Vær velkommen, Herrens år

Så blev det 2021!

Nytårsaften er en sær størrelse! Vi fejrer årsskiftet med mad, drikke, fest og fyrværkeri (ja, måske ikke så meget i år som vi plejer i coronaens skygge), men i virkeligheden er det jo en aften som alle andre. I grunden adskiller den sig kun ved at vores kalender viser, at årstallet skifter fra 2020 til 2021. Det er ikke anderledes end når torsdag skifter til fredag (som den gør hver uge), eller når uret går fra 23:59:59 til 00:00:00 (som den gør ved hver dags slutning)! Men alligevel er det noget specielt. Måske fordi det kun sker én gang hver 365. dag (366. dag i år med skudår), og sikkert fordi det på grund af det større tidsspænd end mellem månederne, ugerne og dagene minder os om vores endelighed. Og når vi tidsfæster fortidens begivenheder, er året en periode, der er nemmere at overskue end et årti; men lang nok til at begivenheder kan udspille sig og årstider skiftes, men kort nok til at vi kan bruge det som fælles tidsmæssig-referenceramme for vores fælles erindring.

Og nytårsaften er netop erindringen (og endeligheden) i centrum. Det er minderne fra året der er gået, og vores forhåbninger til det nye år, der optager os. Både de kollektive erindringer som tv-stationerne samler i diverse nytårskavalkader; i år præget af corona-virus (med tilhørende mink-skandale), det amerikanske valg og Brexit, og vores fælles forventninger til det nye år, hvor vi alle ser frem til corona-vaccine og tilbagevenden til normalen.

Men vi sidder også hver især med minderne fra året, der er gået! Vi husker på de glædelige begivenheder; familieforøgelse, vielser, runde fødselsdage, nyt arbejde, forfremmelse på arbejdet, men også modgangen; arbejdsløshed, skilsmisser, sorg over dem der er gået bort, sygdom, bekymringer og savn af familiemedlemmer, der især i år, hvor vi ikke har kunne være sammen som normalt, har fyldt meget hos mange.

Fælles for os alle er håbet om, at det nye år vil bringe godt nyt med sig. Håbet om en ny begyndelse –muligheden for at nulstille og starte forfra.

Mange starter det nye år ved at opstille nytårsforsætter. Ting de gerne vil opnå i det nye år. Nogle vil begynde at motionere, nogle vil stoppe med at ryge, andre tabe sig eller drikke mindre for bare at nævne nogle af de mest almindelige forsætter. Men vi glemmer ofte at inddrage åndeligheden, eller det sjælelige om man vil, i vores nytårsforsætter. For det er kun hvis vores indre liv ændres, at vi vil opleve en virkelig ændring. Det ydre ændrer kun lidt, hvis overhovedet noget, uden det indre.

For et par år siden var numerologi på mode. Her påstod man (numerologerne), at en person ved at ændre sit navn, skulle få flere positive energier og dermed få ændret sit liv. Men at ændre et navn gør ikke noget ved de grundlæggende problemer, som vi møder i livet. At ændre det ydre, ændrer ikke det indre – men at ændre det indre, kan ændre det ydre. Sagt på en anden måde (for at blive ved nytårsforsætter): En kur kan hjælpe med et vægttab på kort sigt, men du tager kiloene på igen! Vil du vil holde vægttabet, kræver det at du ændrer din livsstil grundlæggende. Og sådan er det også med livet. Vil du virkelig ændre dit liv, så skal du begynde med det indre, og så vil du få overskuddet til at ændre det ydre.

I sit andet brev til menigheden i Korinth skriver Paulus:

Er nogen i Kristus, er han en ny skabning, Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

2 Kor 5:17

At knytte sig til Kristus, eller at være i Kristus, er at blive et nyt menneske; få nyt liv. Da vi ved vores dåb gik vi fra at være Guds skabninger til at være Hans børn, fik vi løftet om det evige liv, men vi fik mere end det! For vores liv med Gud begrænser sig ikke kun til efterlivet, men omfatter også vores jordiske liv. For når man ser livet i lyset fra Gud, ser man det på en ny måde. I stedet for at se sin partner og sine børn som resultatet af biologiske tilfældigheder, vil man begynde at se dem som gaver. Man vil se sit arbejde, ikke bare som en sur pligt, men som en glæde, der gør os i stand til at tage vare på (forsørge) de gaver, som Gud har givet os. Man vil begynde at tage vare på næsten, da de ikke bare er medborgere, men Guds skabninger. Man vil overveje sine handlinger i lyset af, hvad de betyder for andre, ikke bare ud fra egne nyttehensyn, men ud fra næstens menneskelighed. Man vil begynde at se kloden som Guds skaberværk, der fordrer af os at vi passer på den. At knytte sig til Kristus betyder, at man i sandhed vil begynde et nyt år – og et nyt liv.

Så når du opstiller dine nytårsforsætter, så husk at have Gud med og hav tillid til Ham. For at ændre det ydre, må du først ændre det indre.

Og med Paulus ord, som vi finder det i brevet til menigheden i Efesos, vil jeg ønske Jer alle et rigtig godt nytår:

…I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

Ef 4:23-24

Guds Fred til jer alle
Pastor Schønberg



Kategorier:Andagtsord, Bibellæsning, Højtider

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kursus i ikonmaling - Galleri St. Helene

Ikonmaleri for begyndere og øvede, undervisning i at tegne en ikon og male i tetrachrome, salg af ikonplader og pigmenter

Christian Roar Pedersen - præst, samtale - sorg - skyld - skam - foredrag

Sognepræst, sjælesørger, debattør - samtale - sorg - skyld - skam - foredrag

%d bloggers like this: