Når julefreden er svær at holde…

Man siger julen er hjerternes tid, desværre kan man med lige så god ret sige at julen desværre også er skænderiernes tid.

Når vi mødes med folk, som vi ikke ser så tit, sker det nogle gange at gammelt ”glemt” nag kommer op til overfladen igen og gamle diskussioner blusser op igen. Men ingen vinder noget ved det. Tværtimod – alle taber! Især børnene, der har glædet sig til en hyggelig juleaften, kan få deres forventninger og glæde ødelagt på grund af voksnes opførsel. Det der skulle have været en hyggelig aften, ender med at blive et ubehageligt minde.

Men hvad skal man gøre som kristen, når man står over for en jul, hvor man gruer for julefreden!?

En af de ting vi som kristne skal lægge os på sinde i juletiden, er Jesus som forbillede. Og vi har en forpligtelse som kristne at sikre, at Hans tale om næstekærlighed ikke er tomme ord, og det gør vi bedst ved at leve i overensstemmelse med hans forkyndelse.

Apostlen Paulus beskriver den kærlighed vi oplever og bør have i Kristus på følgende måde:

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

1 Korintherbrev, kapitel 13, 4-7

Når vi konfronteres med de sædvanlige diskussioner, brokkerier eller kritik, så bør vi, i stedet for at tage til genmæle (som man mange gange – og måske med rette – har lyst til), prøve at lade det fare. Tælle til ti, trække på skuldrene, prøve at ignorere det og måske sige til den pågældende person: ”Lad os tage den snak en anden dag, hvor vi har bedre tid og kan tale i fred og ro”.

Og er du selv den, der har lyst til at påpege noget, brokke dig eller kritisere (kristne er jo ikke perfekte) så husk på Paulus’ ord, og sig til dig selv: For de andres skyld lægger jeg bånd på mig selv.

Selvfølgelig er to situationer ikke ens, og derfor kan et råd ikke gøre sig gældende for alle familier eller alle mennesker.

Når overbærenhed ikke kan gøre det…

Der er selvfølgelig også situationer, hvor det ikke er nok at være overbærende med andre.

Alkohol spiller desværre ofte en stor rolle i juleskænderier. Vin og øl smager godt, men har man problemer med at blive opfarende, når man drikker alkohol bør man undgå alkohol juleaften, evt. som alternativ købe alkoholfri øl eller vin. Har man problemer med alkoholisme bør man søge hjælp (dette gælder ikke kun i julen – men året rundt) – se numre til hjælp for alkohol-afhængighed under artiklen. Alkoholisme er en sygdom som kan behandles, hvis man søger hjælp. Og her skal man også huske på at alle kan have brug for hjælp til at behandle alkoholisme – kristne som ikke-kristne!

Er det familiemedlemmer eller venner der skaber problemer – hvad enten det er i forbindelse med alkohol eller ej – bør man overveje om man overhovedet skal holde jul sammen. Her bør man som ansvarlig forælder sætte sin egen familie – altså egne børn og partner højest. Gud har givet os vores partner og børn, og derfor bør vi sætte dem først – især den aften hvor vi fejrer, at Gud lod sig føde som menneske.

Apostlen Paulus skriver om vores ansvar for vores familie:

Den, som ikke sørger for sine egne, og særlig for sin egen husstand, har fornægtet troen og er værre end en vantro.

1 Timotheusbrev, kapitel 5, 8

Det vil sige, at vi som forældre har et særligt kristent ansvar for vores egen familie. Men vi kan ikke tage ansvaret for andres opførsel på os.

Ingen har glæde af at invitere nogen, hvis man ved det vil ende med problemer! Man kommer selv til at spekulere og grue for juleaften, og på selve aftenen bliver der i bedste fald en anspændt stemning, i værste fald skænderier og gråd.

Hvis alkohol problemet kan man fortælle den pågældende, at man elsker dem, men at forudsætningen for at holde jul sammen er, at de ikke har drukket og at der ikke vil blive serveret alkohol (for ikke at friste dem), evt. kan man servere alkoholfri vin og øl. På den måde får de valget, og hvad de så vælger er udelukkende deres eget valg.

Ved man at nogle af de inviterede ikke kan lade være at drikke, kan man – selv om det ikke er rart – fortælle den pågældende, at man elsker dem, men er bange for (belært af erfaring) at deres opførsel vil ødelægge aftenen for alle. For sandheden er at også deres aften bliver ødelagt. Ingen har lyst til at være den der bryder julefreden.

Man skal ikke slå hånden af dem. Derfor er det vigtigt at forsikre dem om, at man gerne vil tale med dem og hjælpe dem med deres problemer. På den måde gør man det som de nok allerede ved, klart for dem, og giver dem samtidig muligheden for at få støtte og hjælp.

Med ønsket om en glædelig december måned med julefred til alle, og husk Gud elsker dig!

Pastor Schønberg

Anonyme Alkoholikere: https://dkaa.dk/
Telefon: 7010 1224 (Alle dage fra kl. 8.00 – 24.00)

Blå kors: https://www.blaakors.dk/
Telefon: 70 100 130 (Åben hver aften kl. 18-23)

Alkolinjen: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen
Telefon: 80 200 500

Er du barn skal du vide, at mange andre har det ligesom dig, men der er hjælp at hente.
Du kan helt anonymt (uden at oplyse dit navn eller andet) kontakte:

Børnetelefonen: bornetelefonen.dk/faa-hjaelp/
Telefon 116111 (det et det rigtige nummer selvom der kun er seks cifre).
Børnetelefonen har åbent :   Mandag til fredag kl. 7 til 02 og lørdag, søndag og helligdage kl. 11 til 02

Du kan også sende en sms på nummer: 116111 (Sms-tjenesten er åben: Mandag til fredag kl. 7 til 24 – lørdag, søndag og helligdage kl. 11 til 24)

På deres hjemmeside bornetelefonen.dk/faa-hjaelp/ er der også mulighed for at chatte online med en voksen, der kan hjælpe dig.


Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!


Støt pastorschoenberg.com

Støt Pastor Schønbergs blog og hjælp med til at sprede det glædelige budskab og kendskabet til den kristne kirke.

25,00 kr.

Du kan også vælge at donere et fast månedligt eller årligt beløb her



Kategorier:Bibel, Højtider, Højtider-Jul, Kristenliv, Samfund

Tags: , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: