Vi bringer i dagens indlæg endnu en artikel af Pastor emeritus Frederik G. Sørensen, tidligere sognepræst ved Ledøje-Smørum Kirker, fra hans folder: “Stilhed og eftertanke” fra 1995, som kort behandler syv emner til styrkelse af troen.
Vi har tidligere bragt indlægget “Håb” og “Husk hviledagen og hold den hellig”.
”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær” med de ord begyndte Jesus af Nazaret sin prædikenvirksomhed på denne jord.
Al sand kristen prædiken har til hensigt at kalde mennesker til omvendelse og tro på den treenige Gud.
I søndagens gudstjeneste symboliseres omvendelsen ved, at præsten står vendt mod menigheden og siger: Lad so sammen bekende vor kristne tro, så indledes bekendelsen med forsagelsen af djævelen, hvorefter præsten vender sig om mod alteret, som symboliserer Guds tronstol, og troen bekendes vendt mod Gud. Det er kun vendt om mod Gud, vi mennesker kan hente næring til gudslivet.
Vi kan ikke hente det op fra vore egne inderste kroge, men kun få det givet af den levende Gud, hvis vi omvender os.
I ”Hin time i Gethsemane” lyder det:
”Jeg aldrig glemme kan, da jeg i angst og blodig sved så Jesus, Gud og mand..
Hjemlandstoner, nr. 176)
Da jeg blandt havens dunkle træer i ånden vandred om, jeg så, hvor byrden var dig svær, Guds retfærdige strenge dom.”
Her skimter vi, hvad det kostede Jesus at gå korsets vej, som var Guds retfærds strenge dom over verdens synd.
”Forladt af hele verden lå du dér for mig og stred. Jeg aldrig magter at forstå, hvad da dit hjerte led.”
Der er ingen mennesker, som kan blive forenet med Gud ved egen hjælp. Selv det sundeste og mest velskabte menneske med den bedst tænkelige udstråling og helstøbte karakter har ingen organisk livsforbindelse med Gud. Vi fødes som syndere, der skal dø, og vi er fortabte, fordi vi er uden forbindelse med Gud.
Men Guds søn Jesus Kristus har bragt det himmelske liv ned på jorden. Med sin død har han sonet vor synd og genløst os fra synden, døden og djævelen. Det enkelte menneske får del i Jesu Kristi frelsergerning ved at modtage Jesus som frelser personligt. Komme til Ham i tro.
Når et menneske bliver omvendt, så bliver troen på Jesus Kristus personlig eller levende.
Omvendelsens under kan ingen forstå.
Det er Helligåndens værk, som virker, at Gud ved sin gode ånd ændrer os indvendig. Han skaber i os et nyt sindelag, så vi kommer til at befinde os godt hos Gud og tragte feter at gøre Guds vilje. Guds bud bliver ikke blot moralske bud, som vi helst overhører eller i bedste fald modvilligt bøjer os for, men de bliver vort livs lov og krav, som vi med indre overbevisning og glæde overholder. Det omvendte menneske begynder en vandring på frelsens vej til himlen til forskel fra fortabelsens vej til helvede. Det giver himmellængsel. Hjertet er badet i fred og fyldt af glæde på grund af frelsen i Kristus Jesus, men samtidig udbryder der en åben krig, sm skyldes, at det omvendte menneske af egen fri vilje giver Helligånden lov til at erklære kødet krig. Tanken ansporer det omvendte menneske, som nu helt er klar over, at frelsen kun afhænger af om ånden får lov at sejre, så Jesus bliver herre i livet. Det kalder man daglig omvendelse, som er helt nødvendig for at troen kan vokse, Når vi kommer til Gud i bøn og bekender vor synd, så styrkes vi ved tilgivelsen ved nåden, til evigt liv.
Omvendelsen har sit kildevæld i Jesu korsdød. Paulus, der fik en stærk éngangsomvendelse, udtrykker betydningen af korset for sit kristenliv sådan i Filipperbrevet 3.10:
Retfærdighed fra Gud grundes på troen på Kristus, hvorved jeg får del i hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død, om jeg dog kunne nå frem til opstandelsen fra de døde”.
Filipperbrevet, kapitel 3,10
Skal vi få skikkelse af hans død, må vi læse Guds ord, bede og komme i det kristne fællesskab i kirken, hvor vi også kan få nadveren, der er sand mad for sjælen. At blive omvendt er en helt afgørende ting for at få evigt liv hos Gud. Og den daglige omvendelse består i at lade Guds ånd få råderum, så vort eget jeg dødes, og det nye liv i Kristus får vækst. Med Jesus som herre bliver livet rigt, saligt, på trods af de mørke kræfters rasen.
Med omvendelsen bliver troen levende og personlig, og der kommer en naturlig hjemlængsel efter himlen frem, samtidig med en daglig ansvarlighed i hverdagens mange gøremål.
”O, jeg længes hjem til Himlens lyse sale”, sådan lyder det i en sang.
Mennesker glæder sig til store begivenheder, Det er en stor begivenhed at skulle møde Jesus Kristus engang i himlen, derfor er himmellængsel noget, der naturligt følger med kristentroen.
Kærlighed til det himmelske, det hellige, gør ikke mennesker verdensfjerne, men realistiske midt i hverdagens mange gøremål. VI har et medansvar for samfundet, men vi også et ansvar over for Gud, idet Jesus Kristus kommer for at dømme levende og døde.
Det er derfor, det omvendte menneske så at sige får en himmelsk realisme over hverdagslivet, som gør det rigt og trygt under alle forhold.
O, jeg længes bort fra syndens trange dale,
Lovsynger Herre, nr. 149
bort fra alt, som sårer og mig tynger her.
Det er frelse kun i Jesu blod alene,
vej til himlen går jo ad Golgata.
Kom i dag og lad dig helt med Gud forene,
du med fryd opleve skal din frelses dag.
Det gælder ikke mindst for moderne mennesker, fordi vi ofte i samfundet støder på nyreligiøse tanker bl.a. om reinkarnation som intet har med den kristne tro at gøre.
Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde!
Salmenbogen 1953, DDS 698
Da får vi lyst til at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde.
Gud i vold. Amen!
Kategorier:Andagtsord, Bibel, Gæsteindlæg, Helligånd, Kristenliv, Mission, Teologi
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv et svar