I dagens indlæg er vi nået til anden del af vores mini-serie om de tolv disciple. Hvem var de og hvad ved vi om dem?

Fik du ikke læst første del – så klik her

Filip

Udover at optræde i apostellisterne i Markus-, Lukas- og Matthæusevangeliet hører vi kun om Filip i Johannesevangeliet.

Filip kommer fra Betsaida, og er den der introducerer Nathanael for Jesus (Nathanael er muligvis et andet navn for Bartholomæus – se nedenfor). Han har formentlig været tosproget, dvs. talte både aramaisk (sproget der blev talt af den jævne galilæer på Jesu tid) og græsk. Da nogle grækere ved Jesu indtog i Jerusalem (Palmesøndag) ønsker at møde Jesus, er det Filip de henvender sig til, formentlig fordi han var den bedste til græsk blandt disciplene.  

Filip optræder herudover ved bespisningen af de 5.000 (Johanneevangeliet, kapitel 6,5-7) og da han beder Jesus vise dem Faderen:

Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.«  Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen?

Johannesevangeliet, kapitel 6,8-9

Filip døde formentlig omkring år 80. Ifølge en tradition blev han halshugget.

Bartholemæus

Bartolemæus er en af de disciple, vi ved allermindst om. Hans navn har formentlig sin oprindelse i Bar-Talmaj – eller søn af Talmaj/Tolmaj.

Han er ikke nævnt i Johannesevangeliet, hvor der i stedet nævnes en discipel af navnet Nathanael, hvilket kunne tyde på, at det er en og samme person, der er tale om.

Der er forskellige traditioner om, hvordan Bartholomæus døde; nogle omtaler pisk og efterfølgende halshugning, korsfæstelse, mens andre mener, at han blev slået bevidstløs og efterfølgende druknet.

Matthæus – Evangelisten?

Matthæus arbejder som skatteopkræver i Kapernaum, da han først møder Jesus og bliver kaldet til discipel.

I Matthæusevangeliet, som overleveringen mener han har forfattet, bærer han navnet Matthæus. Men i Markus- og Lukasevangeliet kaldes han Levi. Men da Levi ikke nævnes igen, og da både Markus og Lukas ikke inkludere en Levi i deres apostelister, men derimod Matthæus, formodes det at der er tale om samme person. Navnet Levi refererer måske til, at Matthæus har tilhørt Levis stamme eller, at han havde et græsk navn (Matthæus) såvel som et aramaisk (Levi). Det samme er tilfældet med apostlen Paulus, hvis hebraiske navn var Saul.

Som skatteindkræver var Matthæus ugleset blandt sine landmænd. Ikke alene opkrævede han skatter for den romerske besættelsesmagt, men skatteopkrævere indkrævede ofte mere, end de burde for at tjene endnu mere. De blev derfor anset både som romernes håndlangere og som grådige snyltere.

At Jesus kalder Matthæus som discipel, viser at Guds kærlighed ikke begrænser sig til dem, der almindeligvis blev set som retfærdige. Vi er alle, trods vore fejl og at vi måske er udstødt af ’det gode selskab’, omfattet af Guds nåde og kærlighed.

Selv om de forskellige traditioner ikke er enige om, hvordan Matthæus døde, så mener alle, at han led martyrdøden.

Thomas – Tvivleren

Thomas er bedst kendt for sin tvivl og sin bekendelse. Vi kender ikke hans rigtige navn, da navnet Thomas, der kommer af aramaisk tĕʾomâ, bare betyder tvilling.  Men forgræskningen af navnet Didymos (der også betyder tvilling) kan bruges både som betegnelse og navn – selv om meningen er den samme. Tilnavnet skyldes formentlig hans vægelsindethed.

Thomas optræder kun få steder i evangelierne indtil Jesu korsdød, som ved bespisningen af de 5.000. Men ved opstandelsen spiller han en vigtig rolle. Da hans meddisciple fortæller ham, at de har mødt den opstandne, mens han ikke var der, tror han dem ikke:

»Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.«

Johannesevangeliet, kapitel 20,25

Men da han otte dage senere er sammen med de andre, viser Jesus sig igen for dem, og siger direkte henvendt til Thomas:

»Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.«

Johannesevangeliet, kapitel 20,27

Og nu kommer Thomas med sin bekendelse, som på grund af sin komprimerede form efter min mening er den smukkeste bekendelse:

Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!«

Johannesevangeliet, kapitel 20,28

Thomas er billedet på den tvivl, vi alle kan blive grebet af, og vores krav om beviser før vi tror.

Ifølge traditionen rejste Thomas efterfølgende til Indien, hvor de kristne i Sydindien den dag i dag påberåber sig ham som apostel. Og det var også i Inden i byen Mylapore han led martyrdøden – gennemboret af et spyd i år 72.

Jakob – Alfæus’ søn

Den anden Jakob i discipelkredsen; Jakob Alfæus’ søn, nævnes kun I apostellisterne. Det er derfor stærkt begrænset, hvad vi ved om ham.

På trods af de få oplysninger vi har om ham, er der overleveringer, der hævder at vide, hvordan han mødte martyriet; enten at han blev korsfæstet i Ægypten, mens han missionerede eller at han blev stenet til døde i Jerusalem.

Simon Kanaæer – Zeloten

Ligesom der var to Jakobér i discipelkredsen, var der også to Simon’er. Simon Peter og Simon med tilnavnet Kananæer eller zeloten.

Tilnavnet zeloten kan pege på to ting: Zelot betyder ivrig og kan henvise til en nidkærhed i forhold til overholdelse af Moseloven eller en nidkærhed for at tjene Jesus eller pege på, at han tidligere har tilhørt zeloterne; en radikal modstandsgruppe der kæmpede for at smide romerne ud af landet.

Som med andre apostle er der delte meninger i de forskellige traditioner, om hvor og hvordan Simon led martyrdøden; nogle peger på at han døde på den iberiske halvø (Spanien/Portugal), andre at han fandt sin død i Persien, Samaria eller Britannien. Og en østlig tradition mener at vide, at han slet ikke led martyrdøden, men døde af alderdom i Odessa ved Sortehavet.

Thaddæus – Judas Thaddæus

Judas Thaddæus – ikke at forveksle med Judas Iskariot (se herunder) optræder kun i apostllister og ellers kun én gang.

Evangelisterne Markus og Matthæus nævner en apostel ved navn Thaddæus, mens evangelisterne Lukas og Johannes samt Apostlenes Gerninger nævner en apostel, der hedder Judas, Jakobs søn.

Allerede i den tidlige kirke begyndte man at kalde denne apostel Judas Thaddæus. Måske benytter Markus og Matthæus navnet Thaddæus på grund af dunsten af forræderi, der hang ved navnet Judas efter Judas Iskariot forræderi. Og det virker troværdigt. Evangelisten Johannes benytter navnet Judas, men gør klart, hvem han ikke mener:

Judas, ikke Iskariot, sagde til ham: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?«

Johannesevangeliet, kapitel 14,22

Judas Iskariot

Intet andet navn er forbundet med forræderi som navnet Judas. Men navnet var et almindeligt navn på Jesu tid, og som vi har set ovenfor, var der også en anden Judas i discipelkredsen, og Jesus havde en bror, der hed Judas. For at adskille Judas fra de andre fik han tilnavnet Iskariot. Formodentlig har han fået tilnavnet, fordi han har stammet fra byen Keriot i Judæa, hvilket ville gøre ham til den eneste af de tolv, der ikke var fra Galilæa.

Judas havde en betroet rolle i discipelkredsen, som kasserer for gruppen. Det var ham, der holdt styr på pengekassen. Men ifølge evangelisten Johannes var Judas ikke helt så troværdig, som man kunne forvente af en af Jesu disciple. I beretningen om Jesu og disciplenes besøg hos Martha og Maria, hvor Maria salver Jesu fødder, skriver Johannes:

Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da:  »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?«  Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den.

Johannesevangeliet, kapitel 12, 4-6

Judas Iskariot har tilsyneladende haft en svaghed for penge og har udnyttet situationen til egen vinding. Men om penge har været hovedmotivet i hans forræderi, er uvist. Umiddelbart synes penge at være motivet (han modtager 30 sølvpenge for at forråde Jesus), men da han går til ypperstepræsterne i Jerusalem og fortæller, at han vil forråde Jesus, lover de ham penge for det:

Men Judas Iskariot, en af de tolv, gik til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.  Da de hørte det, blev de glade og lovede ham penge for det. Så søgte han at finde en lejlighed til at forråde ham.

Markusevangeliet, kapitel 14, 10-11

Det vil sige; De lover ham først penge, efter han har sagt, at han vil forråde Jesus, hvilket kunne tyde på et andet motiv. Nogle mener, at Judas måske har tilhørt en af de mere radikale grupper, inden han kom ind i discipelkredsen, men desillusioneret og skuffet over at Jesus ikke er den oprørsleder, han måske havde ventet, forråder han Ham.

Hos Lukas beskrives yderligere, at Judas bliver påvirket af Satan til at forråde Jesus.

Hvor om alt er, så forråder Judas Jesus og er således medskyldig i Hans død. Men han fortryder sit forræderi og forsøger at overbevise ypperstepræsterne om fejlen, men forgæves (Matthæusevangeliet, kapitel 27,3-9) og begår efterfølgende selvmord (Apostlenes Gerninger, kapitel 1,16-19).

En tanke der kan melde sig om Judas Iskariot er, at uden hans forræderi ville profetierne om Jesu død og opstandelse ikke være kunne blevet opfyldt. Så trods sit forræderi og byrden af i evighed at være plettet af udåden, var hans forræder nødvendigt.

I Apostlenes Gerninger kan man læse, at disciplene, efter Jesu død, som erstatning vælger Matthias som den ’nye’ tolvte discipel ved lodtrækning.

Jeg håber, at I har nydt denne kort gennemgang af Jesu disciple.

Stem om hvad du synes om indlægget – så hjælper du mig til at vide, hvilke indlæg du som læser finder særlig interessant, så bloggen kan blive endnu bedre.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Husk vi er stadig i gang med at samle ind til næste år på bloggen. Så giv et bidrag og vær med til at arbejdet kan fortsætte.

Kategorier:Bibel, Bibel-Det Nye Testamente, Bibelstudie, Diverse, Jesus Kristus, Kirke, Kirkehistorie, Serier, Teologi

Tags: Apostle, Bartholemæus, Disciple, Filip, Jesus Kristus, Judas, Judas Iskariot, Judas Thaddæus, Matthæus, Matthæusevangeliet, Simon Kananæer, SImon Zeloten, Thomas, Thomas Didymos, Thomas Tvivleren