Vi bringer i dag et gæsteindlæg af indehaveren af bloggen fotovandrer – du kan finde hans blog her på fotovandrer.photo.blog
Fotovandrer tager billeder af naturen ofte med en kristen indgangsvinkel. Her i indlægget giver han os sine tanker på sit virke som fotograf og troende.
Når jeg færdes i naturen, så tænker jeg ofte på, hvor lille og ydmyg jeg er i forhold til skaberværket. Det kommer navnlig til udtryk, når vi (min kone og jeg) færdes ved den nærliggende østvendte strand, hvor himlen og havet er meget overvældende. Stranden udgør en magisk grænse, der fortæller mig, at menneskets muligheder ikke er ubegrænsede; man kan gå hertil og ikke længere. Jeg kommer i denne forbindelse til at tænke på bibelens beretning om Babelstårnet (1. Mos 11), som er evig aktuel. Noget andet, som gør indtryk på mig, er lyset tidligt om morgenen og især ved solopgangstid. Det minder mig altid om starten på Johannesevangeliet, hvor der står: ”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden” (Joh 1,9). En ny dag begynder, og Jesus er nær. Sådan opfatter jeg det. Samme betydning har et andet sted i Johannes evangeliet, hvor Jesus siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Joh 8,12).
Fadervor ligger mig meget på sinde. Jeg synes, det udtrykker menneskets forhold til Gud, og hvor taknemmelige vi skal være for at Gud er der og passer på os. Men det forpligter også mennesket til at respektere medmennesket og dermed reducere egoismen. Da jeg tog det ene af billederne tænkte jeg netop på denne del af Fadervor: ”Ske din vilje, som i himlen således også på jorden”.
Mit billedunivers er præget af disse elementer. Jeg forsøger at indfange storheden og lyset og giver billederne en meget personlig efterbehandling i computeren. I forbindelse med denne efterbehandling kan der også komme bibeltekster til mig. Billederne er således præget af min kristne overbevisning både i optagelsesøjeblikket og senere i efterbehandlingen. Men sådan har det ikke altid været. Det kristne er jeg først blevet bevidst om i de sidste 5 år, hvor jeg er blevet interesseret i at læse om kristendommen, og jeg tænker på et citat af den canadiske teolog Henri Nouwen: ”Empatien er afsondrethedens frugt. Den renselse og transformation, der finder sted i ensomhedens rum, kommer til udtryk som medfølelse”. Jeg har selv oplevet noget lignende, nemlig at udvise større empati og forståelse for andre mennesker ved at læse om, hvilken enorm empati Jesus udviser overfor andre.
De bedste hilsner
Fotovandrer
KLIK HER for at besøge fotovandres blog
Kategorier:Gæsteindlæg, Kristenliv, Teologi
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv et svar