Efter en forlænget sommerferie er bloggen tilbage i fuld vigør. Det var ikke meningen, at bloggen skulle holde pause i det meste af august, men arbejde har den seneste tid desværre lagt beslag på størstedelen af min tid.

Men nu er bloggen i gang igen, og der vil således som sædvanligt komme indlæg hver tirsdag, torsdag og selvfølgelig en prædiken søndag.

Og for jer der har ventet på næste del af serien ’Bliv ven med din Bibel’ kan tage det ganske roligt. Næste del kommer torsdag den 16. september og derefter hver fjortende dag.

Så kort og godt; bloggen er tilbage i fuld vigør, så husk at tryk følg – så er du sikker på at få besked, hver gang et nyt indlæg publiceres.

Og husk også at følge bloggen på instagram!

Hvordan skriver du din prædiken?

Det spørgsmål får man til tider som præst (ofte fra konfirmander). Og ja, hvordan gør vi egentlig? Hvordan finder vi ud af, hvad vi skal sige i vores prædiken om søndagen? Hvordan skrives en prædiken? Sætter vi os bare ned og skriver løs? Hvilke værktøjer og teknikker bruger vi?

Selv om der ikke er ét entydigt svar på spørgsmålet, (da nogle præster skriver hurtigere end andre, nogle prædikener skriver næsten sig selv, andre kræver noget arbejde og andre igen kræver (rigtig) meget arbejde) så vil jeg forsøge at give et overordnet billede af, hvordan jeg – og mange andre – skriver deres prædikener, og hvilke værktøjer vi benytter.

I dag vil vi kaste et blik på nogle af de værktøjer, der kan bruges, når der skal skrives en prædiken. I et senere indlæg vil vi kigge på selve skriveprocessen og fremførelsen af prædikenen.

Søndagens tekst

Første trin er selvfølgelig af læse teksten, der skal prædikes over den pågældende søndag.

Hver søndag har sin fastlagte tekst.

De fleste husker nok, når de kommer i kirke juleaften, at præsten læser af enten Lukasevangeliet, der indledes med de kendte ord:

”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser August om at holde folketælling i hele verden”

Lukasevangeliet, kapitel 2, 1

eller fra Matthæusevangeliet:

Med Jesu Kristi fødsel gik det således til: Han mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden.

Matthæusevangeliet, kapitel 1,18

De to tekster er dem, præsten kan vælge imellem på denne dag.

Teksterne, eller læsningerne som de kaldes, til hver søndag findes i Den dansk Folkekirkes ’Alterbog’ (som man også kan finde bagest i salmebogen). Alterbogen indeholder de tekster, der læses op ved gudstjenesterne i løbet af året. Hver søndag læses tre tekststykker op – ét tekststykke fra Det Gamle Testamente, ét tekststykke fra brevene, Apostlenes Gerninger eller Johannes Åbenbaring i Det Nye Testamente og endelig ét tekststykke fra et af de fire evangelier. Det er den sidste læsning fra evangelierne, der prædikes over.

Men for at variere læsningerne og sikre, at der læses omfattende fra Bibelen, skifter man mellem to såkaldte tekstrækker – første og anden tekstrække. Den første tekstrække indeholder læsningerne til de ulige år og den anden tekstrække til de lige år.

Kigger vi som eksempel på 15. søndag efter Trinitatis, er teksterne i første tekstrække:

• Det Gamle Testamente: 1 Mosebog 8,20-22;9,12-16
• Nytestamentlige læsning: Paulus’ brev til galaterne: 5,25-6,8
• Evangelielæsningen: Matthæusevangeliet 6,24-34

og teksterne til Anden tekstrække

• Det Gamle Testamente: Salmernes Bog: 73,23-28
• Nytestamentlige læsning: Apostlenes Gerninger 8,26-39
• Evangelielæsningen: Luk 10,38-42

Læsning og kontekst

Det næste trin er at læse teksten. Her bruges Bibelen, hvor man også kan læse det, der leder op til teksten, og det der følger teksten. På den måde forstår man den sammenhæng, som teksten optræder i. For eksempel er teksten fra første tekstrække herover (altså Matthæus 6,24-34) en del af den såkaldte Bjergprædiken, hvor Jesus underviser sin disciple og tilhørerne i, hvordan man skal leve med Gud. Her er der altså tale om det vi kan kalde en belæring, medens andre tekster kan følge eller være en del af en diskussion med farisæerne en såkaldt stridstale.

Når man forstår baggrunden for teksten, altså konteksten og intentionen, begynder overvejelserne om, hvad teksten fortæller os om Gud, og hvordan teksten relaterer sig til vores liv. Kort sagt: man tager den store tænke-hat på.

Bibelhenvisinger

En hjælp til at forstå teksten i en større kontekst er henvisningerne, der findes i nogle Bibler. En henvisning peger på andre steder i Bibelen, hvor samme tema, vending, person eller sted optræder. Det kan være citater af tidligere skriftsteder der optræder, eller hvordan teksten bruges i senere tekster i Bibelen.

Faktisk er der hele 63.779 krydsreferencer i Bibelen.

Et eksempel på henvisninger kan vi se ved, at tage teksten fra evangelielæsningen fra 15. søndag efter Trinitatis: Matthæusevangeliet 6,24-34

Under hvert vers er anført de skriftsteder som der henvises til.

Vers 24. »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

• Lukasevangeliet, kapitel 16,13: Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.«
• Jakobsbrevet, kapitel 4,4 I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.
• 1 Kongebog, kapitel 18,21 – Da trådte Elias frem for hele folket og sagde: »Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham; hvis det er Ba’al, så følg ham!« Men folket svarede ham ikke et ord.

Vers 25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?

• Lukasevangeliet 12, 22-31 (henviser til hele læsningens vers 25-31) – Til sine disciple sagde han: »Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for livet, hvordan I får noget at spise, eller for, hvordan I får tøj på kroppen.  Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne.  Læg mærke til ravnene; de sår ikke og høster ikke, de har hverken forrådskammer eller lade, og Gud giver dem føden. Hvor langt mere værd end fuglene er ikke I!  Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?  Når I altså ikke engang formår det allermindste, hvorfor bekymrer I jer så for det øvrige?  Læg mærke til, hvordan liljerne gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer, end ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.  Klæder Gud således det græs, som står på marken i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende!  Tænk ikke på, hvordan I får noget at spise og drikke, og vær ikke ængstelige.  Alt dette søger hedningerne i verden jo efter, men jeres fader ved, at I trænger til dette.  Søg derimod hans rige, så skal det andet gives jer i tilgift.
• Salmernes Bog, kapitel 37,5 – Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind;
• Filipperbrev, kapitel 4,6 – Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.
• 1 Petersbrev, kapitel 5,7 – og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

Vers 26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?

• Matthæusevangeliet, kapitel 10,31 – Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.
• Lukasevangeliet, kapitel 12,6-7 – Sælges ikke fem spurve for to skilling? Og ikke én af dem er glemt af Gud.  Ja, selv alle jeres hovedhår er talt. Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve.

Vers 27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?

Vers 28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke.

Vers 29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.

• 1 Kongebog, kapitel 10 – Et helt kapitel (for langt at gengive her).

Vers 30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?

• Matthæusevangeliet, kapitel 8,26 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille.
• Matthæusevangeliet, kapitel 16,8 Da Jesus blev klar over det, sagde han: »Hvorfor siger I til hinanden, I lidettroende, at det er, fordi I ikke har brød med?
• 1 Petersbrev 5,7 og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

Vers 31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?

Vers 32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.

Vers 33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

• 1 Kongebog, kapitel 3,10-14 Herren syntes godt om, at det var det, Salomo bad om,  og Gud sagde til ham: »Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret,  så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig.  Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så der ikke vil være nogen som dig blandt konger, så længe du lever.  Og hvis du vandrer ad mine veje og holder mine love og befalinger, sådan som din far David gjorde, vil jeg give dig et langt liv.«
• Salmernes Bog, kapitel 37,5 Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind;
• Lukasevangeliet, kapitel 10,41-42 Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting.  Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

Vers 34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«

• 2 Mosebog, kapitel 16,19 Moses sagde til dem: »Ingen må levne noget til næste morgen.«

Som det fremgår er der alene i dette stykke hele 17 henvisninger til andre steder i Bibelen.

Ved at læse henvisningerne ses teksten ofte i et andet lys, idet de binder teksten sammen i en større sammenhæng.

Homilier (prædikensamlinger)

Et godt værktøj til at se en tekst i et nyt lys er at læse de såkaldte homilier. Homilier er samlinger af prædikener der er blevet holdt af andre præster. Her på bloggen har vi før bragt prædikener fra homilier, af eksempelvis Rudolph Frimodt eller Olfert Ricard.

Ved at læse gamle – eller andres – prædikener, åbners der ofte nye døre til forståelsen. Ligesom mennesker er forskellige sådan er også vores udlægning af en tekst. Og ofte opdager man nye dybder i en tekst ved at læse andres overvejelser og udlægninger af den pågældende tekst.

Kommentarer

Et andet værktøj er kommentarer. Kommentarer er bøger, der behandler et eller flere af de bibelske skrifter i varierende grader af grundighed. De fleste kommentarer tager udgangspunkt i et skrift, mens andre omhandler flere forbundne tekster (Paulus’ breve, evangelierne osv.). Derfor spænder de også over 50-60 sider til store værker af flere bind.

I kommentaren gennemgår forfatteren teksten både i sproglige kontekst, situationens kontekst, den kulturelle kontekst og overvejelser i forhold til oversættelsen fra grundsproget (Det gamle Testamente er skrevet på hebraisk og Det nye Testamente på græsk) og forslag til tolkninger af teksten.

Originaltekster og andre oversættelser

Man kan også vælge selv at dykke ned i originalteksten, men det kræver en fortrolighed med de sprog teksterne er skrevet på. Det gamle Testamente er oprindeligt skrevet på hebraisk og Det nye Testamente på græsk (derfor skal teologer have græsk og hebraisk på studiet).

Formålet med at læse teksten på originalsproget er, at man selv kan give sit bud på en oversættelse og dermed en tolkning af teksten. Det er nemlig vigtigt, at man er bevidst om, at en tekstoversættelse altid vil bestå af en række valg fra oversætterens side, som vil have betydning for forståelsen af den oversatte tekst.

Man kan også kigge på forskellige bibeloversættelser, både danske såvel som oversættelser på andre sprog, for at få forskellige perspektiver og forståelser af teksten.

Opslagsværker

Opslagsværker er også nyttige. Under arbejdet med en prædiken kan man i teksten støde på person- og stednavne, mønt- og måleenheder, andre kulturers guder og meget andet, som man med stor gavn kan lære mere af i opslagsværker.

Vi kan igen tage eksempler fra teksten til 15. søndag efter Trinitatis, Matthæusevangeliet 6,24: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

De fleste tænker på penge, når de hører ordet mammon, men ved et opslag i Gads Bibel Leksikon, kan man læse at mammon ikke kun dækker penge; men er et aramaisk ord (aramaisk er et søstersprog til hebraisk, og Jesu modersmål), der udover penge også dækker over ejendom og anden rigdom (kvæg, marker etc.). Og ligeledes blev mammon ofte forbundet med ejendom, som man er kommet uretmæssigt til.

Opslag hjælper altså ikke bare med at finde betydningen bag kendte eller ukendte ord eller begreber, men kan også give en ny forståelse af ord, som vi troede vi kendte betydningen af, og således hjælpe med at tolke teksten.

Skrivning

Når man har gennemlæst teksten, evt. konsulteret originaltekster, kommentarer og opslagsværker, og tænkt over, hvad teksten kan fortælle os om Gud og vores forhold til Ham, begynder skriveprocessen.

Jeg vil ikke komme videre ind på selve skriveprocessen her, da formålet med dette indlæg har været at præsentere nogle af værktøjerne, som jeg benytter under prædikeskrivning – og så vil indlægget også bliver alt for langt.

Men i et kommende indlæg vil vi kigge nærmere på skriveprocessen og ikke mindst leveringen af prædikenen i Kirken.

(Næste tirsdag bringes et gæsteindlæg af pastor emeritus Poul Sørensen, hvor man kan se betydningen af og problemer med oversættelser).

Guds fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
De bedste hilsner Pastor Schønberg

Hvis du ikke allerede følger bloggen, så husk at skrive din mail herunder, så får du besked, hver gang et nyt indlæg slås op.

Kategorier:Bibel, Bibelstudie, Blog, Gør det selv, Prædikener, Prædikener-Historiske, Teologi

Tags: 1. Tekstrække, 2. Tekstrække, Bibelen 1992, Bibelen 2020, Læsninger, Nyheder, Opslagsværker, Prædiken, Prædikensamling, Prædikenskrivning