Igen i dag gør pastor emeritus Poul Sørensen os klogere på det danske sprog.
***
I en pinsesalme (Den Danske Salmebog 286) konstaterer Grundtvig:
“Modersmålet dybt sig bøjer, let og lifligt det sig føjer efter Herrens tankegang”.
Selv erklærede danske ateister bruger et sprog – og dybest set også en tankegang – som ind til marven er præget af “Herrens tankegang”. Halleluja!
Også landskabet er i lignende grad præget af kristendommen med de omkring 3000 landsbykirker, som blev rejst tidligt i middelalderen.
Eksempelvis kan et udtryk som “at lade nåde gå for ret” ikke tænkes uden kristendommen.
Oversætterne bag BIBELEN 2020 mener ikke, at et centralt kristen begreb som ‘nåde’ forstås af nutidens danskere. Derfor bliver ordet ‘nåde’ konsekvent omskrevet i den nye ikke-autoriserede bibeloversættelse.
Apostlen Paulus hilser i et brev modtagerne med hilsenen “Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!” (Andet Korintherbrev 13,13, autoriseret oversættelse 1992).
Denne hilsen bliver i BIBELEN 2020 omskrevet til et sikkert velment ønske: “Jeg ønsker, at Jesus Kristus vil sørge godt for jer, at Gud vil elske jer, og at Helligånden vil lade jer leve i det kristne fællesskab.”
I denne ordrige omskrivning savner jeg højhedstitlen til Jesus: HERREN, som oversætterne/ omskriverne har tilladt sig at udelade. Til dette får jeg lyst til at sige “Den går ikke Granberg!”
Urmenigheden titulerede Jesus med HERREN, som er den samme højhedstitel, som i Det Gamle Testamente bliver anvendt for Jahve, som er det højhellige Guds-navn, som ingen efterhånden vovede at nævne.
I Det Nye Testamentes græske originaltekster bruges ordet Kýrios, som er det græske ord for ‘Herre’.
Urmenigheden i Palæstina talte aramaisk (syrisk), som er et søstersprog til hebraisk.
Jesu første disciple og den første aramaisktalende menighed tiltalte og omtalte Jesus som MAR eller MARAN, som netop betyder ‘Herre’.
Apostlen Paulus slutter sit første brev til menigheden i Korinth med ordene:
“Hilsen fra Paulus med min egen hånd. Hvis nogen ikke elsker Herren, være han forbandet! MARÁNA TA! Herren Jesu nåde være med jer! Min kærlighed er med jer alle i Kristus Jesus” (1. Korintherbrev 16,22-24).
Ordene MARÁNA TA betyder HERRE, KOM!
Formen MARÁNA er en betonet tiltaleform, og TA er en imperativform: KOM!
Ordene MARÁNA TA indgår i et oldkirkeligt nadverritual, noget som vi ved fra et skrift uden for Det Nye Testamente, kaldet “Apostlenes lære”.
Den ældste bevidnelse af Herrens indstiftelse af nadveren står netop at læse i 1. Korintherbrev (kapitel 11).
Apostlens afsluttende brevhilsen i 1. Korintherbrev kan lyde hård i vore ører: “Hvis nogen ikke elsker Herren, være han forbandet! Marána ta!”
Apostlen har givet vis haft “Verdensdommen” – beskrevet i Matthæusevangeliet 25,31-46 – i tankerne, hvor der både er tale om frelse og en mulig fortabelse. Ordene “han være forbandet” sigter til den sidste mulighed. Her må vi inderligt håbe, at Herren lader nåde gå for ret.
Det liturgiske råb fra nadverliturgien “HERRE, KOM! / MARÁNA TA afslutter bogstaveligt Det Nye Testamente: “Amen, kom, Herre Jesus! Herren Jesu nåde være med jer alle!”
“Modersmålet dybt sig bøjer,
let og lifligt det sig føjer
efter Herrens tankegang”.
(Citeret efter pinsesalme af Grundtvig).
PS:
Autoriseret oversættelse af NT 1907 og 1948 har begge læsemåden MARAN ATHA – “Herren er kommet!”
Autoriseret oversættelse 1992 har læsemåden MARÁNA TA – “Herre, kom!”
Den ikke-autoriserede oversættelse BIBELEN 2020 har MARÁNA TA – gengivet med “Kom, Herre!”
Kategorier:Bibel, Bibelstudie, Gæsteindlæg, Jesus Kristus, Salmer, Teologi
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv et svar