VI har tidligere kigget på salmer til vielser og barnedåb og vil i denne tredje del af vores serie ”Hvad skal vi synge” kigge vi på salmerne til bisættelsen eller begravelsen.
(Det skal her kort nævnes, at forskellen mellem bisættelsen og begravelsen er, at ved begravelsen bliver afdøde begravet eller jordfæstet som det hedder på kirkegården, mens afdøde ved bisættelsen kremeres).
Bisættelser og begravelser udgør en stor andel af de gudstjenester, der finder sted i kirker landet over. Og det er en af de gudstjenester, der er forbundet de største følelser med, da det er her vi tager afsked med vore kære. Og som sådan har den kirkelige handling også stor betydning for sorgprocessen. Derfor er det også, sjælesørgerisk set, vigtig, at gudstjenesten bliver afviklet på en måde, der giver den den højtidelighed og genkendelighed, der gør at det bliver en god afsked. Et af de vigtige elementer ved bisættelsen eller begravelsen er derfor også salmevalget, hvor man kan få plads til både sorgen, glæden og opstandelseshåbet, og hvor man som menighed i sangen kan finde fællesskabet i den tid, hvor man har mest brug for det. Ved en bisættelse synges tre til fire salmer.
Ved bisættelses- eller begravelsessamtalen har man som pårørende mulighed for at tale med præsten om salmevalget og fremsætte eventuelle ønsker. Er man i tvivl vil præsten kunne være behjælpelig med forslag.
Læs: Bisættelsens Liturgi – hvor bisættelses- og begravelsesritualet bliver gennemgået.
Snart sagt alle salmer i Salmebogen kan bruges ved bisættelsen. Dåbssalmer peger hen på løftet om Guds kærlighed og nåde, der rækker ud over døden – det er jo netop dåbens budskab, at vi tilhører Herren Jesus Kristus i livet og i døden. Ja, selv en salme som ”Det er så yndigt at følges ad”, der ofte benyttes ved vielser, taler i vers fire om, at vi netop i Guds Rige mødes med vores kære. Nogle vælger også salmer som den afdøde var særlig glad for, eller salmer som blev sunget ved bortgangen af den afdødes ægtefælles bisættelse år tilbage for på den måde at skabe en forbindelse.
Herunder finder du seks forslag til salmer, som ofte benyttes ved bisættelser, men listen er langt fra udtømmende.
I det følgende står forkortelsen DDS for Den Danske Salmebog og det efterfølgende nummer henviser til salmens nummer i samme.
Nærmere, Gud, til dig (DDS 26)
Efter min mening en af de smukkeste salmer i salmebogen Både tekst og musik går op i en højere enhed, og gør denne salme til, efter min mening en af de smukkeste salmer i salmebogen.
Salmen er skrevet af engelsk Sarah Adams i 1841, og oversat til dansk af Henry Ussing i 1881.
Selv om salmen siden 1953, hvor den blev optaget i Den Danske Salmebog, har været en værdsat og uundværlig del af samme, er baggrunden ikke som man kunne vente. Sarah Adams blev opfordret af en engelsk præst til at skrive salmen, men tilhørte selv unitarerne, der er et trossamfund der ikke anerkender Jesu guddommelighed. Derfor nævnes Jesus Kristus heller ikke i salmen, kun linjen ”Er det end korsets vej” peger på kristendommen, men er mere end talemåde, end en egentlig henvisning til Kristus.
Trods Sarah Adams tilhørsforhold har den fra starten været brugt i kristne menigheder, da den gennem det gentagne ønske; ”nærmere, Gud, til dig, nærmere dig”, udtrykker en smuk hjemlængsel til Gud, der i salmen også er den troendes formål med menneskelivet, og som kulminerer ved døden, hvor sjælen vender hjem til Gud.
Og er for sidste gang
Nærmere, Gud, til dig (DDS 26), vers 5
striden forbi,
sjælen til Himmel-vang
løfter sig fri.
Evigt da jubler jeg
hjemme, min Gud, hos dig,
hjemme hos dig.
Mel.: Lowell Mason 1856
Sarah Adams 1841. Henry Ussing 1881.
Dejlig er jorden (DDS 121)
Denne julesalme, som Ingemann skrev i 1850, benyttes ofte ved bisættelser. Det er en sang, som snart sagt alle kender og kan synge med på. Nogle har dog en reservation i forhold til at vælge den til bisættelser, da de forbinder den med jul.
Det gennemgående tema i salmen er menneskets rejse mod Paradis og den himmelske lovsang.
I første vers er temaet rejsen – den troendes tilværelse – gennem denne verden mod Paradis, der i andet vers sættes i perspektiv, som en del af hele menneskeslægtens rejse til Gud. Og endeligt i sidste vers gribes der tilbage til julenat, hvor sangen, som englene sang, på en gang er begyndelsen og enden på kristenlivet; budskabet om Frelserens fødsel:
Englene sang den
Dejlig er jorden (DDS 121), vers 3
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
Mel.: Schlesisk 18. årh.
B.S. Ingemann 1850.
Nu falmer skoven trindt om land (DDS 729)
Salmen skrevet af Grundtvig er skrevet som en høstsalme i 1844.
Salmen tager udgangspunkt i bondens tilværelse med naturen skiften med årstiderne. Men fra vers 4 bringer Grundtvig ophavet til – og opretholderen af – skaberværket; Gud, ind i salmen. Gud er skaberen og livgiveren, der bliver hos os med sit Ord.
Og i et stærkt billedsprog tegner Grundtvigs et smukt billede af denne verdens prøvelser med dets modgang og død, som vinteren, der hos Gud i Paradis vil afløses af vår og evig sommer. Og endeligt afsluttes salmen med en lovprisning af den treenige Gud.
For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!Hans Ånd, som alting kan og ved,
Nu falmer skoven trindt om land (DDS 729), vers 10-11
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!
vers 10 og 11
Salmen er velegnet til bisættelser, både på grund af den sangvenlighed, idet så mange kender den, men ikke mindst på grund af de smukke billeder, som vi alle kan forholde os til; efteråret med dets høst, de golde stubbe og døden og de smukke billeder på naturens opstandelse ved forårets komme.
Mel.: Johan H. Nebelong 1889 eller Jeg ved et evigt Himmerig
N.F.S. Grundtvig 1844.
Se, nu stiger solen af havets skød (DDS 754)
Salmen er skrevet af Jakob Knudsen i 1891.
I de første fem vers af salmen står oplevelsen af naturen i centrum. Det er for Jakob Knudsen naturen som Guds store Skaberværk, der trods tilværelsens mørke, sjælekvaler og død, fylder ham med glæde.
Denne oplevelse af Guds store skabermagt og kærlighed til skabningen, gør at han derfor ikke frygter døden, men derimod i tryghed kan gå døden i møde.
Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
Se, nu stiger solen af havets skød (DDS 754), vers 6
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.
I vers syv bruger Jakob Knudsen Guds opretholdelse af skaberværket som billede på opstandelsen.
Se, da stiger solen af hav på ny,
Se, nu stiger solen af havets skød (DDS 754), vers 7
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!
Mel.: Lars Nielsen 1891 eller Oluf Ring omkring 1915
Jakob Knudsen 1891.
Jeg er træt og går til ro (DDS 770)
”Jeg er træt og går til ro” er en yndet salme ved bisættelser. Salmen er skrevet af den tyske Luise Henzel i 1817 under titlen: Müde bine ich, geh zur Ruh, og blev oversat til dansk af Kristian Arentzen i 1846.
Selvom salmen er skrevet som en aftensalme for børn, er den velegnet til bisættelser. Barnets bøn til Gud ved aftentid er den samme bøn, som den troende (Guds barn) beder ved livets slutning.
Jeg er træt og går til ro,
lukker mine øjne to;
Fader, se med kærlighed
til mit ringe leje ned!Stå de syge hjerter bi,
Jeg er træt og går til ro (DDS 770), vers 1 og 4
luk de trætte øjne i,
giv os alle fred og ro
i vor Herres Jesu tro!
Mel.: Jørgen Malling 1869
Luise Hensel 1817.
Kristian Arentzen 1846.
Altid frejdig, når du går (DDS 784)
”Altid frejdig, når du går” må siges, at være bisættelsessalmen over dem alle, og ønskes ved snart sagt hver bisættelse.
Oprindeligt er der ikke tale om en salme, men en sang, der blev skrevet til et syngespil over eventyret Tornerose, af Christian Richardt i 1867. Ved besættelsen, hvor især det sidste og tredje vers blev sunget for at mindes frihedskæmperne fik den en renæssance og nåede stor udbredelse i befolkningen.
Kæmp for alt, hvad du har kært,
Altid frejdig, når du går (DDS 784), vers 3
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.
Det er dog især de to første vers af salmen, der gør den velegnet til bisættelser. Her forsikres vi om, at Gud er med os og vi ikke skal frygte døden, men stole på vort Fadervor.
Aldrig ræd for mørkets magt,
Altid frejdig, når du går (DDS 784), vers 2
stjernerne vil lyse!
Med et Fadervor i pagt
skal du aldrig gyse!
Mel.: Dagen går med raske fjed
Chr. Richardt 1867.
Kilde: Salmehåndbogen, Jørgen Kjærgaard, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2003
Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg
HUSK: Ved at skrive din email-adresse herunder, får du besked, hver gang et nyt indlæg lægges op.
Kategorier:Diverse, Gudstjeneste, Gudstjeneste-Liturgi, Gudtjenester-Bisættelser/Begravelser, Kirkehistorie, Musik, Salmer, Serier, Teologi
Pastor Schønbergs Blog 
Skriv et svar