Treenigheden – hvad siger Bibelen?

Hvad siger Bibelen om Treenigheden?


Vi har de sidste uger befundet os i Trinitatistiden – Treenighedstiden.

Siden 1. søndag i advent, hvor det man kalder det festlige halvår begynder, har vi fejret Kirkens store højtider; Jesu fødsel, Helligtrekonger, Påske, Pinse, Kristi Himmelfart, og er nu gået ind i det såkaldte festløse halvår. I Trinitatistiden lægger fokus på væksten i kristenlivet og Treenigheden der er i centrum. Men hvad er Treenigheden egentlig for en størrelse?

I den Athanasianske Trosbekendelse bekender vi:

Men dette er den almindelige tro, at vi ærer een Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens Sønnens og Helligåndens guddom er een, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden.

Vi tror altså på én Gud, der giver sig til kende for os på tre måder. Men selv om de tre personer i Gud viser sig på forskellig måde og virker forskelligt, har de stadig samme væsen. Jeg har hørt det forklaret med en kvinde: Hun er datter, mor og hustru; det er tre forskellige roller eller måder hun virker på, men det er stadig samme kvinde. Ingen vil vel påstå, at hun ændrer sit inderste væsen, hver gang hun agerer i en af rollerne!?

En anden måde at forklare treenigheden på, er ved at sammenligne den med vand. Vands kemiske formel er H2O (Hydrogen-Oxygen-Hydrogen). Men når vand fryser, bliver det til is, og når det varmes tilstrækkeligt, så fordamper det – men den kemiske formel på vandet, isen og dampen er stadig H2O. Selv om det altså kan antage forskellige former, så er det i sit væsen stadig H2O. Jeg forstår mig ikke på kemi, og det er mig en gåde, hvordan den samme formel kan være forskellige ting, uden i grunden af ændres. På samme måde er det med Treenigheden; Det er et mysterium, som vi måske kan forklare i ord, men aldrig komme helt til bunds i – ikke helt forstå. Men vi tror på Treenigheden og kender den, fordi den åbenbares for os i Bibelens bøger.

I dette indlæg vil vi kigge på eksempler i Bibelen, hvor Treenigheden udtrykkes. Vi har ikke plads til her, at dykke ned i Treenighedslæren i enkeltheder, men vil nøjes med nogle uddrag fra Bibelen, der åbenbarer den treenige Gud for os.


Treenigheden bliver allerede i Skabelsesberetningen, som vi finder i 1. Mosebog, åbenbaret for os:

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys.  Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.  Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

1 Mosebog, kapitel 1, 1-5

Gud skaber himlen og Jorden (Gud Fader), Guds Ånd svævede over vandene (Gud Helligånd) og Gud skaber med sit ord (Gud Sønnen).

Men lad os tage hver af personerne, en ad gangen. For det første skal vi se på Bibelens beskrivelse af, at der kun er én Gud og efterfølgende vil vi se på, hvor og hvordan Gud Søn og Gud Helligånd nævnes og beskrives.


Kun én Gud

I den jødiske trosbekendelse (Shema), som vi læser i 5. Mosebog, slås det fast at Gud er én:

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.

5 Mosebog, kapitel 6, 4

Denne fastholdelse af at der kun er en sand Gud, går igennem Det Gamle Testamente som en rød tråd, der adskiller jøderne, Guds udvalgte folk, fra nabofolkene, der dyrker flerguderi.

I profeten Esajas’ Bog læser vi, hvordan Gud selv slår sin majestæt og status som eneste Gud fast:

Jeg er Herren, der er ingen anden,
der er ingen anden Gud end mig.
Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig,
for at de skal vide i øst og i vest,
at der ikke er nogen anden end mig,
jeg er Herren, der er ingen anden!

Esajasø Bog, kapitel 45, 5-6

Denne opfattelse af Gud, som den eneste Gud, finder vi også i Det Nye Testamente, hvor de første kristne, da de er jøder, fastholder Guds enhed.

Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver.

Jakobsbrevet, kapitel 2,19


Men for os er der kun én Gud, Faderen;
fra ham er alle ting, og vi til ham.
Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
ved ham er alle ting, og vi ved ham.

1 Korintherbrev, kapitel 8, 4-6

Af ovenstående står det klart, at Bibelen, både Det Gamle og Det Nye Testamente, kun anerkender én sand Gud.

Gud Sønnen – Jesus Kristus

Gud Fader – altså Skaberen – som vi møder i Det Gamle Testamente er den ene person i Treenigheden. Den anden er Gud Sønnen, Jesus Kristus.

Julenat lader Gud sig føde som menneske i Jesus. Gud bliver menneske – men er stadig hel og sand Gud. Han er ikke en anden gud, ved siden af Gud Fader, eller en semi-gud, men derimod med den Nikænokonstantinopolitanske Trosbekendelses ord:

vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske, Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden, fuldkommen Gud, fuldkomment menneske…

Selv om Gud Sønnen i Det Gamle Testamente ikke nævnes ved navn, så læser man, hvordan Gud Herren omtaler sig selv, som en der skal komme:

For eksempel læser vi i Salmernes Bog, hvordan Gud Herren taler til Herren. Ikke til en anden Herre eller en anden gud, men til en anden person i sig selv, der sidder ved Hans højre hånd, som Jesus gjorde det:

Herren sagde til min herre:
»Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!«

Salmernes Bog, kapitel 110, 1

Samme tema går igen i Hoseas Bog, hvor vi hører Gud give løftet om at frelse Judas hus ved Herren deres Gud:

Men Judas hus viser jeg barmhjertighed,
og jeg frelser dem ved Herren deres Gud.
Jeg frelser dem ikke ved bue, sværd og krig
eller ved heste og ryttere.

Hoseas Bog, kapitel 1, 7

I Det Nye Testamente, hvor Gud har åbenbaret sig i Gud Sønnen, bliver de tos fælles væsen åbenbaret.

Evangelisten Johannes understreger Jesu guddommelighed. I prologen kalder han Jesus ”Ordet” (husk Skabelsesberetningen, hvor Gud skaber med sit Ord), og slår fast, at Jesus var til fra begyndelsen og er Gud:

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud…Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Johannesevangeliet, kapitel 1,1;14

Nogle vil indvende, at det er Johannes egen opfattelse – hans eget teologiske program om man vil – han fremfører. Men prologen er en naturlig konsekvens af Jesu egen ord:

Jeg og Faderen er ét.

Johannesevangeliet, kapitel 10, 30

Og i kapitel 8, understreger Jesus, at Han er evig som Gud Fader:

Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.«

Johannesevangeliet, kapitel 8,58

Og med ordene ”Jeg er” gentager Jesus, Guds ord til Moses, da Gud befaler Moses at rejse til Ægypten og udfri israelitterne. Moses vil vide, hvem han skal sige har sendt ham:

Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«

”Jeg er” er Guds egentlige væsen – væren – livgiveren, den der skaber og bliver ved med at skabe. Det er et ekko af prologen, hvor Jesus (Ordet) er med til Skabelsen.

Og Jesu evige væsen gentages igen i Johannesevangeliet i Hans sidste bøn inden tilfangetagelsen i Gethsemane Have.

Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.

Johannesevangeliet, kapitel 17,5

Hos apostlene lægges der også vægt på, at Jesus er Gud Sønnen. I sit brev til menigheden i Kolossæ beskriver apostlen Paulus, hvordan Jesus er den åbenbarede Gud, himlens og jordens skaber:

Han (Jesus) er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt,
og alt består ved ham.

Kolossenserbrevet, 1,15-17

For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod.

Kolossenserbrevet 2,9

Samme opfattelse møder vi i Hebræerbrevet:

Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje.

Hebræerbrevet, kapitel 1, 3

Gud Helligånd

Lad os vende os mod den tredje person i Gud – Gud Helligånd.

Ligesom med Gud Sønnen var Helligånden til stede ved Skabelsen, hvor Guds Ånd svævede over vandene.

I Det Gamle Testamente taler profeterne, når Guds Ånd fylder dem:

Han sagde til mig: »Menneske, rejs dig op, jeg vil tale til dig!«  Ånden kom ind i mig og rejste mig op, da han talte til mig, så jeg kunne høre ham tale til mig.

Ezekiels Bog, kapitel 2, 1-2

Men jeg er fyldt
med kraft ved Herrens ånd,
med ret og med styrke,
så jeg kan fortælle Jakob dets overtrædelse
og Israel dets synd.

Mikas Bog, kapitel 3, 8

I Det Nye Testamente bliver Helligånden åbenbaret direkte af Gud Sønnen selv, da Han skærtorsdag fortæller apostlene, hvad der skal ske, når Han går bort:

Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid:  sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.

Johannesevangeliet, kapitel 14,16-17

I sin fortsatte tale om Helligånden gør Jesus – Gud Sønnen – det tydeligt, at Han og Helligånden er personer i den ene Gud; Han (Gud Sønnen) vil være hos Faderen og sender Ånden, som udgår (altså er en del af) fra Faderen.

Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig.

Johannesevangeliet, kapitel 15,26

Treenighedslæren træder også tydeligt frem hos Apostlene, hvoraf man kan konkludere, at Treenigheden fra de første kristnes tid har været anerkendt (og ikke senere opfundet af kirken, selv om det var et stridspunkt i de første århundrede). I Apostlenes Gerninger, der menes at være skrevet af evangelisten Lukas, er det tydeligt, at man har opfattes Gud som en i tre personer, da apostlen Peter irettesætte Ananias, for at lyve for Helligånden og dermed for Gud:

Da sagde Peter: »Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du har løjet for Helligånden og stukket nogle af pengene for jorden til side?  Var jorden ikke din før salget? Og havde du ikke rådighed over pengene efter salget? Hvordan kunne du finde på at gøre dette? Det er ikke mennesker, men Gud, du har løjet for.«

Apostlenes Gerninger, kapitel 5,3-4

Brevene i Det Nye Testamente, som for eksempel de fra apostlen Paulus, viser også, Treenighedens eksistens:

Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.  For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud.

1. Korintherbrev, kapitel 2,11

Og Paulus’ hilsen i 2 Korintherbrev lader ikke meget tvivl tilbage:

Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

2. Korintherbrev, kapitel 13,14

Det sidste eksempel i dette indlæg på Treenigheden, som det er beskrevet i Bibelen, er Jesu egne ord i missionsbefalingen:

»Mig er givet al magt i himlen og på jorden.  Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Matthæusevangeliet, kapitel 28,18-20

Det var lidt uddrag fra Det Gamle og Det Nye Testamente om Treenigheden, som jeg håber er oplysende.

En beskrivelse af Treenighedens måde at virke på blev glimrende udtrykt af en lærd mand, som jeg har glemt navnet på:

Vi kommer til Gud gennem Sønnen ved Helligånden.

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg


Tilmeld dig med din email-adresse herunder og få besked, når nye indlæg kommer på bloggen!



Kategorier:Bibel, Bibel-Det Gamle Testamente, Bibel-Det Nye Testamente, Diverse, Helligånd, Jesus Kristus, Kirkeåret-Trinitatistiden, Teologi, Teologi-Kristologi, Teologi-Treenighedslære, Trinitatis

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

KATOLSK LIV

Livet som katolik

Brother Schoenberg

Faith - Bible - Church - Liturgy - Society

Små Epistler

Søg indad og forstå verdenen

Guds Ord

Bibelvers fordelt på tema

%d bloggers like this: