Andagtsord – Midfaste

Er Jesus også Din Konge?

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæa Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær. Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist. Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

Johannesevangeliet 6,1-15

Bespisningen af de fem tusind er blandt de mest kendte beretninger fra Det Nye Testamente. Og som en af kun få beretninger optræder den i alle fire evangelier (Mark 6, Matt 14, Luk 9).

I dagens evangelium læser vi, hvordan Jesus befinder sig ved Genesaret sø. Og her stimler folkeskarerne, der har set Ham gør tegn ved at helbrede, sammen for at lytte til Ham. Men da dagen går på hæld og tiden for aftensmad nærmer sig, spørger Jesus disciplen Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk, kan få noget at spise?” Og så står der: »Men det sagde Han for at sætte Ham på prøve, for selv vidste Han, hvad Han ville gøre.«

Jesus ved godt, hvad Han vil gøre, men Han vil se, hvad disciplene vil gøre, hvor stor deres tro er? De har allerede set Hans magt, og de har hørt Hans forkyndelse – men forstår de til fulde, hvem Jesus er?

Filip prøver efter bedste evne at finde en løsning på problemet. Hvordan skaffer man mad til fem tusind mennesker på dette sted og på dette tidspunkt: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til«. (En denar svarede til en dagsløn for en arbejder eller en soldat, så to hundrede denarer var altså lidt over et halvt års løn. De to hundrede denarer er formentlig det beløb som gruppen omkring Jesus havde til rådighed under deres rejser – formentlig modtaget som gaver). Han kan ikke se nogen løsning, for skaren er så stor, at selv hvis de kunne købe brød, ville pengene ikke række særlig langt.

Men disciplen Andreas øjner en løsning, eller måske en del af en løsning, da han henleder Jesu opmærksomhed på en lille dreng: ”Han har fem bygbrød og to fisk” siger han ”men hvad er det til så mange”. Selv om Andreas tvivler på, hvad man skal gøre med nogle få brød og fisk, så tror han alligevel dybt inde, at Jesus kan udrette noget med det.  Og det var det Jesus havde ventet på! Han får folk til at sætte sig, tager brødene, takker, hvorefter disciplene deler ud af brød og fisk ud til skaren.

Og da alle er blevet mætte, samles den overskydende mad sammen: hele tolv kurve bygbrød er til overs!

Og underet skaren har været vidne til, får dem til at lovprise Jesus og udbryde: ”Han er sandelig profeten, som skal komme til verden.

Men netop disse ord får Jesus til at forlade skarerne, for det står klart for Ham, at de vil gøre Ham til konge. ”… og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.” Og således slutter dagens Evangelium.

Når man læser evangeliet kan det vel ikke undre, at skarerne vil gøre Jesus til konge efter, hvad de har været vidne til! Jesus forvandler fem bygbrød og to fisk til mad nok til fem tusind mennesker. De sultede og Han gav dem mad i overflod.

Vi har gennem det sidste år oplevet, hvordan Corona-pandemien, udover at den har kostet menneskeliv, har medført at nogle mennesker har mistet deres arbejde og levebrød. Og de spørger måske sig selv om, hvordan skal de nu skal få brød på bordet og mætte deres familier. Og med bespisningen in mente, hvem ville ikke gerne nu have en konge som Jesus. En konge der gav dem, hvad de har brug for. En konge der kan dække bord i ørkenen og ud af ingenting brødføde hele folket.

Er det i virkeligheden ikke sådan en konge, statsminister eller præsident alle mennesker længes efter. Og er det ikke sådan politikerne forsøger at fremstille sig selv, hver gang der er valgkamp: Hvis I stemmer på mig giver jeg dig, hvad du har brug for! Men som de fleste vælgere opdager (efter valget) er det sjældent, at løfterne bliver indfriet.

Men ligeså forståeligt det er, at skarerne vil vælge Jesus til konge, ligeså indlysende er det, at Han forlader skarerne, da Han hører, hvad de har i sinde. For Han er ikke kommet til jorden for at blive konge i denne verdens forstand. Havde det været planen, så havde Han ladet sig føde i et slot af en dronning og ikke i en stald af en jomfru julenat. Nok er Han er konge, men Hans rige er ikke af denne verden.

Og læser man lidt videre i Johannesevangeliet ser man, hvordan skarerne opsøger Jesus, der har forladt dem, for at holde på Ham. Men Han møder i stedet dem med ordene:

I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består af evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer, for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på

Johannesevangeliet 6:26-27

Jesus mættede skarerne, fordi de var sultne, og minder os dermed om at vi også skal hjælpe dem der er i nød. Men betydningen af beretningen om bespisningen går videre end dette. Den fortæller noget om vores forhold til Gud.

Vi mennesker er ofte så optagede af den umiddelbare materielle tilfredsstillelse, at vi ikke ser ud over det, vi har eller kan få. Vi klynger os fast til denne verdens goder, og er derfor ofte til fals for dem, der lover at give os endnu flere goder. Og den higen efter det materielle gør, at vi ofte fristes af at forlade os på politikere og ideologier, der lover os et jordisk paradis. Ja, i værste tilfælde ophøje dem til guder.

Men løfter om paradis i denne verden er blændværk. Gennem tiden har mennesket gang på gang forsøgt at skabe den perfekte verden – men altid uden held. Uden held, fordi den sande lykke ikke bare basere sig på verdslige goder. Vi tænker ofte; ”hvis jeg bare havde en million kroner, ville jeg være lykkelig!” eller ”hvis jeg bare havde den og den bil, ville jeg bliver lykkelig!”. Men får vi det vi vil have, vil vi have mere! Vi bliver aldrig tilfredse!

Folkeskarerne ville vælge Jesus til konge, fordi Han opfyldte deres jordiske behov, men de kunne ikke se, at Jesus var kilden til det de fik. Brødet der mættede dem, var kun en lille del af det brød Han kunne give dem: nemlig sig selv – det er Jesus der er Livets Brød! De så Jesus som en profet og som et menneske. De så ikke, at Jesus er Gud. De kunne ikke gøre Ham til konge, for Han er allerede er konge, men Hans rige er ikke af denne verden. Hans rige rækker ud over denne verdens goder. Når vi i Fadervorbønnen siger: ”Giv os i dag vort daglige brød” er det netop en bekendelse til, at det er Gud, vi kan takke for det vi har. Og det er samtidig en erkendelse af, at vi ikke lever af brød alene (Matt 4:4), men at vi er afhængige af Jesus, kongen i denne verden og den næste. Han giver os det vi har brug for både i denne verden og den næste.

Guds Fred til Jer alle
Pastor Schønberg


Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!


Støt pastorschoenberg.com

Ved at støtte Pastor Schønbergs blog er du med til at hjælpe med arbejdet med at sprede det glædelige budskab og kendskabet til den kristne kirke.

One-Time
Månedlig
Yearly

Giv et éngangsbeløb

Giv et fast månedligt beløb

Giv et fast årligt beløb

Vælg beløb

25,00 Dkr
75,00 Dkr
500,00 Dkr
25,00 Dkr
75,00 Dkr
500,00 Dkr
25,00 Dkr
75,00 Dkr
500,00 Dkr

Stor tak for din donation – jeg sætter stor pris på din støtte!

Stor tak for din donation – jeg sætter stor pris på din støtte!

Stor tak for din donation – jeg sætter stor pris på din støtte!

DonerDonate monthlyDonate yearly


Kategorier:Andagtsord, Bibel-Johannesevangeliet, Jesus Kristus, Kirkeåret-Faste, Prædikener

Tags: , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: