Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.

Lukasevangeliet, kapitel 5, 1-11

Du skal være menneskefisker

Når vi læser om kaldelsen af de første disciple i Matthæus- og Markusevangeliet foregår det overraskende let. I de to evangelier hører vi, at Jesus går langs Geneserat sø, da han kommer forbi fiskerne: »Kom og følg mig og jeg vil gøre jer til menneskefiskere« siger han til dem (Matt 4,19; Mark 1,17), og straks smider de, hvad de har i hænderne og følger ham. Ingen spørgsmål ingen samtale, Jesus kalder og de kommer!

Men i beretningen om kaldelsen af de første disciple i Lukasevangeliet, som dagens tekst stammer fra, er det dog en lidt mere udførlig beretning af, hvad det er der sker der ved bredden ved Geneserat-sø. Her hører vi at Jesus står ved bredden og prædiker for folkeskaren. Men for at kunne tale til hele folkeskaren går han hen til en af de lokale fiskere, Simon – vi kender ham bedre som Simon Peter, eller Peter. Simon Peter har trukket sin båd på land, men da Jesus beder ham lægge fra land, så Han kan prædiker derfra, gør Simon som han bliver bedt om. Jesus er allerede på dette tidspunkt en kendt prædikant i området, og har netop været i Kapernaum, hvor han har prædiket i synagogen og uddrevet en uren ånd, og forkyndt Guds rige i byerne på egnen. Det er altså ikke en ukendt Jesus, der kommer forbi fiskerne her på søbredden. Da Jesus er færdig med at prædike for skarerne, beder Han Peter sejle ud på dybere vand og kaste garnene i søen. Simon Peter indvender, at de har fisket hele natten, så der er ingen grund til det. Men han sejler ud, kaster garnene og fangsten er så stor, at han må have hjælp af sine kammerater, de to brødre Jakob og Johannes. Ja, der er så mange fisk at begge både bliver fyldt til det punkt, hvor de er ved at synke. Simon Peter falder på knæ for Jesus, da han oplever miraklet, og Jakob og Johannes gribes som Simon Peter af rædsel. Og først her siger Jesus til dem: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker« og så står der: ”Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte Ham”.

Dagens Evangelium, kære venner, ikke alene viser Jesu guddommelige magt i det mirakel, som Han udfører, det viser os også, hvad vores og Kirkens opgave er. Ja, det der sker i beretningen indkapsler på sin vis hele Kirkens væsen. Nemlig, at Kirken skal ud i verden og fange mennesker for Gud.

Indtil dette punkt i Lukasevangeliet har Jesus virket alene. Han har en følgeskare, der består af de mennesker, der har hørt Ham og slutter sig til hans lære, men det er først nu, at Jesus selv vælger de tre første, af i alt tolv disciple, der kommer til at udgøre inderkredsen, der skal komme til at følge Ham frem til korset på Golgata og være vidner til opstandelsen og siden forkynde evangeliet.

Vi kender ikke Jesu tanker, og derfor ved vi heller ikke, hvorfor det netop er disse tre Han vælger, og ikke nogle af alle de mange andre, der allerede følger Ham og lytter til Ham. Men allerede da Han står ved bredden af Geneserat-sø og beslutter sig for at prædike fra en båd, så flere kan høre og se Ham, stiller Simon Peter sin båd til rådighed uden betænkeligheder, nærmest som han ved at der er noget specielt ved denne Jesus. Og da Jesus efterfølgende beder ham sejle ud på det dybe vand og kaste nettene i indvilliger Peter, trods sine tvivl grundet på den dårlige fangst. De fleste ville nok have sagt nej – jeg har allerede knoklet i lang tid, jeg gider ikke sejle ud igen. Men noget nøder Simon Peter til at gøre det alligevel, og da fiskerne ser den fangst de trækker op gribes de af rædsel. Og Simon Peter falder på knæ for Jesus og udbryder:

»Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.«

Rædsel er ikke et ord, vi normalt forbinder med noget godt, tværtimod. Men ordet kan have flere betydninger. Mest naturligt er det selvfølgelig at forbinde det, som fleste af os gør, nemlig at opleve noget forfærdeligt. Men det er ikke den rædsel, de tre bliver grebet af. Det kan vel snares sammenlignes med den frygt, som vi hører hyrderne blive grebet af i begyndelsen af Lukasevangeliet, da Herrens engel viser sig for dem. Det er en rædsel eller frygt over pludselig at stå ansigt til ansigt med skabermagten. Måske kan det svagt kan sammenlignes med den følelse man kan få, når man står ved stranden og kigger ud over havet. Man gribes af en følelse af ærefrygt over naturens kræfter og kan føle en uro over ens egen afmagt stillet over for naturen. Det er en rædsel, der grunder i den totale overraskelse og storslåethed over det man oplever, og ikke en egentlig følelse af at være bange. Samtidog oplever Peter Guds kærlighed. Han og Jakob og Johannes, ja, alle fiskere, havde et arbejde der ikke var specielt attråværdigt. Som fisker kom man jo, hver gang man trak garnene op i kontakt med alle mulige havdyr, ikke kun fisk, men også skaldyr som i jødedommen blev anset for urene, som for eksempel krebs eller muslinger. Og kontakt med urenhed smittede ifølge jødisk religion af på den troende. Så at Jesus, trods Simon Peters stilling i samfundet med et arbejde, hvor han kom i kontakt med urene dyr, går ombord i hans båd og skænker ham vel nok hans livs fangst og dermed viser sin nåde og guddommelighed, er mere end Simon Peter kan klare.

Derfor falder Simon Peter på knæ for Jesus og udbryder: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« Det er udtryk for overvældelsen af mødet med det guddommelige. Den store forskel på Gud og menneske står pludselig klart for ham og rammer ham. Han føler ikke, at han er værdig til at være i selskab med Jesus.

Men som et ekko af englens ord til hyrderne på marken siger Jesus til de forfærdede fiskere:

»Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.«

Frygt ikke – noget nyt er kommet. Gudsriget er nær. Oplevelsen af Guds nærvær, og af at han Simon Peter – trods sin bekendelse – ikke afvises, men derimod tages imod af Jesus, får de tre fiskere til at lægge deres garn og følge Ham.

Oplevelsen af Guds nærvær, som Simon Peter og Jakob og Johannes oplevede i mødet med Jesus, skal de dele med dem de møder på deres vej. Det troens garn, som Jesus kastede ud og fangede Simon Peter og de to brødre med, skal de nu selv kaste ud for at fange mennesker til Jesus.

Men der er også en anden ting, som er værd at lægge mærke til ved dagens Evangelium; Jesus opsøger selv de tre fiskere og kalder dem til at være disciple. I modsætning til Johannes Døberen der holdt sig til området omkring Jordanfloden, hvor folk kom til ham og lyttede og blev døbt, så vandrer Jesus omkring i landet og forkynder budskabet om Gudsrigets komme, for alle mennesker Han møder, og finder sine disciple undervejs.
Johannes Døberen beredte vejen for Jesus, men med Jesus er noget nyt brudt igennem. Med Jesus er Gudsriget kommet, og det budskab kan ikke begrænses til ét sted. Tilbuddet om at få del i Guds nåde og frelse gælder for alle over hele jorden, der tager imod det – og derfor må og skal det forkyndes til alverden. Og her kommer vi til det som jeg sagde fortæller os om Kirkens rolle og om vores, de troendes, rolle.

For det er ikke kun Simon Peter og de to brødre der kaldes til at være menneskefiskere. Det gør også vi, der udgør Kirken; vi skal også være menneskefiskere. Vi skal også kaste troens garn ud og fange mennesker for Jesus. Vi skal gøre som Simon Peter!

Vi skal gøre de to ting, som Simon Peter gjorde, de to vigtigste ting i kristenlivet:

For det første faldt han på knæ for Jesus Kristus, Guds Søn, og for det andet tog han den opgave på sig, som han blev givet; at forkynde det glædelige budskab om frelsen i Kristus.

Det første; at falde på knæ for Kristus er det vi gør her i Kirken, når vi mødes ved søndagens højmesse og lovpriser og bekender at Jesus er Herre og Frelser. Det er her i Kirken, at vi, når vi hører Ordet, ligesom Simon Peter oplever at den enorme afstand mellem os og Gud blive fjernet, når vi ved modtagelsen af nadveren får del i Jesus Kristus og får tilsagt vore synders nådige forladelse. Det er her i Kirken, at vi hører om Guds nåde. Den nåde der bunder i den kærlighed, der ledte Jesus til korset for vores skyld, og ledte til Hans opstandelse ved hvilken vi fik løftet om det evige liv. Og det er her i Kirken, at vi ligesom Simon Peter, styrkes til at gå ud i verden og udføre den opgave som er givet os.

Og det er det andet; vi skal tage opgaven på os, som Simon Peter gjorde det i mødet med Jesus. Vi skal gå ud og forkynde det glædelige budskab om frelsen i Kristus for alverden. Vi skal der, hvor vi er sat og virker, gøre det bedste vi evner for at leve efter Jesu Kristi eksempel – til eksempel for andre. Vi skal hele tiden have Jesu forkyndelse for øje i det, vi gør og siger. Vi skal lade næstekærligheden råde. Og både i ord og handling skal vi forkynde det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus, Guds Søn, vor Herre og Frelser.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed.

Amen.

Guds Fred til Jer alle, og husk Gud elsker dig
Pastor Schønberg

HUSK: Følger du ikke bloggen, så skriv den mail herunder – så sender vi dig en mail, hver gang der er et nyt opslag på bloggen.

Pastor Schønbergs blog drives udelukkende ved hjælp af private donationer. Giv et bidrag og hjælp med at holde bloggen oppe og vær med til at sprede det glædelige budskab.

Kategorier:Andagtsord, Bibel-Lukasevangeliet, Bibel-Markusevangeliet, Bibel-Matthæusevangeliet, Gudstjeneste, Kirke, Kirkeåret-Trinitatistiden, Mission, Prædikener

Tags: Fiskere, Gud, Jakob, Jesus, Jesus Kristus, Johannes, Menneskefiskere, Mission, Prædiken, Sankt Peter, Simon Peter