Prædiken – Trinitatis søndag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?” Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.« Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?” Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.«

Johannesevangeliet, kapitel 3, 1-15


I dag hører vi Jesus tale om at blive født på ny.

Det er egentligt et besynderligt udtryk – at blive født på ny!

I dag kender de fleste udtrykket og forbinder det med folk, der finder troen – det man kalder ”born-again-christians” eller ”genfødte kristne”.

Men på Jesu tid var det en underlig tanke, at man kunne fødes på ny.

Derfor er det heller ikke fordi Nikodemus, som vi møder i dagens Evangelium, er dum, da han ikke forstår det, når Jesus siger, at man skal fødes på ny.

Tværtimod! Nikodemus er en lærd mand. Han har studeret de hellige jødiske skrifter, han er medlem af jødernes råd, han er en anset mand, som de andre jøder ser op til.

Og netop derfor har det krævet sit af ham at opsøge Jesus. For hvad vil folk ikke tænke, hvis de opdagede at han – en af samfundets støtter – opsøgte en galilæisk tømrersøn, der ernærer sig som vandreprædikant og som de urene i samfundet, synderne og toldere, flokkes om. Folk ville tro tro, at han var blevet skør, og han kunne være blevet til grin og mistet sin status. Af samme grund benytter han sig af nattens mulm og mørke til at aflægge Jesus et besøg.

Men hvorfor opsøger han Jesus, hvis det er socialt risikabelt. Han siger det selv i dagens Evangelium: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«

Nikodemus ved, at Jesus er noget specielt og det ved andre også, derfor siger han »vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud.«. Og på den måde repræsenterer Nikodemus jødedommen, for der er ikke nogle, der afviser at Jesus er en rabbi – altså en lærer – men det der adskiller Jesus fra andre jødiske lærere, og som Nikodemus og de andre ikke forstår er, at Jesus er Guds Søn. Og den viden kan de kun forstå, hvis de bliver født igen – først der kan de se Guds Rige! Og det er her Nikodemus står af! »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt?« udbryder han »Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?«

Han forstår kun det Jesus siger i menneskelig – i jordisk – forstand. Og forstår man Jesus på den måde, så har Nikodemus ret. Et menneske – ja, ingen, hverken menneske eller dyr – kan blive født to gange.

Så Jesus prøver igen: » Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd.«

Jesus skelner mellem det kødlige – det jordiske – og det åndelige. Og i sin samtale med Nikodemus holder Han sig til det kødlige – det jordiske – for Nikodemus er ikke klar til at forstå det himmelske endnu. »Tror I ikke,« siger Jesus »når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?«

Før Nikodemus forstår det himmelske – må han forstå det jordiske.

***

I dag er det Trinitatis søndag, hvor vi går ind i det der kaldes det festløse halvår i Kirkeåret, og dermed forlader vi det festlige halvår. Hvor det festlige halvår handler om de store begivenheder i kristentroen, som Advent, Julefejringen, Påsken, Kristi Himmelfart, så handler det festløse halvår om væksten i troslivet – det er derfor at året liturgiske farve fra næste søndag er grøn, ligesom messehagelen, jeg har på i dag, vil blive skiftet til en grøn fra næste søndag.

Og fordi det er væksten i troslivet, der er i centrum nu, møder vi Nikodemus i dagens evangelium. For han er helt speciel. Han er den eneste navngivne farisæer, vi møder flere gange i Johannesevangeliet, og for hver gang ser vi en forandring i ham.

Først gang vi møder ham er, som vi netop læste, da han opsøger Jesus i ly af nattens mørke. Den anden gang er, da de andre medlemmer af det jødiske råd vil have Jesus ført for retten. Her forsvarer Nikodemus Jesus og kræver, at man skal lade Ham tale, inden man dømmer Ham. Og tredje gang vi møder Nikodemus er efter korsfæstelsen Langfredag. Her hører vi, at han medbringer blanding af myrra og aloe til at salve Jesu lig med, og sammen med Josef af Arimatæa vikler linnedklæder om liget og gør det klar til gravlæggelsen. Nikodemus går fra at være farisæer til at åbne sig for Jesu budskab, forsvare Ham, sørge for Hans lig og sørge over Hans død.

Han går fra nysgerrighed til tvivl og fra tvivl til tro.

Nikodemus anerkendte trods sin egen betragtelige viden, at han for at blive klogere – for at forstå – måtte stille spørgsmål til kilden selv – til Jesus selv. Og læg mærke til at Jesus afholder sig fra at fortælle mere om Guds Rige end Han gør. Han fortæller Nikodemus om de jordiske ting, der skal ske for på den måde at få ham til at forstå de himmelske ting. Jesus fortæller ham om sin korsfæstelse ved at bruge en sammenligning som Nikodemus forstår, fordi han kender Det Gamle Testamente. Nemlig historien om kobberslangen, som vi hørte i den gammeltestamentlige læsning.

I læsningen hører vi, at Moses rejser en stav med en kobberslange, hvor alle, der er blevet bidt af en slange, ved at se på den kan beholde livet. Og når Nikodemus Langfredag ser Jesus på korset, husker han Jesu ord om kobberslangen og indser, at det er synden, der er slangen som slår ihjel, og Jesus på korset er kobberslangen på stangen. Og holder vi blikket på Ham vil vi beholde livet. Vi vil ikke dø, men få det evige liv.

Nikodemus ændrede sin tankegang efter mødet med Jesus. Og han handlede ud fra det. Nikodemus omsatte sin tro i praksis. Han forsvarede Jesus og tog sig af Hans legeme langfredag. På grund af sin omvendelse og tro er Nikodemus i dag en af den katolske kirkes helgener.

Selv om Nikodemus ikke er en helgen i Den Danske Folkekirke, så er der al mulig grund til at se ham som et forbillede til efterfølgelse. Han opsøger Jesus, han stiller spørgsmål, kommer til tro og vokser i troen.

***

Alt for ofte møder man opfattelsen, at vi selv kan afgøre, om vi bliver frelst. Hvis bare jeg er et godt menneske, så vil Gud nok sige ”Du er en super person. Jeg er imponeret af hvordan du har levet dit liv, du kommer ind i Himmelen”. Og det møder vi i næsten alle religioner; at man tror, man kan tvinge sig adgang til Himmerig. Muslimerne mener, at de ved at bede et vist antal gange om dagen og ved at skelne mellem rent og urent gør sig fortjent til en plads i Himmerig. Eller hinduen der tror, at han ved at stikke nåle eller pinde gennem sin hud eller læber, kan viser sine guder, hvor trist han er over de fejl han har begået.

Også Nikodemus tænkte sådan til en start. Han tror, at han i kraft af at være jøde – en af Guds udvalgte folk – er selvskrevet til at komme ind i Himmerige. Men han fandt ud at den eneste vej til Gud er gennem Jesus.

Ligesom Nikodemus skal vi tilsidesætte vores stolthed, vores selvsikre og hovmodige tro på, at vi kan sikre vores frelse, bare ved at være gode mennesker. Vejen til frelsen går gennem Guds Søn Jesus Kristus. Han lover os, at vi trods alle vores fejl tilhører Ham. I modsætning til muslimer, hinduer eller jøder skal vi ikke leve op til regler eller overholde love for at opnå frelsen. Vender vi os til Jesus og bekender, at Han er Herre og Frelser, lover Han os, at vi skal få del i det evige liv sammen med Ham.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed.

Amen.

Guds Fred til jer alle og husk Gud elsker Dig
Pastor Schønberg

Følger du ikke allerede bloggen, så skriv din email-adresse herunder og få besked, hver gang et nyt indlæg slås op.



Kategorier:Bibel-Johannesevangeliet, Gudstjeneste, Højtider, Kirkeåret-Trinitatistiden, Kristenliv, Prædikener

Tags: , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: