Gud bevare Kongen
Så fik Danmark en ny monark – kong Frederik X. Det er en glædelig begivenhed, at vores monarki består. Og det var en stor dag, som blev dækket intenst på alle nyhedskanaler og mediehjemmesider i Danmark. I kristelige kredse var der dog én ting, der særligt var opsigtsvækkende; vores nye konges valgsprog, hvor Gud ikke nævnes: Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark.
I befolkningen er der delte meninger om, hvorvidt Gud burde nævnes. Nogle mener at et valgsprog, der nævner Gud, lugter for meget af enevælde, og de er derfor tilfredse med, at vores nye konge undlader at nævne Gud. Andre mener at vores nye konge bare følger med tiden; nu hvor der ikke er så mange, der tror på Gud mere. Og så er vi nogle, der mener, at Gud hører til i valgsproget. Man kan selvfølgelig godt forsvare, at Gud ikke nævnes. Det er bestemt ikke uden fortilfælde (som man kan se længere nede). Men det der har henledt opmærksomheden på udeladelsen er, at kongen heller ikke i sin tale nævnte Gud, men i stedet brugte begrebet ’noget større’:
Jeg får brug for alt den støtte, jeg kan få fra min elskede hustru, fra min familie, fra jer, og fra det, der er større end os.
På sin vis er udsagnet vel nok på linje med mange menneskers religiøse ståsted i dag; at der er noget større end os. Men læg mærke til ordet ’det’! Ikke ’den’ der er større end os, men ’det’ der er større end os. Det får mange troende mennesker til at fundere over, hvad er dette ’det’, der er større end os? Er det Gud?
Normalt omtaler vi Gud som Han. Ikke fordi Gud har et køn, men fordi det præciserer, at Gud er en personlig væren; Gud er ikke en ’det’. Så når man hører vendingen ”det, der er større end os” tænker man; er det Gud, der menes? Og hvis ikke, hvad er ’det’ så?
Vores monarker er ’forpligtet’ til at være evangelisk-lutherske (Grundloven kap. 2, § 6), så man burde forvente at Gud blev nævnt; om ikke i valgsproget, så i talen.
Jeg har spekuleret over, hvorvidt det er et bevidst forsøg på at følge med tiden, som nogle mener; altså lægge afstand til enevælden, nu hvor vi bor i et demokratisk samfund (det var der en del kommentatorer, der mente var årsagen). Men jeg mener, at det er en fejllæsning. Når vores tidligere monarker benytter Gud i deres valgsprog, så benyttes Gud ikke som berettigelse af kongemagten. Derimod ligger der i brugen en erkendelse af, at kongemagten grundes på Guds vilje, og at kongen derfor er afhængig Guds hjælp for at lykkes med sin opgave.
Således gør Frederik I. det klart, at intet er til og sker uden Gud heller ikke (Intet uden Gud). Frederik II stoler fuldt og fast på Gud i hans gerning (Mit håb er Gud alene); Frederik IV og Frederik VIII valgsprog har form af en bøn; Herren er min hjælper (Salmernes Bog 118,7). Christian VIs opgave er klar; For Gud og folket, ligesom Christian VIII der har til mål at tjene Gud og fædrelandet. Frederik IX stolede på Guds hjælp: Med Gud for Danmark, ligesom Margrethe II så hendes kald og Danmarks styrke i Guds hjælp og folkets kærlighed.
Om noget så understreger tidligere monarkers valgsprog, at vi som mennesker er afhængige af Gud i vores kald og gerning; det gælder for alle fra de mindste til de største i samfundet. Som salmisten skriver i Salme 127
Hvis ikke Herren bygger huset,
Salmernes Bog 127, 1
arbejder bygmestrene forgæves.
Hvis ikke Herren våger over byen,
våger vægteren forgæves.
Det er Herren, der har bygget huset. Det vil sige, at det er Gud, der har indsat de myndigheder (herunder monarken), som vi skal underordne os:
Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom.
Romerbrevet 13, 1-2
Jeg har noteret mig, at nogle af vores biskopper i Folkekirken ikke er enige med mig (de kan vel heller ikke være andet), Således siger Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift ifølge dr.dk: De ord, som kongen benytter i sin tale og valgsprog, er bestemt ikke religion-fremmede. De har helt klart et bibelsk lag… – Det, der er større end os, kan man tolke som Gud. Så selvom Gud ikke nævnes, er han ikke væk.
Det er rigtigt, at det bibelske lag kan ses, men det vil man kunne sige er gældende for alle religiøse skrifter, at man er forbundet og forpligtet. Så på den måde er det i tidens ånd ikke at ville lægge sig fast på én særlig trosretning. Biskoppen mener dog, at ’det’ kan tolkes som Gud, selvom jeg – som nævnt – har svært ved at se ’det’ som noget personligt, som Gud er.
Hvorom alt er så skal der herfra lyde et dybfølt tillykke til Danmark med vores nye regent med ønsket om en lykkebringende regeringstid til vores konge Frederik X – konge af GUDS NÅDE.
Jeg har herunder anført vores monarkers valgsprog gennem tiden (fra wikipedia)
Christian 1. 1448-1481 Dyden viser vejen
Hans 1481-1513 For lov og folk
Christian 2. 1513-1523 Så var det beskikket
Frederik 1. 1523-1533 Intet uden Gud
Christian 3. 1536-1559 Ske Herrens vilje
Frederik 2. 1559-1588 Mit håb er Gud alene
Christian 4. 1588-1648 Fromhed styrker rigerne
Frederik 3. 1648-1670 Herren være mit forsyn
Christian 5. 1670-1699 Med fromhed og retfærdighed
Frederik 4. 1699-1730 Herren være min hjælper
Christian 6. 1730-1746 For Gud og folket
Frederik 5. 1746-1766 Med klogskab og standhaftighed
Christian 7. 1766-1808 Fædrelandets kærlighed er min berømmelse
Frederik 6. 1808-1839 Gud og den retfærdige Sag
Christian 8. 1839-1848 Gud og Fædrelandet
Frederik 7. 1848-1863 Folkets Kærlighed, min Styrke –
Christian 9. 1863-1906 Med Gud for Ære og Ret
Frederik 8. 1906-1912 Herren er min Hjælper
Christian 10. 1912-1947 Min Gud, mit Land, min Ære
Frederik 9. 1947-1972 Med Gud for Danmark
Margrethe 2. 1972-2024 Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
Frederik 10. 2024- Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark
Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!
Kategorier:Debat, Diverse, Kirke, Kirkehistorie, Kirkesamfund, Kristenliv
Skriv en kommentar