Hvad banker dit hjerte for?

Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til Timotheus:

Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv; for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter. Men du, Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør.

Første Timotheusbrev 6,6-12

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

Lukasevangeliet 12,13-21

I dagens Evangelium fortæller Jesus os en lignelse. I lignelsen møder vi en velhavende mand. En mand, der har tjent godt – rigtig godt endda. Han har så meget gods og hans marker har givet så meget korn, at han ikke ved, hvad han skal gøre med al sin velstand. Ja, så meget gods har han samlet sig, at han ikke har plads det. For at løse problemet beslutter han sig for at rive sine lader ned og bygge nogle nye, hvor der er plads til, at han kan opbevare alle sine rigdomme. Derefter kan han – siger han til sig selv – læne sig tilbage og nyde livet. Men her bryder Gud ind i lignelsen og advarer manden: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.

Budskabet og pointen er umiddelbart ikke til at gå fejl af. Saml dig ikke jordiske rigdomme – fokusér i stedet på at blive rig hos Gud!
Men lignelsen handler om mere end bare om penge eller rigdom, men om selve syndens væsen: nemlig, hvad der sker, når mennesket vender sig bort fra Gud. Når Gud er fraværende i menneskets liv. Dermed er lignelsen ikke bare en lignelse om, hvad der sker med velhavende mennesker, som den rige mand, men hvad der kan ske for os alle.

Manden i lignelsen er ikke en tåbe på grund af sin rigdom. Ja, faktisk er den rigdom, som han har fået samlet sig, et resultat af Guds handlen. Manden er blevet velhavende takket være Guds velsignelse. Men han er ude af stand til at se den sammenhæng. Derimod betragter han alt, hvad han har opnået som et resultat af sin egen indsats. Han opfatter sig selv som, det man med et engelsk udtryk ville kalde en self-made man. Han har med andre ord vendt sig bort fra Gud og ser kun sig selv. Af samme årsag har han heller ikke øje for næsten eller for det omkringliggende samfund, hvor andre ikke er lige så heldige, som han selv. Derfor deler han ikke de gaver, som Gud har givet ham med andre, men holder dem for sig selv. Ved sin grådighed har han samlet sig rigdomme på jorden, men har ikke samlet sig nogle rigdomme hos Gud.

Det er altså ikke pengene, der gør manden til en synder i Guds øjne, men derimod hans kærlighed til penge – hans kærlighed til det materielle og denne verdens goder. Den fristelse kan vi alle falde for; at blive så opslugte af denne verden, at vi glemmer at tage mod Guds gode gaver med taknemmelighed og dele Guds Ord og vores goder med næsten, men i stedet tro, at alt vi har og får skyldes os selv.
Vi skal med den hellige Paulus’ ord huske, at ”tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den.”

Så spørg dig selv denne søndag; Hvor befinder mit hjerte sig? Banker det for denne verden eller for Gud?

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Kategorier:Andagtsord, Bibel-Lukasevangeliet, Jesus Kristus, Kristenliv, Prædikener, Trinitatis

Tags: 1. søndag efter Trinitatis, 1. Timotheus, Andagtsord, Lukasevangeliet, Prædiken, Rigdom