Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« Det kunne de ikke svare på. Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

Lukasevangeliet 14,1-11

Ros dig ikke over for kongen,
stil dig ikke på de stores plads,
for det er bedre, at man siger til dig: »Kom herop!«
end at man i den fornemmes påsyn sætter dig længere ned.

Ordsprogenes Bog, kapitel 25, 6-7

Sådan lyder det i Ordsprogenes Bog fra Det gamle Testamente; et udsagn der giver ekko i dagens evangelielæsning, hvor Jesus befinder sig til et middagsselskab hos en af de ledende farisæere – altså en af de jødiske religiøse ledere.

Og her i farisæerens hus udspiller sig to scener. Først helbreder Jesus en mand med vand i kroppen, selv om det er sabbat, med ordene: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« Sådan også med Gud! Han vil gøre alt for at redde os – sine børn – uanset om det er sabbat eller ej.

Men det er den anden scene, der følger efter helbredelsen af manden, vi skal se på i dag. For straks efter hører vi, at de indbudte begynder at finde deres pladser ved bordet. Det er en veritabel stoledans, der nu udspiller sig omkring bordet. Gæsterne aser og maser – alle prøver de at komme først og indtage de øverste pladser, det vil sige sidde så tæt på middagens vært – farisæeren. Og selv om det mest af alt lyder som en selskabsleg, så er det ramme alvor. For det er et socialt spil, der udspiller sig. Ved at sidde tættest på den vigtigste person understreges ens egen betydning. Det var nemlig ved sådanne middage, at det var her handler, aftaler om ægteskaber, forfremmelser og andet blev aftalt og afgjort. Og jo tættere man sad på eliten – jo større var ens chancer for at klatre op ad den sociale rangstige, og dermed få økonomisk og social fremgang. Omvendt ville de der sad længst væk have den ringeste status og få de dårligste muligheder. Så alle de indbudte er selvfølgelig interesserede i at hævde sig selv og kæmpe for at komme så tæt på værten, som det overhovedet er muligt. Og da Jesus ser denne stoledans, fortæller han dem lignelsen om pladserne ved bordet.

”Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. ”

Og det spil er ikke kun et antikt spil. Det foregår også i dag, hvor folk gerne vil mænge sig med folk med status, hvad enten det er kendisser eller folk med politisk, kulturel eller økonomisk magt, og det være sig både i små og større sammenhænge. Derfor kan vi, der lever i dag, også levende forestille os den ydmygelse der er i vente for den der ophøjer sig selv, sådan som Jesus beskriver. At sætte sig nær værten ved en middag eller en fest – i den tro at værten gerne vil sidde ved siden af en – og derefter få besked på at give sin plads til en anden, som værten bryder sig bedre om, må være ydmygende. Man kan næsten mærke, hvordan blikkene fra alle omkring bordet følger en, når man må rejse sig og gå hen en af pladserne, der er tilbage – langt væk fra værten – langt væk fra middagens centrum. Det er næsten så tæt på den totale ydmygelse, som man kan forestille sig. Et socialt nederlag af dimensioner.

For at undgå det skal man, siger Jesus, vælge sig den ringeste plads ved bordet, og så kommer værten måske og rykker en op ”For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes”.

Men lignelsen Jesus fortæller handler egentlig ikke om, hvor folk sidder eller det sociale spil. Lignelsen handler om vores forhold til Gud og vores opfattelse af vores plads hos Gud.

Farisæeren og hans gæster gik op i denne verdens sociale spil. Og dertil har de en overbevisning om, at nogle mennesker er nærmere Gud end andre i kraft af deres dennesidige status. I farisæernes selvforståelse er de tættere på Gud end andre mennesker. Gennem deres nidkærhed i overholdelse af loven, tror de, at de kan tvinge sig frem til de bedste pladser hos Gud. At de i denne verden og den næste er tættest på Gud.

Men vi kan ikke tvinge os frem til de bedste pladser hos Gud, hverken ved lovoverholdelse eller denne verdens status. Vi kan ikke regne os for frelste og skubbe os foran i køen hos Gud. De der gør det – de stolte og hovmodige – vil derimod blive skubbet væk. Eller rettere de skubber sig selv væk. Og her er det værd at lægge mærke til, at der ikke er et måske:

Nej – enhver, som ophøjer sig selv skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes. Det er en advarsel og et løfte på en og samme gang.

Men det er svært at være ydmyg som troende. For hvordan ydmyger vi os selv på den rette måde?  Sætter vi os nederst ved bordet, er det så ikke falsk ydmyghed. Nærmest som vi siger: ”Se mig. Se hvor ydmyg jeg er!” og ”Nu hvor jeg har ydmyget mig, må jeg da blive ophøjet!”. Gør vi det, er vi så ikke også ude i samme ærinde, som dem der sætter sig højt til bords – altså forsøger at fremhæve os selv. Det synes, som vi er fanget i en umulig opgave.

Måske derfor er det så svært, ikke bare at høre hvad Jesus siger, men at udleve det. Vores eneste mulighed er at se hen til Kristus og så kaste et blik på os selv.

Opgaven for os er nemlig at prøve at leve, som Kristus gjorde det – i ydmyghed og i kærlighed til næsten og i kærlighed til Gud. Vore søstre og brødre i øst, i den Ortodokse Kirke, har et begreb der hedder Theosis – guddommeliggørelse – eller blive gud lig. Tanken er, at den troende gennem et liv i bøn og kontemplation trinvis drages op igennem en indre sjælelig renselse og oplysning til en skuen af Gud og dermed til guddommeliggørelse.

Og her har vi måske svaret på, hvordan vi kommer uden om spørgsmålet med at ophøje sig selv – eller forsøge at ophøje sig selv ved at ydmyge sig selv – altså en falsk ydmyghed, ved hvilken man også forsøger at ophøje sig selv. Gennem bøn og læsning af Biblen – altså ved at høre Ordet kan vi nærme os den treenige Gud på den rette måde, og måske dermed begynde at kunne handle uden bagtanke. Om vi kan eller ej afhænger af Gud – men vi kan trøste os ved én ting. Og det er at Gud i sin store kærlighed ser til os i nåde, og at Han, trods vore fejl, elsker os og forlader os vor skyld og egoisme – og lover os evigheden med Ham i Himmerig, hvis vi bekender Kristus som Herre og Frelser.

Opmuntring kan vi finde i Jakobsbrevet:

Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.

Jakobsbrevet, kapitel 1, 22-25

Amen

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Kategorier:Andagtsord, Bibel-Lukasevangeliet, Jesus Kristus, Kirkeåret-Trinitatistiden, Kristenliv, Prædikener

Tags: 17. søndag efter Trinitatis, farisæere, Jakob, Lukasevangeliet, Ordsprogenes Bog, Prædiken, Trinitatis