Folkekirkens opbygning

Hvordan er Den Danske Folkekirke bygget op?

Når man taler med folk, der ikke har deres daglige gang i Folkekirken, kan man godt forstå, at det kan være svært at overskue, hvordan den er bygget op. Og ved første blik kan det være ganske forvirrende; hvad er et stift? hvad laver en provst? hvad er forskellen på et provsti, et pastorat og et sogn?

I dette indlæg vil jeg – efter fattig evne – forsøge at give et (forsimplet) overblik over Folkekirkens struktur.

Sognet

Det nemmeste at begynde med er den mindste administrative enhed i Den Danske Folkekirke: sognet.

Et sogn er et geografisk afgrænset område, der som centrum har den lokale sognekirke (der kan dog være flere kirker i et sogn).

Et pastorat kan bestå af et eller flere sogne. I både sogne og pastorater er der ansat én eller flere præster til at betjene menigheden. Nogle steder kan der være flere præster ved en kirke, medens det (især) i tyndt befolkede områder ofte er tilfældet, at en præst har ansvaret for flere kirker (ordet pastorat er afledt af titlen pastor, og henviser til de kirker som præsten -pastoren – betjener).

I hvert sogn er der en eller flere præster, der arbejder på lige fod om at løse de gejstlige opgaver. I hvert sogn er der en præst, hvor der efter titlen sognepræst står kbf. Forkortelsen kbf. står for kirkebogsførende og viser, at den pågældende har ansvaret for, at kirkebøgerne bliver ført i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ansvaret gælder alene kirkebøgerne og pågældende har ikke større ansvar end de andre præster. Før i tiden blev den kirkebogsførende benævnt sognepræst, men de andre præster bar titlen kaldskapellan eller residerende kapellan. En residerende kapellan var bosiddende i sognet, medens kaldskapellanen kunne bo udenfor sognet.


Menighedsrådet

Hvert sogn har et menighedsråd. Menighedsrådet vælges hvert fjerde år. Alle medlemmer af Folkekirken der er fyldt 18 år har stemmeret og er valgbare til menighedsrådene. Størrelsen på menighedsrådet afgøres ud fra, hvor mange medlemmer af Folkekirken der er bosiddende i sognet. I et pastorat med flere menighedsråd kan man slå menighedsrådet sammen til ét fælles. Præsterne er fødte medlemmer af menighedsrådet.

Menighedsrådet har til opgave at forvalte sognenes økonomi, bygninger og opstille rammerne om menighedens liv og sørge for de bedste betingelser for præsternes forkyndelse.

Menighedsrådet konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og kontaktperson (der har ledelsesansvaret for kirkebetjeningen, graver, kordegn, organist, kirkesanger, kirketjener – men ikke præsterne), Herudover vælges en kirkeværge, enten af menighedsrådets midte eller udefra. Kirkeværgen har opsynet med sognenes kirker.

Menighedsrådet nedsætter forskellige udvalg til at sætte retningslinjer og løse opgaver i sognet. Navnene på udvalg kan variere fra sogn til sogn, men de faste udvalg er Kirke- og Kirkegårdsudvalg (ansvar for Kirkerne og kirkegårde) og Ejendomsudvalg (ansvar for sognegård og præstegårde). Herudover kan der være Aktivitetsudvalg, Musikudvalg, Familieudvalg, Diakoniudvalg og mange flere.

Når en præst skal ansættes, eller kaldes som det hedder, er det menighedsrådet der indstiller præsten de ønsker til ansættelse. Men selv om menighedsrådet nok indstiller præsten, er denne ansat af Kirkeministeriet og under opsyn af biskoppen i det stift, hvori sognet ligger.

At præsten ikke er ansat af menighedsrådet sikrer at forkyndelsen kan lyde rent og purt. Skulle situationen opstå at et menighedsråd ikke er enig i præstens udlægning af Evangeliet, og det havde muligheden for at afskedige pågældende af denne årsag, ville det betyde at det ikke længere er præsten, men menighedsrådet, der bestemmer hvordan forkyndelsen skulle lyde.


Provstiet

Ud fra antal og geografi samles et antal sogne/pastorater i et provsti, der ledes af en provst og et provstiudvalg (Provstiudvalg forkortes; PU).

Provsten har på biskoppens vegne opsynet med, og er den direkte foresatte for, præsterne i provstiet.

Provstiudvalget er folkevalgt fra de menighedsråd, der ligger i provstiet. Provstiudvalget har det overordnede tilsyn med menighedsrådenes økonomi (som at fordele kirkeskatten der opkræves i provstiets sogne), anlægsarbejder ved kirker, bygninger og præstegårde og øvrige administrative anliggender.

Provsten arbejder 50% med opgaver i forbindelse med provsteembedet og 50% med præstearbejde.


Stiftet

Der er i Danmark ti stifter; Københavns, Helsingør, Roskilde, Lolland-Falster, Fyens, Haderslev, Ribe, Aarhus, Viborg og Aalborg Stifter og et stift i Grønland.

Stiftet består af en række provstier og ledes af en biskop.

Stiftet, eller Stiftsøvrigheden, er den øverste myndighed i Stiftet i økonomiske og administrative spørgsmål.

Biskoppen har det læremæssige ansvar for og opsyn med præsterne, en opgave som provsterne udfører på denne vegne.

Jeg håber, at denne – noget sammenkogte – gennemgang kan kaste lidt lys over Den Danske Folkekirkes struktur. Har du spørgsmål til ovenstående eller andet vedrørende titler, benævnelser el. andet, kommentarer eller mener jeg har overset noget, så skriv endelig i kommentarfeltet herunder, så vil jeg forsøge at svar efter bedste evne.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg


Husk: Hvis du skriver din email-adresse herunder, får du besked, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen.



Kategorier:Diverse, Kirke, Samfund

Tags: , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Brother Schoenberg

Faith - Bible - Church - Liturgy - Society

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: