Som kristen må man tage afstand fra racisme, hvor man ser det og tale imod det. Vi er alle skabt af den samme Gud og derfor alle lige for Gud uanset hudfarve. Og derfor må man som kristen også overveje, hvorvidt man kan støtte Black Lives Matter bevægelsen, hvis den stiller krav om at folk skal inddeles efter hudfarve, og at kun folk med den ”rette” hudfarve må gøre eller sige visse ting.

Ved Black Lives Matter demonstrationen den 7. juni var det netop det der skete, da arrangørerne lagde en række retningslinjer for demonstranter op på deres Instagram-profil (Se artikel på tv2nord her)

Her blev det gjort klart, at der var visse ting hvide demonstranter ikke måtte råbe (altså slagord de ikke måtte råbe eller igangsætte) og ikke tale med pressen, og herudover gjorde talskvinden Bwalya Sørensen det klart, at de sorte skulle være forrest, og de hvide bagerst i optoget.

At inddele folk efter deres hudfarve og ville bestemme, hvad de må råbe til en demonstration eller, hvor de skal gå, er racisme. Black Lives Matter arrangørernes argument lyder, at de (hvide) i kraft af deres herkomst ikke på lige fod kan kæmpe for sortes rettigheder, idet de ikke kan forstå sortes lidelser: Det er jo de hvides forfædre, der har haft sorte slaver (eller i hvert fald gennem tidligere tiders slavehold har en særlig privilegeret tilværelse i forhold til sorte mennesker). Det er altså ikke på deres meninger eller holdninger de bliver bedømt – men alene på deres hudfarve! De bliver holdt ansvarlige for ting, de ikke har haft indflydelse på, på grund af deres hudfarve!

Det syn på mennesker bringer uhyggelige mindelser om antisemitisme frem, når man straffer efterkommere for forfædres overtrædelser. Et af argumenterne man i mange århundrede brugte til at retfærdiggjorde jødeforfølgelser, var at sige at jøder bar på en kollektiv skyld, da det var jøder, der slog Jesus ihjel (at Jesus selv var jøde valgte man at se bort fra).  På grund af denne kollektive skyld blev det anset som acceptabelt at betragte og behandle en anden race som mindre værd eller havende et særligt ansvar/åg, som de måtte bære. Det ville være ligeså utænkeligt, at vi i dag forventede, en tysk skoleelev skulle påtage sig en særlig skyld for de forbrydelser, der blev begået af naziregimet – uanset om nogle i deres familie har deltaget eller ej – alene på grund af deres nationalitet.

Så når Black Lives Matters taler mod racisme, men samtidig deler folk ind efter hudfarve er det hykleri. Racisme er racisme uanset, hvem der udøver det.

I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin, but by the content of their character.

Martin Luther King, Jr.

Hvide har ikke nogen kollektiv skyld de bærer på, ligesom lidt som sorte, jøder, asiater eller andre heller ikke har det. Har du ikke gjort noget galt – skal du ikke undskylde! Vi er individer, og skal kendes fra de frugter vi hver især bærer.

Som kristne skal vi ikke skelne til hudfarve, men tale imod racisme, hvor end den kommer fra – ikke ved vandalisering, vold eller had, men gennem kærlighed og vores gerninger.

Og så skal vi lægge os Sankt Pauli ord på sinde, som vi læser dem i hans tale til athenerne i Apostlenes Gerninger:

“Det er Gud, der giver alle liv og ånde og alle ting; og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo – for at de skulle søge Gud.”

Apostlenes Gerninger, kapitel 17: 25-27

Guds Fred til Jer alle og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!

Du kan også vælge at donere et fast månedligt eller årligt beløb her

Kategorier:Samfund

Tags: Apostlenes Gerninger, Black Lives Matter, Martin Luther King, Paulus