De tre første evangelier; Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet (det fjerde værende Johannesevangeliet) benævnes også de synoptiske evangelier.
Ordet ‘synoptisk’ kommer fra græsk συνοπτικός, og kan bedst oversættes med ”se sammen” eller ”samskuende”. At de tre evangelier kaldes synoptiske skyldes, at disse tre evangelier har sammenfald, både i kronologi og indhold, der taler for, at de er litterært afhængige af hinanden.
Således indeholder Matthæus- og Lukasevangeliet indeholder næsten alt indholdet fra Markusevangeliet, medens en mindre del findes i begge de to evangelier, men ikke i Markusevangeliet.
Der har været sammensat forskellige teorier om, hvordan de synoptiske evangelier er blevet til. Forhåbentlig får jeg indenfor overskuelig fremtid tid til, at skrive et indlæg om de synoptiske evangelier og disse teorier.
Indtil videre kan du downloade en oversigt over de synoptiske evangelier og Johannesevangeliet sidestillet, så du selv kan studere sammenfaldene.
Der er to dokumenter; et med baggrundsbillede og et uden (hvis du vil printe og ikke bruge for meget blæk)
God fornøjelse
Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
Få besked, når et nyt indlæg lægges på bloggen – skriv din email-adresse herunder – så går du ikke glip af noget!
Kategorier:Bibel, Bibel-Det Nye Testamente, Bibel-Johannesevangeliet, Bibel-Lukasevangeliet, Bibel-Markusevangeliet, Bibel-Matthæusevangeliet, Bibelstudie, Diverse, Downloads, Teologi
Skriv et svar