Hvad er din afgud?
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹« Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«
Matthæusevangeliet, kapitel 19,16-26
6. søndag efter Trinitatis
Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!
Det er Jesus ord til den rige unge mand, som kommer til Ham for at vide, hvad han skal gøre for at få det evige liv.
Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!
Den rige unge mand, som vi møder i dagens Evangelium er meget optaget af at få evigt liv. Og måske for at sikre sig, at han har gjort alt det rigtige, opsøger han Jesus. Og det viser sig, at han mangler en ting for at være fuldkommen!
Han mangler at sælge alt han ejer, give pengene til de fattige og følge Jesus!
Det er noget af et krav at stille til et menneske. Og når man læser passagen her, stiller man unægtelig sig selv spørgsmålet; skal jeg virkelig opgive alt og sælge alt, hvad jeg ejer og har, for at få evigt liv?
Sådan må det vel være – det er Jesu egne ord?
Men er det virkelig det, Jesus mener?
Misforstår vi Jesu pointe, hvis vi læser teksten bogstaveligt – at det handler om penge og rigdom?
Lad os antage, at alle sælger, hvad de ejer og har og opgiver arbejde og hjem for at rejse ud og missionere, ville samfundet kollapse. Hvem skulle producere mad, sørge for de syge og svage, holde lov og orden osv. Vi ville alle være ilde stedt og få – hvis ingen – ville være i stand til at hjælpe næsten.
Nej, der ligger mere i det, Jesus siger, end det umiddelbart synes. Men for at forstå budskabet til fulde må vi forsøge, at gå i dybden med Jesu ord.
Så lad os tage det fra begyndelsen. Som svar på den unge mands spørgsmål om, hvad han skal gøre for at få evigt liv, svarer Jesus, at han skal holde buddene, og remser dem efterfølgende op:
Du må ikke begå drab (det er bud nummer 5), du må ikke bryde et ægteskab (bud nummer 6), du må ikke stjæle (bud nummer 7), du må ikke vidne falsk (bud nummer 8), ær din far og din mor!‹ (bud nummer 4) og Du skal elske din næste som dig selv (som man kan sige dækker over buddene 9 og 10 – ikke at begære sin næstes hus, hustru, folk og fæ).
Så vi har her buddene fra 4-10. Disse bud, fra det fjerde til det
tiende, handler om, hvordan vi omgås andre mennesker, medens de tre første handler om vores forhold til Gud.
Og disse tre første bud er:
1. Du må ikke have andre guder end mig,
2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn og
3. Du skal holde hviledagen hellig.
Men disse bud nævner Jesus ikke. Og det slår en, hvorfor netop Han ikke nævner dem!? Han er trods alt den inkarnerede Gud. Og så nævner Han ikke engang de bud, der har med Ham selv – med Gud -at gøre?
Men sandenden er, at Han faktisk nævner dem indirekte. Faktisk er de tre første bud indeholdt i det sidste krav, som Jesus stiller til den unge mand!
”… gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”.
Sagen er nemlig den, at den unge mand ikke overholder de tre første bud. For han har en anden gud! Og den gud er penge! Og han er så optaget af den gud, at han hverken kan eller vil give afkald på den. Derfor vil han ikke sælge alt og følge Jesus, og må gå bedrøvet bort; for når valget står mellem Gud Fader og det evige liv – og pengene – vælger den unge mand det sidste! Han er ikke villig til at bringe et offer og opgive sin rigdom for Gud.
Men sagen er, at det i virkeligheden ikke er pengene, der står i vejen for, at han kan følge Gud.
Læser man Det Gamle Testamente, ser man ofte Gud velsigne folk med rigdom.
Så det er altså ikke fordi Gud hader penge. Problemet med penge eller rigdom opstår, når pengene bliver en afgud. Apostlen Sankt Paulus skriver således i sit første brev til sin medarbejder Timotheus:
For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.
Og det er kernen i dagens Evangelium; når kærligheden til penge eller kærligheden til andre ting i denne verden er større end vores kærlighed til Gud, vender man ryggen til Gud. Det er det Jesus prøver, at få den unge mand til at forstå. Hvis du dyrker afguder og ikke kun Gud Herren, så er det, som Jesus siger, sandt, at det er sværere at komme ind i Guds Rige, end det er for en kamel at komme igennem et nåleøje.«
Så Evangeliet i dag er ikke kun henvendt til rige mennesker men til os alle og tvinger os til at stille os selv spørgsmålet: hvad er min afgud? Hvad tilbeder jeg der fjerner min fokus fra Gud og fra de opgaver Gud har givet mig i mit liv. Og her må vi undersøge os selv og se på, hvordan vi prioritere vores forhold til Gud. Er der noget, der står i vejen for os i forhold til Gud.
Måske er det pengene der fylder for meget? Måske er det hovmod og stoltheden? Måske er det karrieren, hvor andre mennesker bliver et redskab og ikke et mål?
Kort sagt: Er der nogle ting i mit liv, der afholder mig fra at følge Jesus, som jeg burde?
Og hvordan tjener jeg Gud og næsten, der hvor jeg er sat med de velsignelser, der er blevet mig til del?
Hvad har jeg i overflod jeg kan give til næsten; penge til de der har behov, evner der kan bruges til at hjælpe andre, erfaringer at øse af, tid der kan bruges til f.eks. frivilligt arbejde.
Bruger jeg nok tid på den familie Gud har givet mig, og husker jeg at takke Ham for den? Tager jeg det ansvar på mig, som jeg har for andre mennesker; familie, venner, kolleger, medarbejdere. Er jeg med til at bringe noget positivt ind i mine nære omgivelser.
Vi har masser af muligheder for at følge Jesus. Vejen ligger åben, hvis vi tør tage den. Hvis vi tør gøre op med vores egne små bobler, kan vi gøre det, Han ønsker af os. Men det kræver at vi tør tage ansvaret på os, og er villige til at vende os væk fra vores egne interesser og bekende Jesus som Herre og Frelser.
Og gør vi det, står Gud, med sin store nåde og kærlighed, klar til at åbne døren til Himmerige for os.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.
Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
Husk: Skriv in email-adresse herunder og få besked, når nye indlæg lægges op på bloggen.
Kategorier:Andagtsord, Bibel-Det Nye Testamente, Bibel-Matthæusevangeliet, Kirkeåret-Trinitatistiden, Kristenliv, Mission, Prædikener
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv et svar