Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog:

Senere kom Herrens ord til Abram i et syn: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor.« Abram svarede: »Gud Herre, hvad kan du give mig, når jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving.« Abram sagde: »Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig.« Da lød Herrens ord til ham: »Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig.« Så tog han ham udenfor og sagde: »Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.« Og han sagde: »Så mange skal dine efterkommere blive.« Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.

Første Mosebog, kapitel 15,1-6

Epistlen skrives i brevet til hebræerne:

Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle. I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig; det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergaver, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død. I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud. Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.

Hebræerbrevet, kapitel 11,1-6

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer. Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«

Lukasevangeliet, kapitel 17,5-10

Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.

Sådan lyder det i begyndelsen af dagens epistellæsning. Og det er denne tro, den faste tillid til Gud, der er i centrum i søndagens læsninger. I læsningen fra Det Gamle Testamente hører vi om Abram, der i sin høje alder er overbevist om at han ikke kan få børn. Både han og hans hustru Sara er højt oppe i årene, langt over alderen, hvor man kan få børn, men han stoler på Guds løfte og bliver stamfader til jøderne. Og i Evangelielæsningen siger Jesus til disciplene: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.«

Tro er noget underligt noget.

I dag hører vi ofte folk sige: Jeg tror ikke på noget, som jeg ikke kan se!

Og man kan fristes til at stille spørgsmålet; Er tanken og forventningen om Paradis ikke bare ´ønsketænkning? Er det ikke bare noget, vi mennesker har fundet på, fordi vi ikke kan klare livets hårde realiteter, og kun håbet om et liv efter døden gør, at vi kan udholde denne tilværelse.? Hvordan kan vi tro på noget vi ikke kan se eller få et håndgribeligt bevis for!?

Men hvor mange håndgribelige beviser har vi i virkeligheden, for det vi tror på i denne tilværelse? Hvor mange ting tror vi, fordi det bliver fortalt os af andre?

Når vi får at vide, at der lever pingviner på Sydpolen, så tror vi på det! Men hvor mange af os har været på Sydpolen og undersøgt sagen? Når vi læser om pingviner eller ser filmoptagelser fra Sydpolen, så tror vi på det vi ser! Også selv om vi ikke har håndgribelige beviser for det! Vi tror på det, fordi andre fortæller os det!

I sit brev til hebræerne som er dagens epistellæsning henviser Paulus til det, der er ’bevidnet om af de gamle’. Det Paulus taler om er, at vi i Bibelen hører Guds løfter og har hørt om deres opfyldelse; Gud gav sit løfte til Abraham – og opfyldte det! Gud talte gennem Esajas om Messias’ komme og opfyldte det!

Vi tror i tillid til, at det er sandt., fordi det bliver fortalt os. Vi får det at vide af Gud selv, der er sandheden. Så selv om vi aldrig har set Himmerige, tror vi det! Vi tror det, fordi vi kender en, der har – Jesus. Og Han fortæller os om Himmerig:

I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?  Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.

Johannesevangeliet, kapitel 14,1-3.

Han fortæller os om det, og Han lover os, at vi skal være sammen med Ham. Derfor tror vi det!

Og troen på et Himmerige har indflydelse på, hvordan vi lever livet i den tid vi er her på jorden. For troen er mere end bare en viden om Guds kærlighed; troen er en måde at gå gennem livet på i forvisning om, at vi tilhører Kristus. Det er en viden om, at vi har en bolig hos Gud.

Jeg hørte en lille historie fra en amerikansk pastor, der illustrerer hvordan håbet og troen på Himmerig påvirker måden, hvorpå vi lever her i denne verden:

To mænd gik gennem byen en isnende kold vinteraften. Sneen føg gennem gaderne og den kolde vind skar gennem marv og ben. Den ene mand vandrede rundt uden mål, og ledte forgæves efter et sted, hvor han kunne sove, hvor der var læ og en smule varme, for han var hjemløs og havde intet sted at sove. Den anden mand gik gennem den samme storm og de samme gader, men han nynnede og gik målrettet, for længere fremme kunne han se sit hjem. Og han vidste, at her ville der være lunt og et varmt måltid mad blive serveret og en kærlig familie ville stå klar til at tage imod ham.

Ligesom manden, der gik nynnende og målrettet, kan også vi gå gennem livet, når vi går i troen. Selv om vi møder modgang og storme, der truer med at vælte os omkuld, så går vi mod Himmerig, hvor Gud venter på os.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

GÅ IKKE GLIP AF NYE INDLÆG – Skriv din e-mailadresser herunder, så er du sikker på, at få besked, hver gang et nyt indlæg lægges på bloggen!

Kategorier:Andagtsord, Bibel, Bibel-Lukasevangeliet, Kirkeåret-Helligtrekongerstiden, Prædikener

Tags: 1 Mosebog, Andagtsord, Hebræerbrevet, Jesus Kristus, Lukasevangeliet, Paulus, Prædiken, tro