Der er få talemåder, der beskriver frihed bedre end vendingen; at være fri som en fugl. At være fri som fuglen leder tankerne hen på fuglenes frie flugt over den blå himmel, svævende på briserne, flyve hvorhen man vil, ikke bundet af landegrænser eller tynget af bekymringer og forpligtelser.
Og netop fuglens bekymringsfri væren gør, at Jesus bruger billedet i dagens Evangelium, som er fra den såkaldte Bjergprædiken, hvor Jesus taler til folkeskarerne. Friheden, som Jesus bruger fuglene til at beskrive, er den kristne frihed – friheden i Kristus – som paradoksalt nok gives ved at binde sig til Ham. Det er en frihed, hvor vi er hævet over denne verdens bekymringer.
Men hvor mange af os kan hævde at være hævet over denne verdens bekymringer?! Vi har forpligtelser, vi har ansvar, vi har vigtige opgaver, der skal løses, et arbejde at passe. Er man forælder bekymrer man sig over sine børn; ja, jeg hørte en udtrykke det på følgende måde; som forældre sover vi ikke – vi bekymrer os med lukkede øjne. Vi bekymrer os alle sammen.
Og gjorde vi, som Jesus tilsyneladende vil have os til, altså at lade stå til i forventningen om at markerne høster sig selv, tøjet syr sig selv og så videre, så ville samfundet bryde sammen og synke ned i anarki og kaos, og verden ville blive et sted fyldt af lidelse og endnu større bekymringer!
Det er vel ikke muligt, ikke at bekymre sig?!
Søger man op internettet – som mange gør, når de søger svar – om, hvordan man stopper med at bekymre sig, skorter det ikke på råd og tips. Og her taler vi ikke om angst, som er en lidelse, man skal have professionel hjælp til, men til dagligdagens bekymringer.
Der er virksomheder, der ligefrem har det som en service at hjælpe kunderne med at bekymre sig mindre. Og der er masser af råd; lige fra at have bekymringstid i et kvarter om dagen, hvor man kigger på de ting, man har bekymret sig over i løbet af dagen og skrevet ned (så kan man så bekymre sig om at huske at skrive det ned) til meditation og forskellige mindfulnessteknikker.
Man kan også søge hjælp i citater og talemøder. Blandt andet er der et citat, som er blevet tillagt flere – blandt andet Mark Twain, der lyder: Der har være mange frygtelige ting i mit liv, de fleste er aldrig sket!
Sagen er vel at bekymring i grunden et livsvilkår. Noget som vi ikke kan sige os fri for, hvor meget vi end forsøger.
Men hvorfor siger Jesus så til os, at vi ikke skal bekymre os, hvis det er umuligt at lade være?! Selv Jomfru Maria, Jesu moder, må have været bekymret for sin søn, da Han blev arresteret af de jødiske myndigheder natten mellem skærtorsdag og langfredag. Vi ved fra hans breve, at apostlen Paulus, i høj grad bekymrede sig om sine menigheder. Hvis de ikke kunne sige sig fri for bekymringer, hvordan kan Jesus så vente at vi skal kunne.
Læser man hele bjergprædikenen, så vil man indse, at de bud som Jesus giver os i Bjergprædikenen, er uopnåelige!
Hvem af os her bliver ikke vrede, hvem af os har nemt ved at elske sin fjende, hvem kan sige sig fri for at dømme andre?! Intet menneske kan, tror jeg, sige at de har levet op til alle disse bud. Den eneste der har levet op til buddene, er Jesus Kristus selv.
Men hvorfor – hvis vi ikke kan efterleve buddene Han giver os – så give os dem?
For at forstå det må vi se på baggrunden for navnet på den prædiken hvorfra de stammer; Bjergprædikenen. Bjergprædikenen indledes med ordene:
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem.
Det siger sig selv, at Han ikke befandt sig oppe på et bjerg og højt oppe fra belærte skarerne ved bjergets fod. Han har rettere stået eller siddet på en bakke eller en høj, hvor tilhørerne kunne se Ham. Det var almindelig praksis, at rabbinerne når de underviste satte sig højere end eleverne, så alle kunne se og høre. Grunden til at der tales om et bjerg er, at ligesom Moses bragte de ti bud fra Gud ned til jøderne fra Sinaj-bjerget, sådan giver Gud Jesus – nu folket de nye bud.
Og ligesom de ti bud fungerer buddene Jesus giver os i Bjergprædikenen, som et spejl vi kan holde op for os selv for at indse vores fejl og mangler. Men buddene i Bjergprædikenen er endnu mere radikale, endnu vanskeligere at leve op til end de ti bud. Ja, de er faktisk umulige for mennesker at leve op til.
Og det at vi ikke kan leve op til dem, tvinger os til at se vores egen fejl og synd i øjnene. Vi må se i øjnene, at vi aldrig vil kunne gøre os fortjent til Guds kærlighed. Det var det de jødiske skriftkloge, troede de kunne – gøre sig fortjent til Guds kærlighed og frelse ved at overholde loven. Men Jesus gør det klart, at ingen kan leve op til de krav Gud stiller til os.
Men det betyder ikke, at Han har opgivet os. Og det er det fantastiske ved Gud. For når vi først erkender vores egne synd og indser, at vi ikke fortjener eller kan gøre os fortjent til Hans kærlighed, så giver Han os den alligevel, hvis vi tager imod Kristus som Herre og Frelser. Ligesom børn ikke behøver gøre sig fortjent til deres forældres kærlighed, sådan elsker Han os.
Men der ligger også en opfordring i dagens Evangelium. En opfordring til at forsøge at efterfølge Kristus. At forsøge at blive ligesom Ham. At blive lig ham – det er derfra, vi har ordet kristelig eller kristelighed. At vi som kristne bestræber os på at blive som Ham.
Og vil man det betyder det, at vi må tage et valg. Det valg Jesus udtrykker i begyndelsen af dagens evangelium med ordene: ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.”
Vi kan ikke både elske Gud og elske mammon – mammon er penge, rigdom og ejendom. Hvis ens liv har det materielle som centrum, reducerer man Gud til tradition eller et fjernt og uvedkommende begreb.
Men hvis man har Gud som centrum i sit liv, vil det materielle blive et middel og ikke et mål. I kender nok vendingen ”penge er roden til alt ondt”. Faktisk er det ikke et korrekt citat. Citatet stammer fra apostlen Paulus’ brev til Timotheus og lyder ” kærlighed til penge er roden til alt ondt”. Det er altså ikke pengene i sig selv der er onde, men derimod kærligheden til pengene eller kærligheden til det materielle. Penge er et middel til at have et godt liv og giver mulighed for at hjælpe næsten, men det må aldrig være et mål i sig selv.
Og det er det Jesus fortæller os om friheden i Gud: Vi skal kende forskel på de to riger. Guds rige og denne verdens rige.
Gør vi det, så vil vi finde en sikkerhed og tillid i Gud, der gør, at vi kan lægge mange af vores bekymringer i Guds hånd og dermed blive fri til at leve vore liv i denne verden til glæde for Gud og til gavn for næsten.
Amen
Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
Husk – skriv din e-mailadresse herunder, og få besked i din indbakke når et nyt indlæg slås op på bloggen!
Kategorier:Andagtsord, Bibel-Matthæusevangeliet, Jesus Kristus, Jomfru Maria, Kristenliv, Prædikener
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv et svar