De fleste har som regel et særligt forhold til deres kirke. Noget der gør, at det netop er dén kirke, der er ens egen kirke. Noget der er specielt ved den som man holder specielt meget af, som gør den er smukkere end alle andre kirker.
Og nu hvor sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og mange af os (på grund af de corona-restriktioner vi stadig lever med – også når det gælder ferierejser) holder dette års ferie i vores dejlige fædreland, hvad er så mere oplagt, end at vi her på bloggen udveksler ideer om, hvor man kan tage på udflugt og se alle de dejlige kirker, som vi har rundt om i landet.
Både som præst og førhen som kirketjener har jeg stiftet bekendtskab med forskellige kirker, der har hver deres specielle charme; Sankt Johannes Kirke, også kaldet Nørrebros Domkirke, står som noget specielt med sit store kirkerum og fantastiske historie, men også Ledøje Kirke med sine to kirkerum, både et i stueplan og på første sal er en fantastisk oplevelse, og Smørum Kirke med underholdende og smukke kalkmalerier, har en speciel plads hos mig.
Hvad er det, der gør din kirke helt speciel?
Send os et billede af din kirke (også de ovenfor nævnte, hvis det er din kirke), med nogle ord om, hvorfor netop din kirke er den smukkeste, den mest bemærkelsesværdige, den særeste, den mest arkitektonisk udfordrede eller den mest charmerende senest den 22. juni. (Skriv i din mail, hvis du ikke ønsker at dit navn nævnes på bloggen).
HUSK: For at deltage i konkurrencen skal du være følger af bloggen! Er du det ikke allerede kan du tilmelde dig nederst på siden – skriv din e-mailadresse, og modtag besked, hver gang et nyt indlæg slås op på bloggen.
Når vi har alle billeder i hænde, laver vi en afstemning på bloggen over 14 dage – og offentliggør vinderen den 6. juli Den, der får flest stemmer blandt bloggens læsere, vinder en Kristuskrans.

Husk: skriv navn og adresse på kirken så andre interesserede kan opleve din kirke!
Jeg glæder mig til, at se alle Jeres fantastiske kirker, store og små og nye og gamle.
Guds fred til Jer alle og husk at Gud elsker dig
Pastor Schønberg
Følger du ikke allerede bloggen kan du tilmelde dig her:
Skriv din email-adresse herunder og modtag besked, hver gang et nyt indlæg slås op på bloggen.
Kategorier:Kirke, Konkurrence, Samfund
Skriv et svar