I forbindelse med mit arbejde som præst taler jeg ofte med folk jeg møder om Bibelen. De fleste mennesker husker, enten fra deres skoletid eller konfirmationsundervisning, de grundlæggende beretninger som dem om Adam og Eva og Noas ark fra det Gamle Testamente, og nogle af Jesu lignelser og de underne Han gør i det Nye Testamente, men har ikke som voksne læst i Bibelen. Andre har forsøgt at give sig i kast med fast bibellæsning, men opgivet, mens andre igen med stor glæde og lyst læser i den jævnligt. Men fælles for de fleste er, at de faktisk gerne vil lære Bibelen nærmere at kende. Men ofte kommer de aldrig rigtig i gang, da Bibelen kan virke stor og uoverskuelig. Man vil gerne lære mere om dens baggrund og sammenhæng, men ved ikke, hvor man skal begynde.
Måske har du også, hvadenten du er dreven bibellæser eller aldrig har åbnet Bibelen, stillet dig selv spørgsmålet: Hvad er Bibelen egentlig for en bog? Hvordan er den blevet til? Hvem skrev den? Hvordan skal den forstås? Hvad er sammenhængen mellem Det Gamle- og Det Nye Testamente? Hvem var Moses? Og hvem er Jesus egentlig?
I ti indlæg, der postes hver 14. dag, vil vi prøve at besvare nogle af de mange spørgsmål ved at gennemgå Bibelen i hovedtræk.
Med udgangspunkt i udvalgte tekster vil vi se på Bibelens tilblivelse, opbygning, dens historiske og teologiske baggrund, beretningerne og prøve at forklare de begreber vi møder undervejs i læsningen. Og forhåbentlig vil det give dig mod på at udforske Bibelen på egen hånd og lære Gud at kende.
Det eneste du har brug for er en bibel! Har du ikke en bibel derhjemme, kan du benytte Danske Bibelselskabets gratis online udgave, som du kan finde på bibelselskabets hjemmeside.
Jeg vil herudover anbefale steder på internettet, hvor man kan læse mere, hvis man har mod på det.
Indlægsrækken er tænkt som en introduktion til Bibelen, og derfor er det heller ikke alle ting, vi har mulighed (og plads) for at gå i dybden med. Men er der noget, som du gerne vil have uddybet, eller som jeg ikke har forklaret godt nok, er du altid mere end velkommen til at stille spørgsmål i kommentarerne (HUSK: er der noget du er i tvivl om – er der også andre der også er det!)
Så kommentér endelig!
I overbliksform vil de ti indlæg fordele sig således:
I de første fire indlæg vil vi kigge på det Gamle Testamente:
1. Mosebøgerne (herunder jordens og menneskets skabelse, Adam og Eva, syndefald, Noa og Moses)
2. De historiske bøger (om jødernes og Israels historie, babylonierne, assyrere)
3. Poetiske bøger (klagesange og salmer)
4. Profeterne (forudsigelser, blandt andet om Jesu komme)
Og i de efterfølgende seks indlæg udforsker vi det Nye Testamente.
5. Evangelierne og Jesus (Fødsel og begyndelsen på Jesu gerning)
6. Evangelierne og Jesus (Jesu lignelser og undere)
7. Evangelierne og Jesus (Hans lidelse, død og opstandelse)
8. Apostlenes Gerninger (de første kristne menigheder)
9. Brevene i Det Nye Testamente (Paulus’ breve – mission og de første kristne menigheder)
10. Johannes Åbenbaring (hvad skal der ske!?)
En Bibel – mange bøger
Men vi begynder allerede i dag ved at kaste et hurtigt blik på Bibelens opbygning:
Bibelen er en stor bog. Men det er faktisk ikke bare én bog, men en samling af mange forskellige bøger (ordet Bibel kommer fra det græske ord biblia, der betyder bøger) skrevet i forskellige genrer over en periode på to tusind år og af mange forskellige forfattere.
Bibelen består af to hoveddele: Det Gamle Testamente og det Nye Testamente.
Det Gamle Testamente handler hovedsagligt om jorden og menneskets skabelse, forholdet mellem mennesket og Gud, det jødiske folks historie og profetier om Jesus. Det Nye Testamente har Jesus som centrum, og fortæller derudover om de første kristne og indeholder til slut en profeti om de sidste tider.
Jeg er før blevet spurgt om, hvordan kan det være, at vi kristne bruger det Gamle Testamente, hvis det handler om jødernes historie?
Svaret er, at Gud først viste sig for jøderne, og at historierne og profetierne i det Gamle Testamente peger frem mod Jesu komme. Og på grund af forudsigelserne om Jesus, brugte de første kristne (som var jøder) det Gamle Testamente som deres Bibel. Men efterhånden som beretningerne om Jesus blev nedfældet, og samlet i en ny skriftsamling (Det Nye Testamente), blev to bøger lagt sammen til én Bibel.
Selve ordet testamente leder tankerne hen på bisættelser, men skal forstås i betydningen af en overleveret pagt eller aftale. Den pagt Gud laver med jøderne – at Han er deres Gud – som vi kan læse i det Gamle Testamente – bliver fornyet i det Nye Testamente, men omfatter her alle mennesker.
Hvornår blev Bibelen skrevet?
I dag er Bibelen én stor bog, men da de forskellige bøger blev skrevet, var tanken hos forfatterne ikke, at de skulle være en del af en Bibelen. Det var først, da de forskellige skrifter blev samlet, at de to testamenter fandt deres endelige form. Således fandt det Gamle Testamente først sin endelige form omkring 1. århundrede før Kristi fødsel, og det Nye Testamente omkring 4. århundrede efter Kristi fødsel (skrifterne, som vi vil se i kommende indlæg, er dog ældre – for nogle vedkommende skrevet allerede omkring år 50 e.Kr.).
Meningen med de forskellige skrifter var altså ikke, at de en dag skulle indgå i én stor bog. Bøgerne er skrevet på forskellige tidspunkter, med forskellige baggrunde og formål. Men alligevel passer de ind i hinanden, og fortæller os om Guds handlen i verden.
Forkortelser i Bibelen
Hvordan finder man så rundt i så stor en bog som Bibelen, der består af hele 66 bøger: 39 bøger i det Gamle Testamente og 27 bøger og breve i det Nye Testamente.
For at gøre det nemmere at finde rundt i Bibelens mange bøger, har hver enkelt bog en forkortelse, og er derudover inddelt i kapitler og vers.
F.eks. forkorter man Matthæusevangeliet til Matt. og Første Mosebog til 1. Mos.
Et skriftsted i Bibelen angives eksempelvis: Matt 1:5-9, og skal forstås:
Matt = Matthæusevangeliet
1: = første kapitel
5-9 = vers 5 til 9.
Så Matt 1:5-9 betyder Matthæusevangeliet kapitel 1, vers 5 til 9.
Du kan downloade en oversigt over Bibelens forkortelser her, som du kan printe ud til fremtidig brug.
Det Gamle Testamente – Kort
Som nævnt er det Gamle Testamente det største af de to testamenter i Bibelen. Faktisk fylder det hele ¾ af Bibelen, og består af 39 bøger i forskellige genrer. Der er de historiske bøger, der handler om Israels og jødernes historie. Poetiske bøger, altså digte og salmer. Og profetiske bøger, hvor man finder forudsigelser om eksempelvis landets Israel og selvfølgelig om Jesus: Hans liv, gerninger, død og opstandelse.
Det Gamle Testamente er skrevet på hebraisk, som er det sprog, der blev talt i Israel, på den tid bøgerne blev skrevet (der tales stadig hebraisk i Israel dog i en mere moderne form).
Det Nye Testamente – Kort
Ligesom det Gamle Testamente består det Nye Testamente af forskellige slags bøger – 27 styk. Der er evangelier (der beretter om Jesu liv), der er historier om den første menighed, breve fra de første apostle til de tidligste kirker og en åbenbaring (en forudsigelse om fremtiden).
Det Nye Testamente er skrevet på græsk. Men hvorfor græsk, tænker man måske? Det virker lidt underligt, når Jesus og de første kristne var jøder! Burde det ikke være skrevet på hebraisk eller aramæisk (den form for hebraisk Jesus talte)?
Årsagen er egentlig ligetil! Da man begyndte at missionere, uden for det der i dag er Israel, kunne man ikke bruge hebraisk eller aramæisk. Her talte folk andre sprog. Løsningen blev at man brugte græsk, som var det internationale sprog i den østlige del af Romerriget, ligesom engelsk er det for os i dag. (i den vestlige del af Romerriget var det latin). På den måde kunne også ikke-jøder læse og høre det glædelige budskab.
Det var det for denne gang. I næste indlæg – om fjorten dage – tager vi fat på Mosebøgerne i det Gamle Testamente. Her skal vi høre om jordens og menneskets skabelse, syndefaldet, Babelstårnet, Noas Ark, Moses og meget mere.
Guds Fred til jer alle
Pastor Schønberg
Kategorier:Bibel, Downloads, Kirkehistorie, Teologi
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv et svar