Under corona-krisen, som vi stadig befinder os i, trods det for Danmarks vedkommende ser fornuftigt ud i forhold til smittespredning, har vi som kirke oplevet den store smerte, at vi har måtte lukke kirkerne, netop for at undgå smittespredning. Der er mange holdninger til, hvorvidt Guds Hus skal lukkes for menigheden, men det er ikke mit anliggende i dette indlæg. Derimod vil jeg pege på et emne, som ligger mig meget på sinde – nemlig vores nadver.

Nadveren er et af vores to sakramenter – de kæreste ting vi har som Kirke. Indstiftet af Jesus selv giver Han os ved nadveren del i sig. Og netop fordi det er en gave fra Gud, bør vi passe ekstra på at bruge den ordentligt og passende.

I mange år har det i visse kirker været forsøg på at genskabe stemningen ved Skærtorsdagens måltid ved at bryde et brød foran menigheden, på samme måde som vor Herre Jesus Kristus gjorde det. Ligesom Han gjorde det, tager præsten et brød – købt eller hjemmebagt – og viser det til menigheden og knækker det over, imens eller umiddelbart efter at indstiftelsesordene udtales.

Det er fint, at man på den måde forsøger – og sikkert i mange tilfælde lykkes med – at gøre nadveren mere autentisk og nærværende.

Men man må ikke være blind for den problematik en sådan praksis kan have, ikke alene sjælesørgerisk, men også i forhold til dogmet om realpræsensen. Realpræsens betyder, at Jesus Kristus virkelig og sandt er tilstede i brødet og vinen (mere nærværende kan det vel ikke blive), og det er det vi som evangelisk-lutherske tror. Når præsten derfor (medmindre det foregår over alterbordet, hvor brødet efterfølgende kan fejes nænsomt op og spises) bryder brødet, og risikerer at brødkrummer havner på gulvet og efterfølgende kan komme til at træde i det, må man spørge sig selv, om man ikke tager for let på realpræsensen.

Måske lyder det for overdrevet eller for snerpet, men forestil Dem at en præst taber en oblat på gulvet. I det tilfælde vil man aldrig lade den ligge, netop fordi det er Jesu legeme.

Måske er det denne manglende opmærksomhed eller påpasselighed i forhold til at tage vare på realpræsensen, der i denne corona-tid har banet vej for det der kan være en glidebane i forhold til nadverfejringen. Under de digitale gudstjenester kunne menigheden sidde i hjemmets trygge skød og modtage nadveren. Præsten siger indstiftelsesordene på et videolink på Facebook og så er brødet i hånden hos publikum eller på sofabordet blevet til Jesu Kristi legeme.

På den måde risikere man at ikke bare at gøre realpræsensen til en biting i nadveren, men også nadverens sakramentale karakter.

Et sakramente er tegn og ord – sammen. Man kan ikke indvie nadverelementerne uden ordene eller omvendt. Og når præsten ved uddelingen rækker brødet sigende; ’dette er Jesu Kristi legeme’, så er det netop deri; ved ordet og tegnet, at det kendetegnes som et sakramente. Men det fjerner man ved fjernnadveren (som vi kan kalde det).

Når indstiftelsesordene lyder bliver det brød og den vin, der er tilstede på alterbordet indviet. Er der flere altergæster, end der er brød eller vin til, så skal præsten tage det der mangler og sagte sige indstiftelsesordene over disse, inden de uddeles. På den måde sikrer man, at de der går til alters kan have fred i sjælen velvidende, at det de modtager er ret indviet. En præst må ikke bare snuppe et par ekstra oblater eller en sjat vin og dele det ud – det skal indvies ret. Det er altså kun brødet og vinen, der er til stede på alteret, der bliver indviet. Men med fjernnadveren ophæves dette, så nadverelementerne – brød og vin – ikke behøver at være til stede på alteret eller i kirken, ja ikke engang i samme landsdel.

Hvis vi forestiller os, at vi gjorde det samme ved dåben som er vort andet sakramente, træder uoverensstemmelsen måske tydeligere frem. Præsten siger ordene over Facebook, og så sidder dåbsfølget med dåbsbarnet derhjemme og foretager selv overøsningen med vand og håndspålæggelsen. Nej – Ord og tegn må og skal følges ad – anderledes kan det ikke være, hvis der er tale om et sakramente.

Når vi rører ved noget så helligt som nadveren bør vi træde varsomt, og hele tiden holde os for øje at det gøres ordentligt og sømmeligt, og som Folkekirke i overensstemmelse med Kirkens Bekendelsesskrifter.

Guds Fred til Jer alle og husk: Gud elsker dig
Pastor Schønberg

Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!

Du kan også vælge at donere et fast månedligt eller årligt beløb her

Kategorier:Gudstjeneste-Liturgi, Gudstjenste-Nadver, Sakramenter, Teologi, Teologi-Liturgi

Tags: Corona, dåb, Eukaristi, Fjernnadver, nadver, relpræsens, sakramente