært at finde tid til at sætte sig ned og fordybe sig i Bibelen.

Ligesom med andre opgaver i vores hverdag bør man sætte tid af til Bibellæsning. For nogle er det nemmest i morgenstunden inden huset vågner, medens det for andre er mest belejligt inden sengetid, hvor der er stille i huset. Sæt 15-30 minutter af, sæt dig godt til rette og læs. Læs mindre stykker, læs langsomt og reflektér over det du har læst. Det handler ikke om at blive færdig, men om at få nærig af ordet. Husk: Bibellæsning må aldrig blive noget, der bare skal overstås!

Tip: For at få struktur i din læsning kan du evt. benytte en Bibellæseplan.
Du kan downloade en Bibellæseplan her: Bibelen på et år

For de der ikke er så stærke til at læse, er det muligt at få Bibelen eller dele af den som lydbog. Bibelselskabet har på deres hjemmeside nogle gode løsninger: https://www.bibelselskabet.dk/produkter/digital-bibel

2. Forkynd Evangeliet

Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.

Markusevangeliet, kapitel 16,15

Jeg læste en, der omtalte dåbsbefalingen (jeg kan ikke huske hvor!?) på følgende måde: “Lad være med at opfatte dåbsbefalingen, som dåbsforslaget.“

Altså; det er ikke et forslag Jesus kommer med – det er en befaling!

Dåbsbefalingen som Jesus gav apostlene – er også en befaling der gælder os. Vi har som kristne en bunden opgave i at forkynde Evangeliet for dem, vi møder på vores vej i livet. Hvordan vi hver især forkynder, vil selvfølgelig afhænge af vores særegne evner og de muligheder vi har for det – men vi kan alle på, hver vores måde forkynde det glædelige budskab om Jesus Kristus som Herre og Frelser.

Og hvis du tænker; ”jeg er ikke god til at udtrykke min tro i ord”, så husk at det allerstærkeste værktøj vi har, når vi skal forkynde Evangeliet er ved at vise andre troen gennem vores personlige livsførelse og den måde, hvorpå vi møder verden og næsten.

Husk: forkynd ikke bare med ord, men gennem dine handlinger!

Hvilket fører os til næste punkt:

3. Vær Ordets gørere!

Ofte bruger vi ordet ’kristen’ om en der er døbt i den kristne tro. Men at være troende kristen er ikke bare en titel eller en betegnelse; at betragte sig selv som troende kristen er at handle, som Kristus ville vi skulle det.

I Jakobsbrevet læser vi:

Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?  Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så?  Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.
Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.  Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver.  Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?  Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret?  Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen.  Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven.  I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene.  Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebuddene og lod dem slippe bort ad en anden vej?  For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Jakobsbrevet, kapitel 2, 14-26

Det er nok troen, der frelser os. Men har man troen vil den komme til udtryk i vores måde at handle og leve på. Hvordan skal vi kunne sige, at vi følger Jesus, men ikke gøre som Ham, hvis vi ser nogen, der har brug for vores hjælp.
Selvfølgelig kan vi ikke løse alverdens problemer og det er heller ikke alle, der har problemer, der vil hjælpes. Men vi må ikke afvise folk, der søger vores hjælp. Om vi kan eller hvordan vi kan hjælpe, afhænger af situationen – både næstens og vores egen.

Rundt omkring i menighederne (både i Folkekirken og andre kirkesamfund) er der mange muligheder for at hjælpe næsten gennem det kirkelige arbejde. Om det er at hjælpe til med at stille borde op til en basar, der samler ind til julehjælp eller lave mad til hjemløse eller andet, er der mulighed for at hjælpe næsten.

Og en ting vi som kristne skal stoppe med:

Døm ikke!

Når man læser på sociale medier, som Facebook, så ser man desværre alt for ofte kristne, der (næsten altid i god mening) overmandes af trangen til at påpege andres fejl og synd og dømme dem; eller kalder deres kirkeretning kættersk eller falsk (eller det der er værre). Men vi skal passe på ikke at dømme, som vi læser i Matthæusevangeliet:

Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes.  For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.  Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?  Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje?  Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.

Matthæusevangeliet, kapitel 7, 1-5

Vi må altid som udgangspunkt antage, at vores medkristne er oprigtigt troende – også selvom de har en anden praksis, end vi, eller deres troslære er anderledes end vores.
I min egen studietid tilbragte jeg et semester på Karl Universitetet i Prag, Tjekkiet, hvor jeg studerede og diskuterede med blandt andet reformerte og ortodokse kristne – og jeg tvivlede ikke på, når jeg hørte dem tale om deres tro, at de var troende kristne – også selv om vi afveg fra hinanden på forskellige punkter.
Faktisk viser det sig ofte, at de forskelle, vi troede adskilte os, faktisk mestendels beroede på misforståelser og fordomme.

Men hvis du vil diskutere og mener at have ret, så er den bedste måde at overbevise andre på – ikke gennem fordømmelse – men gennem åben samtale i kærlighed mellem kristne.

På samme måde skal vi, når vi møder folk der ikke er troende eller ikke-kristne ikke fare frem med fordømmelse, men derimod møde dem med kærlighed – også selv om de afviser Kristus. For selv om de afviser Kristus nu kan det være de senere kommer til Ham – men hvis du, som Kristi repræsentant, fordømmer dem, så vil deres modvilje mod Kristus være endnu større – takket være dig!

Husk – kristendom leves – og sikke et herligt liv!

Jeg håber, at dagens indlæg – om ikke andet – har tjent til lidt inspiration i din dagligdag.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!

Kategorier:Bibel, Bibelstudie, Diverse, Kirke, Kristenliv, Mission, Samfund

Tags: Bibellæseplan, Bibellæsning, Dåbsbefaling, Facebook, Fordømmelse, Forkyndelse, Jakobsbrevet, Matthæusecvangeliet, Mission, Missionsbefaling