Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: ›Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.‹ « Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Matthæusevangeliet 2,1-12

Hvor mange vise mænd var der?

I dag er det Helligtrekongerssøndag – dagen der markerer afslutningen på julen. I gamle dage tændte man sommetider et helligtrekongerslys på denne dag. Et Helligtrekongerslys var et lys med tre arme, altså tre lys i et. Når de tre lysarme var brændt ned og vægerne mødtes, var der en lille krudtladning der gav et knald, og dermed skød man julen ud.

I dag er der ikke mange, der bruger sådanne lys i dag, og de lys der produceres, er af sikkerhedshensyn uden krudt.

De tre arme på lyset symboliserer de tre konger, der ifølge traditionen opsøger og hylder Jesusbarnet.

Men hvem er de egentlig de tre hellige konger: Kaspar, Melchior og Balthasar?

Det er et godt spørgsmål!? I virkeligheden kender vi faktisk ikke deres navne. De er tilføjet i en senere tradition. Og det nævnes heller ikke nogle steder i Biblen, at de er konger. Derimod omtales de som vise mænd, altså astrologer eller stjernetydere. At de kaldes konger, skyldes middelalderens fromhedsforestillinger. For hvem andre end konger er værdige til at nærme sig det nyfødte Jesusbarn?

Så vi ved faktisk ikke, hvad deres navne var, ligesom de formentlig ikke er konger. Og vi ved faktisk heller ikke, hvor mange de var. Vi læser kun, at der tales om vise mænd i flertal! Måske var der kun to? eller måske var der ti eller tyve vise mænd!? Så når du næste år skal sætte krybbespillet op derhjemme, er det helt op til din egen fantasi, hvor mange vise mænd der skal sætte op.

Men det står fast, at disse vise mænd kom fra Østerland. Her studerede de stjerner og læste profetierne fra Det Gamle Testamente. De kom formentlig fra Babylon (vore dages Irak), hvor jøderne blev tvunget i eksil der under Kong Nebukadnezar af Babylon i 586 f.Kr. Her har de haft adgang til de jødiske religiøse skrifter, blandt andet profetierne, hvor Jesu komme er  forudsagt.

Og her i deres søgen på nattehimlen, ser de stjernen, der varsler at Messias var blevet født. Så de rejser afsted mod vest, hvor de har set stjernen – afsted mod Judæa og Galilæa – vores dages Israel – for at finde det nyfødte barn – kongen. Men de ved ikke præcis, hvor de skal lede. Så de vælger først at drage til Jerusalem: Landet hovedstad. Hvor ellers skulle jødernes konge fødes? Og da de ankommer går de rundt, og spørger dem de møder: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«

Og rygtet om disse mænd fra østerland, der går rundt og spørger efter jødernes konge, kommer snart kong Herodes for øre. Han bliver nervøs: det er jo ham, der er jødernes konge. Måske er nogle ude efter hans trone!? Så Herodes kalder sine skriftkloge og ypperstepræster til sig, for at finde ud af hvad der foregår. Og de fortæller ham, at det skam rigtig nok profeteret, at barnet skal fødes i Betlehem. Efterfølgende inviterer han de vise mænd til sig, og beder dem komme tilbage og fortælle ham, hvor barnet er – når de finder det – så han også kan tilbede det.

Og de vise mænd finder Jesusbarnet, som det er profeteret, i Betlehem. Men de advares i en åbenbaring om ikke at gå tilbage til Herodes, og rejser i stedet hjem til østen ad en omvej. For sagen er jo, at Herodes – i stykket der følger dagens Evangelium – beordrer at alle drengebørn under to år i Betlehem skal slås ihjel.

***

For kort at vende tilbage til vores traditioner om de tre vise mænd, så kan vi altså slå fast at de ikke var i stalden julenat. Det var der de så stjernen og drog afsted og kommer til Betlehem inden for en periode på to år efter Jesu fødsel (det er derfor alle drengebørn under to år, dvs. de der er født fra de så stjernen første gang, skal slås ihjel). Så når du stiller krybbespillet op derhjemme (med det valgfri antal vise mænd du ønsker) – så bør du faktisk sætte krybbespillet i stuen, og de vise mænd i køkkenet – i retning mod krybbespillet – de ser jo først stjernen juleaften. Jeg ved ikke, hvordan det ville virke, men det ville historiske være mest korrekt.

***

Nå, spøg til side.

Astrologi, som de vise mænd syslede med, var ifølge jødisk lov ulovligt. Men det betød ikke, som vi kan læse, at de ikke nød stor agtelse blandt folk – ja, selv Herodes – kongen – og hans ypperstepræster tog de vise mænds stjernetydning særdeles alvorligt.

Stjernetydere, eller vise mænd, var tidens ypperste videnskabsmænd. De udforskede himmellegemerne og deres bevægelser, og i overensstemmelse med den tids forestillinger lagde de også noget religiøst i stjernehimlen. De mente, at der var en sammenhæng mellem stjernernes bevægelser på himlen, og begivenhederne der udspillede sig på jorden. Men selv om de var vant til at sidde i deres stjerneobservatorium og sysle med deres spændende videnskabelige arbejde, så valgte de at forlade deres trygge hverdag, og begive sig ud på en farefuld færd til et fjernt land. Hvorfor? Jo, de troede på profetierne om, at når en ny, særlig klart lysende stjerne dukkede op på nattehimlen betød det, at en kongesøn var født i jødeland. De troede!

***

Lad os vende blikket mod vor tid igen. Når vi kigger på Danmark, eller vesten generelt, så er det som vi leder efter noget at tro på. Vi mangler noget at tilbede, noget at sætte vores lid til noget der er større end os selv. For størstedelen bliver det det materielle, der tager Guds plads. Det kan være ting som penge, tøj, bolig eller status! Blandt unge mennesker vender mange sig mod de sociale mediers stjerner, som man følger næsten, som de var guruer. Ja, hvor paradoksalt det end kan lyde, så vælger nogle ateismen som alternativ til gudstroen og missionerer for den med en nidkærhed, der ville have gjort kristne missionærer i fordums tider misundelige.¹ Men nogle vælger også at søge andre steder. Blandt andet som mange har gjort det siden 1960érne i østens religioner. Og ikke så få søger svar på livets spørgsmål, eller svar på deres fremtid, i stjernetyderi, astrologi og horoskoper. Eller måske søger man svaret i Feng shui fra fjernøsten, hvor der loves et bedre og mere harmonisk liv ud fra indretningen af ens bolig, eller numerologi, hvor man ved at ændre sit navn kan komme i balance med sig selv. Men når vi sidder her med dagens Evangelium kan man fristes til at spørge: Hvorfor søger så mange mod øst, modsat de vise mænd der gik mod vest?

Er det fordi folk i vores del af verden har brug for, at se det man kunne kalde sande tilbedere, hvilket man måske ikke kan finde så mange af i den gamle kristenhed?

Folk har brug for at se sande tilbedere, som de vise mænd. De har brug for at se ikke bare hørere, men gørere. De vise mænd læste ikke bare profetierne og stillede sig tilfredse. De gjorde noget! Hverken viden, penge eller magt hindrede ikke dem i at rejse til en flække langt væk ved navn Betlehem for at finde et barn, som de ville knæle for, fordi de troede profetierne om Messias.

***

Vi kommer lige fra julefejringen. Og mange af os har stadig en god varm julestemning siddende i kroppen. I Juleevangeliet blev vi taget med til krybben, hvor vi hørte om hyrderne og de vise mænd. Men blev vi også sande tilbedere som dem? Var julen bare endnu en højtid, eller sætter vi tid og kræfter af til at tilbede og blive ved med det? Når vi hører Jesu ord, lytter vi bare eller lever vi efter det? Er næstekærlighed bar en smuk tanke, eller er det noget vi praktisere?

De vise mænd nøjedes ikke bare med at se barnet og blive fyldt af stemningen, nej de måtte ned på knæ for den nyfødte konge. De var blevet ført derhen, hvor der virkelig var noget at få. Det er det første, som beretningen om de vise mænd skal lære os: at tilbede Gud i ånd og sandhed. Det næste denne beretning kan lære os er; hvor vi finder Jesus!

Vismændene søgte først efter jødernes nyfødte konge i det kongelige palads i Jerusalem. Hvad var mere nærliggende end at søge efter en nyfødt kongesøn i kongens by? Men de fandt ikke barnet her. De fandt Herodes, en magtsyg konge hvis største frygt var kongeaspiranter. Han ville kun vide, om skrifterne havde noget at sige om en kommende storkonges fødsel, så han kunne tage sine forhåndsregler. Den nye konge skulle ikke findes i paladser blandt konger og prinser. De vise mænd fandt barnet, fordi de hørte profetien fra profeten Mika, der forudsagde at barnet skulle fødes i Betlehem. Det var Guds ord, der viste dem vejen.

Ikke enhver religiøs søgen fører til Gud! Stjernen alene kunne ikke gøre det! Havde de ikke stolet på Guds Ord i profetierne, så havde hele deres rejse været forgæves. Da de nåede Jerusalem var de mindre end 10 km. fra målet. Så langt er der fra Jerusalem til Betlehem. Så tæt kan man være på målet uden at nå det. Gud brugte vismændenes interesse for himmellegemerne til at nå dem, så er det ikke dét, der fører dem til Jesus. Det er Guds Ord i profetierne, der førte dem derhen. Og sådan er det også i dag. Gud kan benytte sig af skaberværket, når han vil vise os noget, og når han vil have os i tale, men den afgørende hjælp får vi først, når vi ligesom de vise mænd møder Guds Ord i Biblen.

Det er Guds ord, der er den egentlige ledestjerne til Jesus. Som Grundtvig skriver det i sin julesalme Dejlig er den himmel blå:

vi har og en ledestjerne og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Denne stjerne lys og mild som kan aldrig lede vild er hans guddomsord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod.

DDS 136, Grundtvig

Vi har nu været samlet om julens budskab den ene gang efter den anden, og det er en stor rigdom, når vi i løbet af en række helligdage virkelige kan fordybe os i Guds ord og lade det tale til os. Og sådan må vi fortsat gøre det dagligt, ved at læse Ordet, fordybe os i det og glæde os over det. Gud har givet os sit ord som en ledestjerne – og følger vi det kommer vi ligesom de vise mænd også til Jesus.

Guds Fred til Jer alle
Pastor Schønberg

¹Det er selvfølgelig ikke alle ateister, der mener at teister skal omvendes! De fleste ateister lader andre leve med deres tro, fordi de i bund og grund er ligeglade med, hvordan andre lever deres liv. Men nogle er så fjendtlige over for religion, at de stifter partier og missionerer for deres sag, at selv ender med at skabe et trossamfund, samlet om ikke-tro, med egne non-firmationsritualer og lignende. Måske skyldes deres ateisme, at de ikke selv kan tro, eller at de er blevet skuffet i troen, og som reaktion på det de oplever som et svigt, vil de trække andre med væk fra det de hader ved troen? Det er kun en tese, men måske værd at studere nærmere.

Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!

Du kan også støtte bloggen med et fast månedligt eller årligt beløb her

Kategorier:Bibel, Bibel-Matthæusevangeliet, Højtider-Jul, Kirkeåret-Helligtrekongerstiden, Mission, Prædikener

Tags: Babylon, Bibel-Matthæusevangeliet, De vise mænd, Helligtrekonger, Helligtrekongers søndag, Herodes, Krybbespil