Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

Lukasevangeliet, kapitel 6,45

I dag kommer et lille (og hurtigt skrevet) indlæg eller opstød om man vil. Jeg har på det seneste tænkt på, hvordan vi som kristne taler/skriver til hinanden og ikke-kristne – især på sociale medier. Til trods for det også omhandler det skrevne ord, har jeg givet indlægget titlen: Hvordan bør kristne tale? Og jeg kunne tilføje; når vi forkynder Evangeliet.

Den måde hvorpå vi bruger sproget i mødet med næsten har stor betydning for hvordan vi og vores budskab opfatte,s og dermed om det lykkes os at forkynde Evangeliet med succes. Lad det være sagt med det samme; jeg er ikke sart i forhold til ytringsfrihed; enhver skal sige, hvad de har på hjerte og ikke underkaste sig censur eller selvcensur af frygt for ikke at komme til at støde andre. Enhver konstruktiv samtale fordrer åbenhed og dermed også risikoen for at støde andre eller en selv. Nej, det jeg taler om er; hvordan bør vi som kristne bør tale, hvis vi vil efterfølge Kristus?

Med vores ord har vi muligheden for at opbygge eller rive ned. Vi kan være med til at sprede det glædelige budskab om Jesus Kristus som Herre og Frelser, eller vi kan skade Ham ved at støde folk bort fra Ham. Det er som Paulus skriver i sit brev til menigheden i Efesos;

Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.

Efeserbrevet, kapitel 4, 29

Desværre ser man alt for ofte på sociale medier, som eksempelvis Facebook, hvordan nogle kristne personer og grupper fordømmer de, der måtte have et andet Bibelsyn end de selv og slår dem oven i hovedet med deres egen bibeltolkning og ofte taler nedladende om andre kristne trossamfund og kalder dem afgudsdyrkere og lignende, fremfor at møde dem i en åben samtale om troen. Men inden man dømmer andre til fortabelse, bør man lægge ordene fra Jakobsbrevet på sinde:

Der er kun én, der er lovgiver og dommer, det er ham, som kan frelse og lade gå fortabt; men du, hvem er du, som dømmer din næste?

Jakobsbrevet, kapitel 4, 12

Man kan få indtrykket, at mange der tyer til en sådan opførsel i virkeligheden, ikke er indstillet på en åben samtale – måske fordi de er bange for, at de selv står på for spinkelt et grundlag til at kunne forsvare deres standpunkt. Vil man virkelig have en samtale om troen med næsten, bør man stille sig selv spørgsmålet; hvordan mødte Kristus mennesker? hvordan talte Han til syndere? ville Han glædes ved, at jeg dømmer andre i Hans navn? ville Han være tilfreds med, at jeg støder folk væk fra Hans Rige på grund af min egen selvretfærdighed og stolthed? Stil dig selv de spørgsmål, inden du svarer andre!

Når vi møder ikke-troende, bør vores opgave så ikke være at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at fortælle dem om Guds store nåde og kærlighed, uanset hvor vildfarne de er? Jo større synder, jo større er glæden hos Gud over deres omvendelse. Og møder vi andre kristne, vi er uenige med, bør vi som udgangspunkt anerkende, at de – ligesom os selv – anser sig for kristne, også selv om vi ikke er enige i deres tolkning af Bibelen eller deres teologi. Fremfor strid bør vi gennem kærlig og åben samtale forsøge, at få dem til at forstå vores standpunkt fremfor at afvise dem. At støde folk bort hjælper hverken dem, dig eller Guds Rige!

Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede,  for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud.

Jakobsbrevet, kapitel 1, 19-20

Guds Fred til Jer alle, og husk: Gud elsker dig!
Pastor Schønberg

Skriv din mail-adresse herunder – og få besked direkte i din indbakke, hver gang et nyt indlæg lægges op på bloggen!

Kategorier:Blog, Debat, Diverse, Kirkesamfund, Kristenliv, Mission, Samfund

Tags: Facebook, Sociale medier